GAUGUIN OG HANS VENNER

på

ORDRUPGAARD

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

Fra pressemødet. Her ses museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark sammen med Bente Scavenius. Foto: Hasse Ferrold.

 

 

 

 

 

Skagensmalerne i Bretagne

Endnu engang fremviser ORDRUPGAARD sin store force, nemlig at være på fornavn med alverdens førende kunstmuseer. En lang række indlån har gjort det muligt ikke blot at præsentere malerier af Paul Gauguin (hvorom museet selv råder over et utal af værker), men også Gauguins venner. Alt dette utvivlsomt afstedkommet af museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks snilde og geskæftighed i samarbejde med museumsinspektør Dorthe Vangsgaard Nielsen.

Refugium på landet

Vi befinder os denne gang ikke i Danmark eller på Tahiti, men i den franske provins Bretagne – og det i årene fra og med omkring 1889. GAUGUIN OG HANS VENNER kører det fulde gear i stilling og viser os 17 kunstnere, som var Paul Gauguins (1848-1903) venner i landsbyen Pont-Aven. De landlige omgivelser var i disse år et slags refugium for mangt en kunstner, der ville undslippe udsvævelserne i Paris for at søge ind i sig selv.

 

 

 

 

Georges Lacombe. Det gule hav Camaret,  ca.1892. Olie på-lærred. Musee-des-Beaux-Arts-de-Brest-metropole.

 

 

Den barske hverdag

Når jeg som overskrift skriver ‘Skagensmalerne i Bretagne’, er det ikke just, fordi regionen blev besøgt af Skagensmalerne, men de facto at tematikkerne i malerierne er de samme. I Skagen var elementernes rasen og fiskernes og bøndernes vilkår i centrum og med stærke bånd til gudsfrygten, bønnen og kirken – hvem husker ikke Anna Anchers ‘I høstens tid’ eller ‘I middagsstunden’? I Bretagne er landmandslivet på godt og ondt det centrale og igen med søndagstøjet parat til præstens prædiken – og det er den vinkel, vi har fokus på i udstillingen GAUGUIN OG HANS VENNER på ORDRUPGAARD.

 

Udstillingen maner til fordybelse og er ikke for det overfladiske publikum, der snor sig om mainstreamens glorværdige karbad, men detaljerne er i fokus – selv de unge pigers kyser fra de forskellige landsbyer og områder kortlægges. Er man ikke til de forfinede detaljer, grundighed og saglighed vil man nok finde udstillingen ligefrem kedelig, men så er det jo blot et spørgsmål om at kaste sig over de mere tilgængelige kendisser i den franske og danske samling på ORDRUPGAARD eller hilse på Finn Juhl og hans skønne dukkehus.

 

 

 

Paul Gauguin, Bonjour, Monsieur Gauguin, 1889. Olie på lærred,

99,5 x 74 cm. National Gallery Prague. Foto © National Gallery Prague 2021

 

 

 

 

Willumsen

GAUGUIN OG HANS VENNER viser os, hvordan Gauguin havde disciple, men også hvordan mesteren selv lod sig inspirere af sine samtidige endda den tyve år yngre Émile Bernard (1868-1941). Tæt ved 100 værker i alt er på dagsordenen og ikke overraskende har en lang række danske museer bidraget med indlån. Men vi mødes også af værker, der har fundet vej helt fra Metropolitan Museum of Art i New York. Af danske kendinge ses J.F. Willumsen med et bemalet træsnit og et nærmest StormP karikeret maleri med titlen ‘Type på en Bretagnekone’ med kyse, muggende skuffe og mandhaftig skosål – begge fra 1890 og naturligvis udlånt af Willumsens Museum.

 

 

 

 

 

 

Foto: Roxnakowsky

 

 

 

 

Se også vores anmeldelser af Flemming Friborgs bog GAUGUIN – MESTEREN, MONSTERET OG MYTEN og den tidligere udstilling på Glyptoteket Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?

 

 

GAUGUIN OG HANS VENNER på ORDRUPGAARD kan ses t.o.m. 1. maj 2022.

 

 

 

Redaktionen retter en særlig tak til fotograf Hasse Ferrold

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION