DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot

✮✮✮✮✮

‘ …… solisternes pas de deux’er bliver udført stringent og sikkert ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Det er ingen overdrivelse at sige, at næsten alle kender historien om Askepot. Figuren er blevet gjort udødelig på mange forskellige måder, både gennem eventyr, ballet, Disney filmen fra 1950, samt fulgt op af to video-efterfølgere Askepot 2: Drømmen bliver til virkelighed (2002) og Askepot 3: Tiden skrues tilbage (2007). Ikke at forglemme live-action-fortolkning, Eventyret om Askepot, 2015 instrueret af Kenneth Branagh.

Det Kongelige Teaters version af Askepot er kreeret efter Charles Perraults eventyr, udgivet i1697. Med fare for at nogen vil tænke, hvorfor skal vi have handlingen beskrevet, når vi kender den, vil jeg nu alligevel tage chancen.

Første akt

I første akt er Askepots mor død, så hun bor alene med sin far. Han gifter sig med Lady Tramaine, Maria Berrholdt, der tidligere har været gift og har to døtre, Den strenge søster-Camilla Ruelykke Holst, Den flirtende søster- Wilma Giglio. De to søstre er en gevinst for forestillingen. Koreografien kommer dem til gode. De er præcise i deres små intrigante indslag og begge får lov til at vise både respektløs humoristisk sans og den pantomimiske alvor.

Faderen dør og Askepot, Emma Riis-Kofoed, bliver tjenestepigen i huset. Emma ER Askepot. Hun har en fin indlevelsesevne og er lyrisk yndig og får os til at tro, at der findes Askepotter ude i verden. Desuden besidder hun en fremragende teknik. En dag kommer der bud om at alle piger i landet er inviteret til bal på slottet, fordi prinsen-Ryan Tomash, skal giftes. Askepots kjole bliver ødelagt og hendes gode fe, Stephanie Chen Gundorph, hjælper hende. Hun er fortræffelig og det er de fire feer, Forårsfeen, Sommerfeen, Efterårsfeen og Vinterfeen også. Deres solistformåen fornægter sig ikke. De er gode og ekvilibristiske.

DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot

Anden akt

Anden akt åbner med festen på slottet. Jon Morrells scenografi er lige tilpas overdådig. En stor trappe på midten af scenen, er måske nok lidt banalt, men her virker den efter hensigten: gæster kommer og går. Mødet og afskeden med Askepot bliver forstærket.

Prinsen er i dårligt humør og imens får danserne lov til at vise nogle flotte ensembledanse med stor præcision. Musikken ligger som et blødt underlag og i det store valsestykke fejer kjolerne over scenen. Smukke kostumer. Det er længe siden jeg har set de mandlige dansere være mere oplagte og knivskarpe, både i form og udtryk. Man kan diskutere sværhedsgraden i koreografien, men for et publikum er det udtrykket, nøjagtigheden, præstationen og ikke mindst letheden, dansen bliver afleveret med.

Gregory Deans koreografi lægger sig tæt op ad andre klassiske værker, f.eks. Frederick Ashtons, 1904-1988, Askepot fra 1948. Sagt på en anden måde, der er ikke meget nyt under solen. Og alligevel. Der er en optimisme og glæde i Deans koreografi. Mange små battementer, og forskellige spring i mange varianter gør koreografien livlig. Solisternes pas de deux’er bliver udført stringent og sikkert.

Kærlighed ved første blik – eksisterer det? Er vi blevet kyniske og selvoptagede, så vi ikke opdager skoven for bare træer? Prinsen og Askepot oplever det i eventyret, men det kan vel også ske i det virkelige liv. Er kærlighed så stærk, at ingen og intet kan ødelægge den?

Klokken tolv slår uret og Askepot må løbe og taber den ene sko. Den næsten 350 år gamle fortælling får dig måske til at tænke dig om en ekstra gang i din hverdag. Hvad er det vi løber efter? Hvad har vi travlt med? Askepot er mere end blot et eventyr for børn, det rummer en morale der er brugbar for os alle. Vi skal behandle andre ordentligt og nogle gange vende den anden kind til, uagtet at det kan være svært. Historien har også alle de hovedingredienser et eventyr skal have, det gode der sejrer over det onde og det kan være nødvendigt at gå grueligt meget igennem før man til sidst kommer i mål med sine forehavender!

Askepot er en beretning om længsler, drømme og ønsker. Fortærsket siger mange, nej, siger jeg. Vi har brug for drømme og enhver kan for det meste være sin egen lykkes smed. I tredje akt får Askepot og Prinsen hinanden “og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Se det er et rigtigt eventyr.

DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot

En række balletter

Gregory Dean, er solodanser ved Den Kongelige Ballet. Han koreograferede denne opsætning af Askepot i marts 2019, hvor den blev sat op på Det Kongelige Teaters gamle scene. Siden hen er det blevet til flere andre balletter bl.a. Blixen, der blev sat op i 2019 og Gotta Dance, 2023, hvor han har ladet sig inspirere af de gamle Hollywoodfilm.

Askepot har fået lidt større rammer, det klæder den. Der er også blevet foretaget koreografiske justeringer og tænkt nyt i flere scener. Det har gjort balletten frisk og til tider pompøs i udtrykket. Stadigvæk har man formået at fastholde solisternes integritet, hvor de viser deres styrker og personligheder.

Sergej Sergejevitj Prokofjev, 1891-1953, var en ukrainskfødt russisk komponist. Ikke alene komponerede han musik, han praktiserede også som pianist og dirigent. Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i Frankrig. Hans musik er dynamisk og tidløs.

Askepot er for alle, det sås også tydeligt ud fra det publikum der var til stede i Operaen. Koreografien lægger sig ned i musikken, takket være den fine musikalske udførelse af danserne, der rammer slaget i musikken, lige nøjagtigt i midten af det. En fornøjelse. Man gik hjem med et smil på læben og ingen kan læse ens tanker og drømme. Måske kunne det en gang imellem være rart, eller? Rigtig god fornøjelse.

Jesper Hillestrøm

Læs også Freverts anmeldelse af ”Gotta Dance” her

DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot. Medvirkende: Askepot-Emma Riis-Kofoed, Prinsen-Ryan Tomash, Den strenge søster-Camilla Ruelykke Holst, Den flirtende søster- Wilma Giglio, Stedmoderen-Maria Berrholdt, Den gode fe-Stephanie Chen Gundorph, Forårsfeen-Eukene Sagues, Sommerfeen-Mayo Ari, Efterårsfeen-Tara Schaufuss, Vinterfeen-Tomoka-Kawazone, Balletmesteren-Tobias Praetorius m.fl. Dirigent: Paolo Carignani. Koreografi: Gregory Dean. Musik: Sergej Prokofjev. Scenografi og kostumedesign: Jon Morrell. Orkester: Det Kongelige Kapel. Lysdesign: Thomas Bek Jensen. Videodesign: Jakob Bo Nystrup.

DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot – se mere her

DET KONGELIGE TEATER, Operaen: Balletten Askepot er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm