BILLY ELLIOT – THE MUSICAL
Operaens store scene
Det Kongelige Teater
Foto: Miklos Szabo
✮✮✮✮✮
‘ ……. en bevægende og inspirerende fortælling ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Billy Elliot er oprindeligt et britisk filmdrama fra 2000 skrevet af Lee Hall og instrueret af Stephen Daldry. Billy Elliot The Musical er baseret på filmen af samme navn med musik af Elton John. Musicalen havde premiere marts 2005 og spillede i 11 år på Victoria Palace Theatre. Det Kongelige Teater har satset stort og Billy Elliot er teatrets musical i 2024/25 Billy Elliot har været opført på Det Ny teater i 2015.
Handlingen
Den 11-årige Billy, Silas Santin, bor sammen med sin far, Mads Rømer Brolin-Tani, storebror, Lukas Toya og bedstemor, Anne Marie Helger. Faderen og den ældste søn arbejder som minearbejdere i North East England. Billys mor er død. Kulminestrejkerne, 1984-1985 er lige startet og hans far og Tony, er engageret i strejkerne. Faderen mener at boksning er det eneste rigtige for en frisk dreng, så Billy går til boksning. Han hader det.
En dag skal han aflevere nogle nøgler til den lokale balletlærer, der har en danseskole. Den ligger i samme bygning som boksestudiet. Billy ser pigerne gøre øvelser, der er kun piger. Balletlæreren Fru Wilkinson, Annette Heick, tror Billy er kommet for at danse. Han kommer igen og hans interesse er vakt. Fru Wilkinson ser straks at Billy har talent. Da hun hører at han ikke kan betale, tilbyder hun ham gratis undervisning. Ugerne går og Billy bliver bedre og bedre til at danse.
Fru Wilkinson vil have Billy optaget på Den Kongelige Balletskole og de har aftalt at tage bussen. Lige den dag bryder helvede løs med demonstrationer og strejkeoptøjer. Hun kommer hen for at hente Billy og hans far bliver rasende og smider Fru Wilkinson ud.
Foto: Miklos Szabo
Bedstemoderen m.fl.
Billy har ikke rigtig nogen at støtte sig til, kun hans bedstemor, der er lidt forvirret. Anne Marie Helger er forrygende. Hun går lige til kanten, og har fundet en fin balance mellem humor, morskab og en isnende alvor. Hun prøver at hjælpe Billy, men alle bliver kørt over ende af faderens brovtende facon, der i virkeligheden dækker over hans store tab af børnenes mor.
Mads Rømer Brolin-Tani er en gedigen spiller. Han har dybde og er rørende og samtidig voldsom og magtesløs overfor sin situation. Sønnen Tony, Lukas Toya, formår at skabe en smertelig fremstilling af et mennesker der vil alt i livet, men ikke kan hamle op med det etablerede samfund.
Foto: Benjamin la Cour
Morens brev
Billy har åbnet et brev hans mor har skrevet til ham inden hun døde. Det tager han nogle gange frem og læser, for at søge trøst. Hun fortæller ham, at han skal tro på sig selv og forfølge sine drømme. Moderen, Camille Rommedahl, viser sig ofte for ham i hans drømme og gør alt for at opmuntre ham. Camille Rommedahl er ganske bedårende og har en naturlig sødme, og en smuk stemme. Det er gribende og det kan ikke undgås, at man får en tåre i øjenkrogen. Selv de mest hærdede tilskuere må overgive sig.
Annette Heick
Der går et år og strejken er slut. Billy taler med Fru Wilkinson og hun prøver at overtale hans far til at prøve balletskolen igen. Faderen kapitulerer og de tager afsted. Annette Heick bliver bedre og bedre for hver gang jeg ser hende. Som den livstrætte og brugte danselærer, viser hun igen, at hun har et bredt talent og forstår at nuancere sin rolle. Hun skifter henholdsvis fra den entusiastiske lærer, til den der kun gør det for pengene. I Billy ser hun en chance for at gøre en forskel og hun kæmper imod det socialistiske arbejdermiljø i en mineby, som har set bedre dage. Hun giver systemet og faderen en svada, så du kan høre en knappenål falde til jorden i Operaen – Virkelig godt!
Foto: Miklos Szabo
Alban Lendorf
Til optagelsesprøven er det hele ved at gå i vasken for Billy, men når musikken bliver sat på, viser Billy sine følelser og det er dét dans kan. Den kan fremkalde alt det i en person, som ord ikke formår at udtrykke. Du bliver musikken og danser den. Og det er lige netop hvad Alban Lendorf gør. Han er Billys alterego i forestillingen. Han er en forrygende danser. Lendorf har den sjældne evne, at han rammer slaget i musikken lige nøjagtigt i midten. Dvs. at han glider ind i musikken og bliver et med den. Han er elegant. Altid vidunderligt at se ham danse. Han var en lysende stjerne i forestillingen.
Folkene ‘bag’ scenen
Miles Hoare står for koreografien. Den er ambitiøs og Miles er god til de store tableauer. Det virker. Sværhedsgraden kan diskuteres og det er tydeligt, at han mange steder har været nødt til at gå på kompromis med trinene. Det betyder ikke det store for helheden er flot. Så hjælper det også at man har Danmarks bedste orkester til at understøtte både sang og dans. Det kan godt være kapellet hellere vil spille klassisk musik, men hold da helt op, hvor de spillede igennem. Det er en sand fornøjelse. Joakim Hallins orkesterarrangement var perfekt og Sebastian Frost havde fået lyden til at virke. Der var et par enkelte steder, det var svært at høre specielt Annette Heicks tekst, men det var småting.
Foto: Benjamin la Cour
Som sædvanlig når Benjamin la Cour laver scenografi, er vi i gode hænder. Denne gang er det en god kombination af det rå og naturalistiske og han har udnyttet drejescenen til fulde. Skiftene gik som smurt. Helle Damgårds kostumer virkede realistiske og passer fint ind med scenografien.
Eltons Johns musik er iørefaldende og voluminøs. Den besidder hele skalaen som en musical bør have, drama, lyrik, sentimentalitet, voldsomhed, sødme etc. Alt i alt er Billy Elliot en skøn og underholdende forestilling.
Billy
Aftenens Billy blev spillet af Silas Santin. Hans start var lidt svag, men efterhånden som han fik ro på nerverne gik det godt. Det er en svær rolle for en dreng, fordi der bliver forlangt, at han skal være lige god til sang, skuespil og dans. Silas har et naturligt talent og dejlig udstråling. Du tror på ham. Den anden markante dreng i forestillingen er Billys ven Michael, spillet af Vilhelm Kroner Ingvald, som kan lide at tage sin søsters kjoler på. Han har gå på mod og kan det hele. Virkelig talentfuld.
En klassiker
Der var super mange prægtige præstationer og instruktør Heinrich Christensen, har formået at få denne omfattende forestilling til at fungere optimalt. Jeg kan godt forstå, at man vælger at sætte Billy Elliot op, den er blevet en klassiker og omhandler nogle af tidens mest omdiskuterede emner: at tro på sig selv og nedbryde klasseskel.
En bevægende og inspirerende fortælling om at turde gøre sin drøm til virkelighed og om at have modet til at være lige netop den, man er. Billy Elliot bevæger sig mellem virkelighed og magiske fantasiscener levendegjort af storslåede danseoptrin med medrivende koreografi og iørefaldende musik.
Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo
BILLY ELLIOT – THE MUSICAL:
Musik: Elton John. Manuskript: Lee Hall. Medvirkende til premieren: Billy: Silas Santin, Billys far Jack: Mads Rømer Brolin-Tani, Fru Wilkinson: Annette Heick, Tony: Lukas Toya, Bedstemor: Anne Marie Helger, George: Morten Lindemann Olsen, Hr. Braitwaiter: Christopher Læssø, Ældre Billy: Alban Lendorf, Michael Vilhelm Kroner Ingvald, Debbie: Bella Stampe, Billys afdøde mor: Camille Rommedahl, samt mange flere. Orkester: Det Kongelige Kapel.
Instruktør: Heinrich Christensen. Orkesterarrangement: Joakim Hallin. Koreografi: Miles Hoare. Scenografi: Benjamin la Cour. Kostumedesign: Helle Damgård. Lysdesign: Jonas Bøgh. Lyddesign: Sebastian Frost. Oversættelse, sangtekster: Marie Degener Troelsen. Billy Elliot synges på dansk med danske overtekster til sangene og engelske overtekster til dialog og sange.
BILLY ELLIOT – THE MUSICAL – se mere her
BILLY ELLIOT – THE MUSICAL er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm