Glyptoteket: Joaquín Sorolla

Lys i bevægelse

✮✮✮✮✮

‘ ……. slående og forførende kunst ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Joaquín Sorolla – lysets mester. Når man ser tilbage på det moderne spanske maleri fra perioden omkring begyndelsen af det 20. århundrede, tænker de fleste formentlig primært på Picasso, Miró og Dalí, men der findes endnu en spændende kunstner, som ufortjent er gået mere eller mindre i glemmebogen. Hans navn er Joaquín Sorolla (1863-1923).

Sorolla har ikke tidligere været præsenteret her i Norden med en hel udstilling. Faktisk har han kun udstillet et enkelt maleri på Den Internationale Kunstudstilling (1897). Den fandt sted på Glyptoteket i forbindelse med museets indvielse. Men af gode grunde kan de færreste af os formentlig huske det.

Til gengæld får vi nu fornøjelsen af at kunne opleve en udstilling med 17 væsentlige værker fra hans eget museum Museo Sorolla i Madrid (hans tidligere bolig). Det sker ligeledes på Glyptoteket, men denne gang finder præsentationen sted i forbindelse med 100-året for kunstnerens død og det spanske kongehus’ første besøg i Danmark i 42 år. Udstillingens titel er “Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse”.

The missing link

Sorolla indtager en central position i spansk kunst mellem Goya på den ene side og Picasso på den anden. Og skal vi trække en parallel til Danmark, er det indlysende at tænke på P.S. Krøyer. Begge fokuserede i deres motivvalg på fiskere, der vender hjem med dagens fangst, legende børn og kvinder, der promenerer i deres hvide kjoler på stranden. I begge kunstneres værker, er lyset en helt afgørende faktor.

Såvel Sorolla som Krøyer excellerede desuden i de helt store formater. Sorollas formentlig største maleri forestiller fiskere, der trækker båden med dagens fangst op på stranden ved hjælp af okser. Maleriet måler 265 x 403 cm. Et billede af handikappede drenge, der bader på en strand måler 210 x 285 cm. Dette billede blev i øvrigt benyttet som et alterbillede i en amerikansk kirke, hvor budskabet blev tolket som næstekærlighed.

Endnu en ting, som Sorolla og Krøyer havde til fælles, var deres evne til at gengive motiverne perfekt. Og tilmed hurtigt. Iflg. Sorella var tiden af afgørende betydning, når en atmosfære skulle fastholdes.

Inspirationskilder

Til Sorollas store inspirationskilder hørte portrætmaleren Johan Singer Sargent og ikke mindst James McNeil Whistler. Sorollas maleri “Moderen”,1895-1900, som viser hustruen Clotilde og hans nyfødte datter Elena i en kridhvid seng, må være inspireret af Whistlers serie “Symphony in White”.

Karakteristisk for Sorollas motiver er tillige forenklingen. Alt overflødigt blev skåret væk. Og så satsede han på at fremhæve kontrasterne mellem lys og mørke. Skygger blev altid baseret på en symfoni af farver.

Den sene Sorolla kan umiddelbart forekomme som en impressionistisk maler, men der er en afgørende forskel. Hvor impressionisterne primært fokuserede på deres umiddelbare visuelle indtryk, baserede Sorolla i vid udstrækning sine malerier på detaljerede tegninger, som han efterfølgende farvelagde i impressionistisk stil.

Udstillingen

Glyptotekets udstilling rummer som nævnt 17 af Sorollas egne malerier hentet fra Museo Sorolla. Hovedvægten er lagt på perioden fra 1904-1911, hvor Sorolla havde fundet sin egen stil og var begyndt at udstille i udlandet. Udstillingen er suppleret med værker af fem kontemporære spanske kunstnere, som spiller sammen med og op til Sorollas.

Sorollas landskabsmalerier dominerer, men der er også en række portrætter. Det mest interessante er af hustruen Clotilde, som her ses under et solsejl. Solen oplyser solsejlet bag hende – en effekt man straks genkender fra Sorollas måske mest kendte maleri “Tilbage fra fiskeriet”, 1894.

Blandt udendørsmotiverne kommer vi ikke uden om mesterværket “La alberpa, Alcázar de Sevilla”, der rummer en markant spejling i et vandreservoir. Spejlinger var et yndet motiv hos Sorolla.

Fra Sorollas sene periode gør det Whistler-inspirerede portræt af hustruen “Clotilde i haven”, 1919-1920, et stort indtryk, men det lille landskabsmaleri “El Cavall Bernat, Cala de San Vicente”, 1919, er nok det mest imponerende. Gengivelsen af det spanske lys sætter ligefrem motivet i bevægelse. Bemærk også her spejlingen i havet samt kontrasten mellem partier i lys og skygge.

Samtidskunstnerne

Jeg savner selvfølgelig de mest berømte værker af Sorolla i de helt store formater. Til gengæld får jeg opfyldt mit ønske, når det gælder størrelsen i form af de fem kontemporære spanske kunstneres værker.

Miki Leal (f. 1974) byder med værket “Palomares (cerca de La Laguna)”, 2019, akryl på papir, på et panoramisk landskab tæt på byen Palomares. Landskabet er fyldt med trådhegn og iturevne stykker stof i blå og hvid. Værket består af tre dele og måler i alt 200 x 456 cm. Motivet leder tankerne hen på Sorollas badehuse.

Juan Usle (f. 1954) er bedst kendt for malerier med rytmiske mønstre. Måske får vi i det dystre og mystiske billede “Soñé que revelabas (Arkansas)”, 2018, indblik i kunstnerens hjertepuls? Værket står i hvert fald i stærk kontrast til Solollas klare og solbeskinnede motiver.

Soledad Sevilla Portillo (f. 1944) søger efter sanselige og organiske oplevelser. Her i form af “Midnatsblå silke”, 2017, olie på lærred i formatet 200 x 300 cm. Man forestiller sig et abstrakt landskab med de vandrette striber i forskellige farver.

Miquel Barceló Artigues (f. 1957) udstiller netop nu keramiske værker på Museum Jorn i Silkeborg. På Glyptotekets udstilling gælder det værket “Ostinato”, 2018, mixed media på lærred, 190 x 270 cm. Blandt Barcelós foretrukne temaer er havet. Ligesom Sorolla fascineres han af havets bevægelser og dets skum.

Belén Rodriguez (f. 1981) har skabt det tredelte værk “Sketch for Sun Dyed” specielt til denne udstilling. På det trykte stof ser vi skyggerne af nogle badende skikkelser, der er lånt fra forskellige værker af Sorolla.

Fra venstre: Miquel Barceló: Ostinato, 2018, Joaquín Sorolla: El peñón del Cuervo, Málaga. [The Rock of El Cuervo, Málaga], 1910, og Joaquín Sorolla: Rompeolas, San Sebastián [Breakwater, San Sebastián], 1917-1918. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Vurdering

Med udstillingen “Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse” har Glyptoteket gjort os klogere på, hvad der rører sig på den aktuelle kunstscene i Spanien og ikke mindst introduceret os for en af landets største kunstnere.

Joaquín Sorolla er absolut værd at stifte bekendskab med. Et dansk publikum kan umiddelbart drage indlysende paralleller til P.S. Krøyer, da de to kunstnere havde en fælles motivverden. Hertil kommer, at de begge var lysets mestre i deres respektive hjemlande, omend der trods alt er store forskelle på aftenlyset på stranden ved Skagen og dagslyset i Spanien.

Med sin visuelt slående og forførende kunst formår Sorolla både at sætte lyset i bevægelse og at bevæge publikum med denne smukke og oplysende udstilling.

Glyptoteket: “Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse”. Udstillingen vises frem til og med 3. marts 2024.

Glyptoteket: Joaquín Sorolla er ledsaget af et kortfattet katalog på dansk, spansk og engelsk. Vil man vide mere kan henvises til bøgerne “Sorolla – The Masterworks”, Skira (2012), “Joaquín Sorolla – Painter of Light”, Skira (2022) og Sorolla: catalogue raisonné, Painting Collection of the Museo Sorolla (2019). Sidstnævnte indeholder oplysninger om 1.288 værker. Det samlede catalogue raisonné forventes at omfatte 4.200 værker. Omfanget bliver fem bøger.

Glyptoteket: Joaquín Sorolla – se mere her

Glyptoteket: Joaquín Sorolla er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm