Nivaagaards Malerisamling: DA HVERDAGEN STJAL BILLEDET

– i Holland og Danmark

✮✮✮✮✮✮

‘ ………. simpelthen en hyldest til hverdagen …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Nivaagaards Malerisamling har i den nye udstilling: DA HVERDAGEN STJAL BILLEDET – i Holland og Danmark, nærmest overgået sig selv. Udstillingen indeholder 117 malerier, fra to markante perioder i malerkunstens historie: 1600-tallets livskraftige hollandske billeder og Den Danske Guldalder i 1800-tallet.

Danmark

Den Danske Guldalder var en enestående kreativ malerperiode, hvor den danske identitet og romantik blomstrede. Det var først i denne periode, at danske malere for alvor begyndte at tegne et dagligdagsbillede af danskerne, skildringen af de nære omgivelser og liv. Det var også på dette tidspunkt mange danske malere rejste ud og lod sig inspirere af andre landes kulturer.

Holland

Mange af 1600-tallets billeder vil jeg nærmest betegne som kåde. Perioden er et opgør med renæssancens stramhed og gengiver en ikke tidligere set løssluppenhed. På udstillingen er der fokuseret på både de hollandske og danske maleres genremalerier, men det er trods alt de hollandske kunstnere, der tegner et klart billede af en periode, hvor alt var tilladt. Udtrykket kan til tider være både vovet, sanseligt, dramatisk og vulgært, men også bevægende, indsigtsfuldt, grænsesøgende, kort sagt en periode, hvor tingene blev sat på spidsen.

Øjebliksbilleder af ukendte menneskers liv

Disse to perioder er blevet forbundet af malerier, som skildrer borgernes hverdag i begge lande på godt og ondt. Udstillingen skal ikke tages for at være en dokumentation for perioderne, snarere som en beskrivelse af øjebliksbilleder af ukendte mennesker. Titlen er derfor ganske rammende, fordi den fortæller os, at det er i vores hverdag vi lever det aktive liv, tiden går hurtigt og hvis vi ikke øjebliksbevarer en situation eller et minde, stjæler tiden vores liv.

Man forundres over de mange intermezzoer billederne viser, som man kan genkende fra sin egen hverdag og de er malet for ca. 400 år siden. Og så tror vi at vores 2024-tilværelse til tider kan være både spændende og avanceret! De har da godt nok været fremme i skoene i 1600-tallets Holland. Intet bliver gemt under stolesæderne, når vi ser smålumre favntag, drikkegilder og svulstige madorgier.

Hvis vi skulle have glemt det, bliver vi på udstillingen konfronteret med det genkendelige og husket på, at mennesket, uanset hvor det lever i verden, besidder de samme følelser, har de samme lyster, drømme og ønsker. Sådan var det også for 400 år siden og tidligere. De fem sanser er en rød tråd gennem udstillingen. En dreng ryger pibe-smagssansen, børn sidder og kigger ind i den knitrende ild i kaminen-synssansen, der bliver danset og musiceret-hørelsen, der bliver lavet mad og slagtet dyr-lugtesansen og følesansen bliver udfoldet i mere intime scenerier.

Selvom alle billederne er blevet til i et atelier, er motiverne trods alt taget ud af datidens virkelighed. Sagt på en anden måde, inspirationen er hentet direkte fra dagligdagen. Måske er der lavet en skitse og derefter et maleri, det vides ikke. Derfor bliver det en realistisk gengivelse af menneskers gøren og laden, selvom det kan være karikeret eller overdrevet. Lidt ligesom vi foreviger vores øjeblikke på Instagram, FB etc., som heller ikke altid er helt virkelighedsnære. Malerierne er nok ikke så langt fra det liv, der blev levet på den tid.

Et par eksempler

Det vil være synd at prøve at beskrive nogle af de mest sigende situationer fra udstillingen, men jeg giver alligevel et par eksempler. To kvinder giver en mand bank, bønder der slås. Man tænker, det har han nok fortjent når det er foregået for 400 år siden. Eller fire børn og en hund i en spisesituation, der ser lige lovlig anstrengt ud, men børnene hygger sig. Det kunne være fra en børnefamilies hverdag i dag, inden spisetid.

Nye veje

Det er en pragtfuld underholdende udstilling med et overdådigt udvalg af malerier, hvor mange er blevet indlånt fra udlandet. Nivaagaards malerisamling har selv bidraget med ca. 30 af malerierne. Opbygningen er ganske ny og forbavsende. Den første overraskelse er, at hele den store permanente udstilling er flyttet ind, der hvor særudstillingerne plejer at være. Der er masser af plads og nye farver på væggene og malerierne er hængt op på en næsten kæk måde, i klyngeophæng. Det virker godt, fordi malerierne har mange forskellige størrelser. De komplimenterer hinanden og du har mulighed for at kunne sammenligne og fordybe dig. Der er bygget en slags fodpaneler på skrå, så du kan stå oppefra og læse om billedet. Genialt. Det giver luft. Desuden er der bygget en slags skillevægge op i rummene, hvor der er et tomt vindue i. Et vindue til verden og tiden og ikke mindst til alle de overraskende situationer vi får indblik i.

En hyldest til hverdagen

Man har igennem tiden rynket på næsen af det såkaldte genremaleri, fordi det bliver forbundet med dårlig smag, såsom den grædende pige med store tårer på kinderne eller kronhjorten i skoven. Det kan jo være at nogen kan lide dét. Derfor er denne udstilling vigtig. Den gør opmærksom på, at genremaleriet er meget mere end det. Det har ikke været helt klart, hvad det var eller kunne være, men nu er det indlysende: Genremaleriet er simpelthen en hyldest til hverdagen.

Nivaagaard er kommet flot i mål. Hvis jeg ligesom skal blive i den mere frivole 1600-tals genre: Der er smæk for skillingen i salene! En udstilling man ikke skal gå glip af.