anmeldelse | Lars Svanholm: Fanø Kunstmuseum

 

 

 

– en perle blandt mange i Sønderho

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fanø Kunstmuseum i Sønderho har til huse i denne fredede bygning. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. I et labyrintisk net af veje og smalle stier kan man i Fanøs sydlige by finde et kunstmuseum, der rummer kunst og historie til overflod ….. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sønderho på Fanø har Danmarks største koncentration af fredede huse, hvis man indregner byens størrelse i ligningen. Disse huse blandt en stor del, som blot er beskrevet som bevaringsværdige, ligger i et organisk system, der kan synes som skabt ud fra et tilfældighedsprincip.

 

Husene i Sønderho er typisk opført fra midten af 1700-tallet og frem til midt i 1800-tallet, da Sønderho var en dominerende skipperby på den jyske vestkyst. Den mest udprægede systematik i byen er den nævnte placering af husene, hvor de næsten alle uden undtagelse er opført vendende vest mod øst.

 

I dette tilsyneladende labyrintiske net af veje og smalle stier har jeg sat mig for at finde Fanø Kunstmuseum, og det er for så vidt ikke så vanskeligt, når man har Google Maps som assistent.

 

 

 

 

 

 

 

Carl Johan Forsberg: ”Våren”, 1930. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I en fredet bygning

Da jeg finder museet, går det relativt hurtigt op for mig, at der ikke er tale om et gennemsnitligt kunstmuseum, som man oplever dem ovre på fastlandet. Fanø Kunstmuseum har til huse i den historiske, bygning Kromanns Hus i Sønderho. Bygningen blev opført i 1868 og er karakteriseret ved et klassisk udtryk med lysegrå kalkede mure med hvide stafferinger, mørkegrå vinduespartier med smalle sprosser og rødt tegltag.

 

Efter ikke at have besiddet en fast funktion i en periode åbnede Fanø Kunstmuseum i den fredede bygning i 1992. Det skete med henblik på at give øens omfattende kunstsamling, som var etableret af kunstneren Ruth Heinemann i 1960’erne, nogle kvalificerede og permanente rammer.

 

På Fanø Kunstmuseums hjemmeside kan man læse følgende beskrivelse: »Museets formål er at formidle billedkunst med tilknytning til øen og egnen, og samlingen spænder fra 1800-tallets romantiske fremstillinger af livet på Fanø til værker af nutidige kunstnere. Det er museets fornemste opgave at vise spændvidden i kunsten på Fanø fra før til i dag«.

 

Jeg er primært interesseret i Fanø Kunstmuseums faste samling, og begiver mig indenfor spændt på, hvad der er at opleve i en historisk horisont, der er lige så bred, som man oplever den, når man kigger ud over Vesterhavet ved den nærliggende, brede strandrende umiddelbart vest for Sønderho. Her mødes himmel og hav i et permanent skiftende lys og i et afhængighedsforhold af tidevandets bevægelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Holbak: ”Huse i Sønderho”, uden årstal. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Museets historiske hovedfigur

Netop samlingen på Fanø Kunstmuseum er righoldig og sætter et storartet perspektiv på øens historie i adskillige tidsafsnit. Det burde her være indlysende, at kunstneriske accenter følger tidernes skiftende temperamenter. Således er adskillige kunstnere og et tilsvarende antal stilarter i spil.

 

Det er dog klart, når man sætter det ene ben foran det andet i sin undersøgelse af museets samling, at Julius Exner (1825-1910) besidder en helt særlig status på Fanø Kunstmuseum. Exner blev født i København, men i 1877 rejste han til Fanø, hvor han blandt andet skildrede øens folkeliv, hvilket kan opleves i et særligt udstillingsrum, som helt enkelt er blevet kaldt Exner Stuen.

 

Således kan man betragte Exner som Fanø Kunstmuseums væsentligste enkeltkunstner, men dog med et forbehold: Måske er han snarere museets historiske og identitetsmæssige hovedfigur end nødvendigvis den kunstner, der fylder mest i samlingen.

 

Fortællingen om Fanø Kunstmuseum er i kraft af museets omfattende samling større end historien om Exner, og museet beskriver selv samlingen som beretningen om kunstnere med tilknytning til Fanø fra midt i 1800-tallet og frem til i dag. Jeg kunne begynde at opremse navne i ét væk, men det ville udgøre en i sig selv alt for omfattende definering af en samling, der faktisk er imponerende.

 

Jeg vælger derfor at videregive en forhåbentlig pålidelig, men dog subjektiv indkredsning af de kunstnere, der var fremme på væggene, da jeg besøgte Fanø Kunstmuseum.

 

Til en indledning finder man et antal værker, der indeholder vægtige maritime temaer, hvilket er alt andet end unaturligt, når man iagttager Fanø som hjemsted for skippere og søfolk. De understøtter på glimrende vis museets egne kunsthistoriske pointer, som er interessant i kraft af, at Fanø aldrig havde en homogen kunstnerkoloni, som man for eksempel har set det i Skagen.

 

Jeg er naturligvis fuldt bevidst om, at DR har skabt et koncept, som tager et forsinket opgør med Fanø som stedet uden kunstnerkollektiver i tv-programmet ”Kunstnerkolonien”, hvor man har samlet et antal samtidskunstnere på netop Fanø. Alt det er der kommet en serie programmer ud af, hvor de seks kunstnere dalrer rundt på øen med henblik på at afsøge muligheder for at gengive stedets identitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julius Exner: ”Sangtime i Sønderho”, 1896. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan Rohde: ”Lægte og legende børn”, uden årstal. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskuelige afstande i Sønderho

Når jeg imidlertid har placeret mig på en bænk ved Sønderhos gamle havn i nærheden af lokaliteten ”Børsen”, slår det mig, at lyset på en augustdag ikke lader det berømmede lys i Skagen noget tilbage at ønske. Stemningen er her nærmest magisk, da himmel og jord mødes i Vadehavets horisont i en stærk linje af netop lys.

 

Man kommer hurtigt fra ”Børsen” til Fanø Kunstmuseum, da afstandene i Sønderho er til at overskue. Der er pænt besøg på museet og især de historiske billedgengivelser ser ud til at fascinere publikum og dette er fuldstændigt forståeligt.

 

Jeg tager et blik på malerier af for eksempel Johan Rohde, Heinrich Dohm og Niels Holbak, hvilke besidder en tilstand af, at man er trådt direkte ud i landskabet omkring Sønderho. Med andre ord aftegner disse værker, at tiden på mange måder er gået i stå på Fanø.

 

Vi befinder os her blandt impressionistiske, ekspressionistiske, symbolistiske og romantiske malerier, og denne alsidighed er på den ene side forvirrende og på den anden side bjergtagende. Temperamenterne – de stille og de voldsomme – kommer helt afgørende i spil i alle disse værker af kunstnere, som mange sandsynligvis ikke kender.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heinrich Dohm: ”Liggende modeller”, uden årstal. Foto: Fanø Kunstmuseum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En særudstilling bringer historie og samtid sammen under temaet ”Det blomstrende Fanø”, hvor jeg med stor glæde registrerer værker af den symbolistiske Art Nouveau-maler Carl Johan Forsberg (1868-1938), da jeg skriver disse linjer befindende mig i netop Forsbergs tidligere atelier i Sønderho.

 

I en anden særudstilling kan man i udstillingen ”Clay Hebarium” opleve keramiske værker af designeren og keramikeren Peter Svarrer (f. 1957), og den udstilling er i sig selv et besøg værd.

 

Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho, har åbent indtil 18. oktober, hvorefter museet holder lukket for vinteren indtil det tidlige forår.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et perspektivisk blik gennem udstillingsrummene på Fanø Kunstmuseum. Foto: Per Hofman Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

anmeldelse | Lars Svanholm: Fanø Kunstmuseum – se mere her

 

 

 

 

 

anmeldelse | Lars Svanholm: Fanø Kunstmuseum. Coverfoto: Værker under temaet ”Forbundet med havet” med malerier af blandt andre Christian Blache, Heinrich Dohm og Carl Johan Forsberg. Foto: Per Hofman Hansen

 

 

 

 

 

anmeldelse | Lars Svanholm: Fanø Kunstmuseum er skrevet af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION. Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fanø Kunstmuseum, Sønderho — English Abstract

 

Fanø Kunstmuseum is housed in Kromanns Hus — a protected building from 1868 situated in Sønderho, a village on the island of Fanø on Denmark's western Jutland coast that boasts the highest concentration of listed historic buildings per capita in Denmark. The museum, established in 1992 around a collection initiated by artist Ruth Heinemann in the 1960s, presents paintings spanning from the romantic representations of nineteenth-century island life to works by contemporary artists, with a particular focus on artists connected to Fanø and the surrounding Wadden Sea UNESCO World Heritage landscape. The museum's most significant historical figure is Julius Exner (1825–1910), who visited Fanø from 1877 and documented the island's folk life in works of considerable ethnographic and artistic interest, displayed in a dedicated Exner Room. Reviewer Lars Svanholm's survey of the permanent collection additionally highlights maritime paintings by Christian Blache, landscapes by Johan Rohde, Heinrich Dohm and Niels Holbak — all of which convey what Svanholm characterises as a sensation of having stepped directly into the surrounding landscape — and the Art Nouveau symbolist Carl Johan Forsberg (1868–1938), whose former atelier in Sønderho Svanholm writes from. The museum's current special exhibitions include Det blomstrende Fanø, presenting works by Forsberg and contemporaries, and Clay Herbarium, a ceramics exhibition by designer and ceramicist Peter Svarrer (b. 1957). Open until 18 October 2026, Nord Land 5, Sønderho, Fanø.