Jens Albinus: KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS

– en forestilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS – en forestilling, er en bog forfattet af Jens Albinus. Hovedpersonen hedder ‘Albinus’. Måske vil de fleste tænke, er hovedpersonen forfatteren selv? Men det er han altså ikke. Jens Albinus skriver om en fiktiv Jens Albinus, som dog har mange lighedstræk med ham selv.

 

Lad os slå fast med det samme, at fiktion og virkelighed er smeltet sammen i bogen. Skuespilleren trækker naturligvis linjer fra sine erfaringer, oplevelser, staver i livet og succeser og fører dem ind i et fiktionsunivers, hvor underspillet spøjs humor og logik tolker og ganger de dividerede ligninger. Sprødt, tørt og vanvittigt.

Fire dele

Bogen er inddelt i fire dele. Da titlen også hedder ‘en forestilling’, kan vi på siderne se en pæn linjeafstand og margen – man får fornemmelsen af at sidde med et manuskript eller et rollehæfte, som vi kender fra teatrets verden – det er godt tænkt.

 

Del 1 omhandler ‘et københavns teater’ som den fiktive Jens Albinus er kunstnerisk leder for. Del 2 ser på tilblivelsen af en tv-serie nemlig ‘Den Store Fugl’ – (læs Ørnen), som en fiktiv Jens Albinus skal være hovedrolleindehaver i. Del 3 er ikke særlig lang og den fatter jeg ikke en dyt af – vi kan kalde det et drille afsnit. Del 4 blander lidt det hele sammen og runder af.

 

Bogen igennem væves vi også ind i et opdigtet privatliv, med faderskab til en handicappet søn, en ekskone og en lejlighed i en ejendom, der er under renovering.

Det Albinuske univers

Hvis man ikke kan lide den dybsindighed og det eminente tungsind, der kendetegner skuespilleren Jens Albinus, skal man holde sig langt væk fra bogen. Kan man derimod lide en bog med dybde, vid, indsigt og en enorm eftertænksomhed, så er bogen guf.

 

KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS – en forestilling, bringer os ind i hjernen og bag facaden på et menneskes liv. Her understreges det igen, at det jo ikke er privatpersonen – altså skuespilleren Jens Albinus’ liv, som blottes for os, men et ‘teaterstykke’ med erfaringer og paralleller til virkeligheden. Bogen hænger masser af personer ud, men tro ikke, du kan gætte dig til hvem det eller de nu kan være, da personerne jo ofte er blandingsgods og digterier.

Guldkorn på stribe

Mange fortræffeligheder møder os i bogen. Jeg nyder i særdeleshed den underspillede humor, som Albinus med dristighed nærmest provokerende trækker ned over hovederne på os.

 

Vi kommer f.eks. ned i, hvordan det lille storbyteater på Halmtorvet skal have fornyet sine bevillinger hos kommunen. Hvordan der på kommunens formular stilles spørgsmålet: ‘Hvad er teatrets formål?’. Svaret er vel indlysende – at drive teater! Set i lyset af at der på formularen er levnet to små linjer til besvarelsen – en besvarelse der ellers kunne blive holdt et langt foredrag omkring.

 

Jens Albinus kommer også ‘på kant’ med en ansat ved teatret, som han fejlagtigt får pådraget en mindre skade – skal fagforeningen med ind over her? Skal der gives krisehjælp? Psykologhjælp? Bør der laves nogle sikkerhedskurser? Bør ‘overgrebet’ meldes til politiet?

 

Vi kommer også ned i tilblivelsen af ‘Den Store Fugl’. Hvordan omskrivninger af manuskriptet finder sted, hvordan ‘tempo’ formes i en tv-serie, der skal agere, at der er fart over feltet – og travlhed ud over alle grænser. Og endelig også hvordan det står til med frøerne i Gyngemosen, og hvordan det er at sove over sig som skuespiller, når en produktion står klar i lufthavnen og venter på én.

 

KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS – en forestilling, er en berigelse for krop og sind. Tak Jens Albinus!

 

Se mere om Jens Albinus: KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS her

 

 

Læs vores artikler om Jens Albinus her

 

 

Jens Albinus: KUNSTEN AT KØRE BAGLÆNS er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION