Boganmeldelse af

AXEL SALTO på papir – Lars Dybdahl

✮✮✮✮✮

 

 

”Det første stadie er her ofte et udkast i hastige, lette blyantstreger, som efterfølgende på det samme papir tegnes markant justerende og mere afklaret op i tusch eller blæk, stadig med et stærkt energiladet touch, og dynamiske skraveringer tilføjes gerne som en yderligere konkretisering.” – citat fra bogen

 

‘Gro-underet’. ‘Det brændende Nu’. ‘Den spirende stil’. Axel Salto (1889-1961) bliver i Lars Dybdahls værk om ‘mesteren på papir’ til noget ganske interessant. Forfatterens passion og grundighed gør vandreturen i bogen til en nydelse. Vandreturen bringer os omkring træsnit, keramik, tekstiler og selv børnebøger med historier og ‘stempler’ til dekorationer i børnenes legeland.

 

Deres anmelder var så heldig at få en snak med Dybdahl om hans enorme værk, og vi bringer et statement fra Lars Dybdahl i slutningen af anmeldelsen, som vi er meget taknemmelige for er kommet os i hænde. I min samtale med forfatteren gjorde undertegnede opmærksom på, at keramik og træsnit intet sagde mig, før jeg gik i klørene på dette herværende 336 siders hyldestepos til Axel Salto – denne tilkendegivelse over for Lars Dybdahl, som jo er en af nationens førende designhistorikere, faldt naturligt nok ikke i den dårligste muld. Vi vil her bringe lidt nedslag i bogens mange facetter og vil på bedste anmeldervis ikke komme med så mange for- eller efterhistorier, men blot fremhæve højdepunkter og opfordre til, at man selv anskaffer sig værket ‘AXEL SALTO på papir’.

En sammensat personlighed – sit eget ‘Gro-under’

I vores tidsalder er vi i dag blevet dygtige til at uddelegere de mange arbejdsopgaver, der eksempelvis er forbundet med bogudgivelser. Sådan var det ikke med Salto. Han skrev selv bogen. Han lavede selv illustrationerne. Forsatspapiret og omslaget var også under hans hat, og det samme var udgivelsen ofte også – der er tale om en ‘Totaloplevelse’, som Dybdahl udtrykker det.

 

Værket byder også på førstehånds beretninger om Alex Saltos skabende evne, som rummede både ‘passioneret energi’ og ‘overskudspræget lyst’, men som også til tider favnede ‘grublende indadvendthed’, der så kunne afløses af ‘frodig og smittende udfoldelse’.

 

Arbejdsomheden kendte ingen grænser og Salto udviklede det, man kunne kalde sit eget ‘Gro-under’. Som 21-årig debuterede han som maler og udfoldede sig med sine samtidige i kunstnerkolonien på Christiansø, hvor også folk som Edvard Weie og Svend Johansen slog sine folder. I årene efter kommer det også til lange ophold i Paris bl.a. med vennen J.A. Jerichau, hvor denne som bekendt på tragisk vis bringer sig selv af dage.

 

I Paris får den unge Salto dog et førstehånds kendskab til kunstnere som både Picasso og Matisse, som han møder. Og hjemme i Danmark kommer det til opgør med Charlottenborg, stiftelse af kunstnersammenslutningen Grønningen i 1915 (som han årtier senere, i 1947, forlader, da Robert Jacobsen nægtes optagelse). Salto stiller sig i spidsen for ‘de afviste’ og kaster sig også ud i et Tidsskrift eventyr, der strækker sig over hele 30 udgivelser i årene mellem 1917-1920 med titlen ‘Klingen’, og i redaktionen ses også folk som Poul Henningsen. Axel Salto er en mand, der nægter at give op, og skulle man endelig komme til at ligge ned, ligger man aldrig mere ned, end man kan sparke!

 

 

Axel Salto: Udkast til mønsteret Gro. 17/10 1943 Tusch på papir. 45,8 x 56,5 cm Randers Kunstmuseum

Træsnit er ikke bare træsnit

Axel Saltos mange træsnit formidler alskens situationer. I den ene ende af skalaen kunne mord og gru finde vej gennem sværten og titler som ‘den knoglede Gadehjørnemorder’ eller raderingen fra 1919 om morderen ‘med de store forvredne kvælerhænder’ og så endelig også ‘Morder nummer 3’, som er et farvetræsnit i blåt med ‘den typiske giftblander’ fra 1939. Salto, der var venligheden selv fortæller, at produktionen af disse værker vækkede den indre ‘grusomhed’ i ham, en slags ‘Sindets Sikkerhedsventil’ – en uhyggestemning….af ‘sindets beske stof’.

 

Axel Salto: Tredie Morder ‘Den morbide Giftblander’ 1939 Farvetræsnit. 22,8 x 16,3 cm Privateje

 

 

Som et forbillede for legeonklen Jørgen Clevin kommer Salto i 1943 på banen med børnebogen ‘Tryk selv dine billeder’ – en bog med trykstempler til børn. Bogen har et væld af dyr, men også løse kropsdele, så man selv kunne sammensætte en sjov mand. Træer og palmer er også på menuen og det alt sammen under saltos motto ‘Gentagelsen morer…’

 

Tanken var, at børn i alle aldre skulle klippe figurerne ud, snitte dem i linoleum og så ellers trykke løs – og Salto kommer da også med en pædagogisk bemærkning om, at ‘hvis Du engang kommer i Handelslære’, kunne denne færdighed bruges til reklameskilte i butikkens vinduer. Og manglede børnene inspiration kunne de nemt finde den i Saltos om drengen ‘Kusais Hændelser’ eller i historien om ‘Galsindet Tyrk faar klare Øjne’.

 

I Saltos eget univers granskede han mangt en trykketeknik, dels i linoleum, men også de forskellige træsorter kom under huljernet. De flerfarvede træsnit, som jo selvsagt kræver sin mand at fremstille, var hurtigt i fokus og sådan noget som kirsebærtræ blev flittigt anvendt, men vi oplyses også om, at pæretræ var det allerbedste – ‘dejligt at føre kniven i, desværre svært at faa fingre i’.

 

Stilarten ‘Det brændende nu’ ses i Saltos træsnit med f.eks. kopper, der falder på gulvet og knuses. Træsnittet er et slags frossent stillbillede, der er under optagelse. I dag tager vi alle snapshots med mobiltelefonerne, og det ofte under få sekunder. Et træsnit har en langvarig tilblivelsestid, som indleder med tanker, en skitse, et træsnit, et tryk – og så så kunstneren altså det sjove i at lave et hundrede sekunddels stillbillede med ‘det brændende nu’. I den anden ende af skalaen var der langsommeligheden, der skulle skildres, når træsnittene gik på spirende løg, det frembrydende ‘gro-under’.

Keramikken

Keramikken bliver det som Salto oftest huskes for. Her er vaser ikke bare vaser – de ses også som trekantede, eller ligefrem som ‘utætte’ vaser med huller i blot til dekoration eller tørrede blomster. Leg med glasuren og brændingen er på dagsordenen. Vi lærer om glasurer så som Sung og Solfatara og ellers også om Harepels og Olivin. Vi får også kendskab til glasurer med uranindhold, der senere må tages ud af produktionen grundet giftigheden.

 

Krukker udsmykkes som bjerglandskaber. Hvor krukken bliver et slags kort med stier, marker med afgrøder og hvor hullet foroven i fantasien nemt forvandles til vulkanens krater. På side 143 i bogen gengiver Dybdahl Saltos malende beskrivelse af en af inspirationskilderne til netop disse ‘Landskabskrukker’, hvor Salto fortæller om egne i Sydfrankrig med terrasseformet opbygning, kløfter, skove og olivenplantager.

 

Andre krukker og vaser afspejler ‘Den spirende stil’ og ‘Gro-underet’, som Salto sværmede for. Her vokser gevækster ud af stentøjet, som torne eller diabolske horn – fangarme om man vil. Vi møder også knoppede vaser i geometriske skulpturelle former og oplyses om, at disse stentøjsvaser er brændt med sommerfuglevinge glasur ovenpå Olivin.

 

Axel Salto: Krukke med pigge i spirende stil. 1957 Stentøj. Blåmusling. 43,5 x 31 cm Den kongelige Porcelainsfabrik

Designmuseum Danmark

 

 

Brugskunsten finder også vej i Saltos univers. Bordlamper med kugleformede kalabasfaconer ser dagens lys i 40’erne. Og senere i 50’erne blev der også produceret spisestel af hans hånd. ‘Stellet Salto’ bliver af Udenrigsministeriet valgt som stellet, der i de år skulle anvendes på de danske ambassader verden over.

‘Livet ligger glansfuldt bag al kummer…’ og ‘De lunkne rigtigheder’

At stifte bekendtskab med Axel Salto gennem Lars Dybdahls hånd har været en spændende rejse, i et for mig, ukendt land. Så meget desto mere cadeau til forfatterens passionerede formidling. Vi ser ikke et ‘tvangsfrembragt tvungent forskningsværk’, men møder en forfatter, der gennem årtier har næret dyb respekt over for sit emne og har formået at fange ‘saltoånden’ og formidle den videre i denne herværende gigantiske bog.

 

At ‘Livet ligger glansfuldt bag al Kummer…’ er et motto og en ‘Demonstration af optimisme’, som sås i alt fra Saltos hånd – selv i mønstre og motiver til tapeter, som også forelå i bogomslag og gardin stoffer – som en anden William Morris. Halve løsninger og kompromiser fejede Axel Salto af banen som ‘Lunkne rigtigheder’.

 

 

Axel Salto: Salto-papiret Granatæbler. Nr. 37. 1943 Litografisk tryk. Arkets format: 52 x 68 cm Fischers Forlag. Trykt af J. Chr. Sørensen Designmuseum Danmark Arkiv for Dansk Design

 

 

Bonus: Jeg har været så heldig at få lov at spørge forfatteren til Axel Salto på papir om tilblivelsesprocessen af dette gigantiske værk. Lars Dybdahl svarer:

 

”I 1989, da Axel Salto ville være fyldt 100 tilrettelagde jeg på Designmuseum Danmark i København en stor udstilling med hans værker. Dengang var der behov for et overblik over hans samlede keramiske værk, og derfor satte jeg dengang primært fokus på det, selv om et mindre udvalg også viste hans grafiske kunst og hans andre former for arbejder på papir. Det tog dengang et intensivt år, og nu med bogen ligger der for mig også et års arbejde i den. Jeg har kendt det formidable Salto-materiale både i Designmuseets Arkiv for Dansk design og Kobberstiksamlingen på SMK og også vidst, at der i private samlinger er betydelige Salto-arbejder på papir. Det har været omdrejningspunkterne i min research og i min udvælgelse af de værker, som analyseres i teksten og placeres i deres forskellige sammenhænge. Jeg har bestræbt mig på en meget tæt korrespondance mellem billedudvalget og tekstens udsagn, så bogen opleves som en fuld integreret helhed, og grafikeren Michael Jensen, der har layoutet bogen, har været enestående i samarbejdet, ligesom forlaget har været generøst – ingen smalle steder! At vælge fra kan være kompliceret, men hvad jeg har valgt, anser jeg for uundværligt, når Saltos rige spændvidde på papir skal tydeliggøres og offentlighedens interesse vækkes for et samlet værk så lødigt som Axel Saltos.”

 

 

 

AXEL SALTO på papir – Lars Dybdahl er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION