teateranmeldelse | ERASMUS MONTANUS på Grønnegårds Teatret

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Nicolai Jørgesen; Johannes Lilleøre, Morten Hauch-Fausbøll. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… selvsmagende, selvglad og aldeles selvskreven til publikums lattermuskler ……. '

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der findes forestillinger, man husker for scenografi eller kostumer. Og så findes der de sjældne aftener, hvor det hele går op i en højere enhed.

 

Hvor både scenografi, kostumer og spil bliver hængende i erindringen længe efter tæppefald, mens mørket sænker sig over Odd Fellow Palæets smukke udendørs teaterscene, og fuglekvidder fra tagene ovenover væver sig ind i forestillingens rytme i helt præcist timede øjeblikke; som om naturen selv spiller med.

 

Grønnegårds Teatrets ERASMUS MONTANUS hører til netop disse aftener. Her løftes Holbergs klassiker af et ensemble, der spiller med præcision, overskud og en komisk timing, som gør forestillingen både letbenet, skarpt rammende og ualmindeligt levende i nuet.

 

Samtidig mærker man Grønnegårds Teatrets historiske forbindelse til Holberg. Siden grundlæggelsen i 1982 med Henrik og Pernille har teatret gjort den holbergske komedie til en central del af sit kunstneriske DNA. Madeleine Røn Juul fører denne tradition videre med en iscenesættelse, der lader teksten leve gennem skuespillerne snarere end gennem kunstige effekter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Jesper Hyldegaard, Laura Bro, Lue Støvelbæk, Nicolai Jørgensen. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når arrogance bliver til scenekunst

Nicolai Jørgensen står i centrum med en Erasmus Montanus, der både er komisk, præcis og menneskeligt genkendelig.

 

Han træder ind som en mand, der er fuldstændig overbevist om sin egen fortræffelighed.

 

Arrogancen er ikke blot spillet, den er næsten kropslig. Samtidig ligger der hele tiden en strøm af usikkerhed under overfladen, især når han presses af modstand fra landsbyen, eller udfordres i de verbale dueller med Per Degn.

 

Jørgensen mestrer skiftet mellem det komisk oppustede, og det sårbart menneskelige. Han kan i samme scene være både mors tudende dreng og den storladne akademiker, der hæver stemmen, når hans verdensbillede udfordres. Hans blanding af latin, falske syllogismer, bondedansk og selvhøjtidelig retorik bliver til en næsten musikalsk fryd, hvor komikken opstår i selve tempoet og overdrivelsen.

 

Disputsen (anno 2026 diskussionen) om, hvorvidt jorden er rund eller flak som en pandekage, bliver et komisk omdrejningspunkt! Hvor Jørgensen demonstrerer en timing, der holder scenen levende og langt ud over scenekanten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Alle på scenen. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et hold, der løfter hinanden

Omkring ham står et ensemble, der hver især bidrager med markante og velafstemte præstationer.

 

Johannes Lilleøre er en pragtfuldt selvglad Per Degn, der taler latin, som andre taler om vejret, lidt for meget og med en selvtillid, der for længst burde være blevet beskattet som luksusadfærd.

 

Hans scener med Jørgensen er ren verbal-tennis, hvor replikkerne farer frem og tilbage i et tempo, der efterlader begge spillere i luften, uden helt at ramme jorden. Til gengæld lander de blødt og præcist blandt publikum, som igen og igen må give fortabt i latter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Jesper Hyldegaard, Laura Bro, Johannes Lilleøre. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Hauch-Fausbøll er uimodståelig som Jesper Ridefoged, der med myndig alvor konsekvent nægter at lære hovedpersonens rigtige navn. “Montanus Berg” leveret med en stædighed, der gør det tydeligt, at navnet ikke er til disputs, heller ikke i denne eller nogen parallel virkelighed

 

Lue Støvelbæk spiller Jacob Berg som forestillingens eneste menneske, der ikke er i tvivl om noget som helst, især ikke, at alle andre er helt galt på den. Han er roligheden selv, pyntet med en morsom hårpragt, der minder om totter af halm, midt i det intellektuelle stormvejr.

 

Laura Bro er skøn som Nille Berg, der elsker sin søn så højt, at det næsten burde have en advarsel. Hun skifter elegant mellem moderlig varme og mild forvirring over, hvorfor nogen overhovedet diskuterer geometri med familien.

 

Rikke Westi og Christine Gjerulff giver forestillingen lethed som Jomfru Lisbed og Magdelone. To figurer, der minder os om, at man godt kan overleve en Holberg-komedie uden, at skulle bevise noget i latin.

 

Jesper Hyldegaard er Jeppe Berg med ro, tyngde og den slags tilstedeværelse, der får resten af scenen til at falde lidt til ro, bare han trækker vejret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Rikke Westi, Nicolai Jørgesen. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samspil med præcision og overskud

Det mest bemærkelsesværdige ved forestillingen er helheden. Skuespillerne spiller ikke blot deres egne roller, de spiller aktivt hinanden bedre.

 

Forestillingens replikskifte har en rytme, der vidner om et ensemble med fuld tillid til hinanden. Pauser, blikke og timing bruges med sikker hånd, så komikken ikke blot ligger i teksten, men i det levende samspil på scenen.

 

Madeleine Røn Juul holder forestillingen i et stramt, men smidigt tempo, der giver plads til både energi og præcision. Resultatet er en forestilling, der føles let i formen, men solid i sit skuespilmæssige fundament.

Tre hundrede år og stadig genkendelig skråsikkerhed

Holbergs tekst viser sig endnu en gang, at være aktuelt til det ulidelige i den kybernetiske tidsalder. Erasmus’ behov for at have ret, hans manglende evne til at lytte, og hans konstante selvbekræftelse peger direkte ind i en nutid, hvor skråsikkerhed ofte overdøver refleksion.

 

Men forestillingen peger ikke moraliserende fingre. Den inviterer snarere publikum til at le ad genkendelsen. For Erasmus findes ikke kun i historien, han findes i alle tider, hvor viden og selvbillede løber hurtigere end eftertanke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret, Erasmus Montanus. Johannes Lilleøre, Jesper Hyldegaard, Steen Stig Lommer, Rikke Westi, Christine Gjerulff, Laura Bro. Foto Bjarne Stæhr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helhedsindtryk

Grønnegårds Teatret løfter Holberg med et ensemble i forrygende samspil. Nicolai Jørgensen leverer en titelrolle, der forener komisk overskud, charmerende selvbedrag med menneskelig nerve, mens Johannes Lilleøre, Morten Hauch-Fausbøll, Laura Bro, Lue Støvelbæk og Jesper Hyldegaard tilsammen danner en helhed, hvor ingen står alene, men alle løfter hinanden.

 

Man kan dog ane, at Jeronimus, spillet af Grønnegaard Teatrets direktør- og skuespiller Steen Stig Lommer, måske har lidt for mange roller, at se til.

 

Rollen som Jeronimus burde i en perfekt verden bæres af rolig myndighed, jordbunden varme og urokkelig stædighed, men skuespillet virker til tider en anelse træt, hvilket måske ikke er så mærkeligt på premieredagen, hvor meget er på spil for en direktør; det ændrer dog ikke ved det samlede herlige indtryk af forestillingen.

 

Holberg leveres med let hånd og sikker timing, hvor latteren opstår i spændingsfeltet mellem sproglig hæsblæsende overdrivelse og genkendelig menneskelighed. Publikum forlader forestillingen i opløftet stemning, og har været vidne til noget både velspillet og ualmindeligt morsomt.

 

En klassiker, der ikke blot er genopført, men genoplivet i spilleglædens tegn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Grønnegårds Teatret og en veloverstået premiere på Erasmus Montanus. Foto Githa Schultz

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende:
Nicolai Jørgensen – Erasmus Montanus
Johannes Lilleøre – Per Degn
Rikke Westi – Jomfru Lisbed
Jesper Hyldegaard – Jeppe Berg
Laura Bro – Nille Berg
Lue Støvelbæk – Jacob Berg
Morten Hauch-Fausbøll – Jesper Ridefoged
Christine Gjerulff – Magdelone
Steen Stig Lommer – Jeronimus

 

Bearbejdelse & iscenesættelse: Madeleine Røn Juul
Scenografi & kostumedesign: Marianne Nilsson

 

Spillested:
Odd Fellow Palæets Have
Bredgade 28, 1260 København K
Spilleperiode: 25. juni – 27. august 2026 (dog spilles der ikke i uge 29, 11. – 19. juli)
Mandag – fredag kl. 19.00, lørdag kl. 17.00

 

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.

 

 

 

 

teateranmeldelse | ERASMUS MONTANUS på Grønnegårds Teatret – se mere her

 

 

 

 

 

teateranmeldelse | ERASMUS MONTANUS på Grønnegårds Teatret er frembragt af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

ERASMUS MONTANUS — Grønnegårds Teatret — English Abstract

 

This open-air summer production of Ludvig Holberg's 1731 comedy classic Erasmus Montanus, staged at Grønnegårds Teatret in the historic garden of Odd Fellow Palæet, Copenhagen, is directed by Madeleine Røn Juul with scenography and costume design by Marianne Nilsson. Nicolai Jørgensen anchors the production in the title role of Erasmus Montanus, a university student whose intellectual arrogance and insistence on his own correctness — most famously manifested in his scholastic disputation over whether the earth is round or flat — render Holberg's three-century-old satire of academic pretension strikingly resonant within contemporary discourse on certainty, expertise and the diminished capacity for reflective listening. Johannes Lilleøre delivers a richly comic performance as the Latin-spouting parish clerk Per Degn, whose verbal duels with Jørgensen constitute the production's comedic centrepiece. The ensemble — including Laura Bro as the doting mother Nille Berg, Lue Støvelbæk as the imperturbable Jacob Berg, and Morten Hauch-Fausbøll as the stubbornly literal-minded Jesper Ridefoged — performs with exceptional collective timing and mutual responsiveness, elevating Holberg's text through ensemble dynamics rather than directorial artifice. Grønnegårds Teatret, founded in 1982, has long maintained Holbergian comedy as central to its artistic identity. Reviewer Githa Schultz characterises the production as a classic not merely revived but reanimated through genuine theatrical joy. On view 25 June – 27 August 2026 at Odd Fellow Palæet, Copenhagen