LOUISIANA: Firelei Báez
– Trust Memory Over History
Farvestærke og tankevækkende fortællinger fra Caribien
“Encyclopedia of Gestures (Jeu du Monde)”, 2023. Detalje. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
✮✮✮✮✮
‘ …….. et af sæsonens allerbedste tilbud i den danske museumsverden …..’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
I Louisianas imponerende serie af oversete eller endnu uopdagede verdenskunstnere er vi nu nået frem til Firelei Báez. Da det er den første store præsentation af Báez i Europa, vil det utvivlsomt være passende med en kort introduktion af kunstneren.
Firelei Báez (f. 1981) er dominikansk-amerikaner med Caribiske rødder. Hun blev født på øen Hispaniola, der er delt i to dele: Haiti og Den Dominikanske Republik. Hendes far er af Haitiansk afstamning, mens hendes mor er dominikaner. Da Firelei Báez var otte år flyttede familien til USA, hvor hun siden fik sin kunstneriske uddannelse i New York.
Báez’ billedverden
Karakteristisk for Báez’ billedverden er, at hun som hovedregel udtrykker sig i store formater. Hertil kommer, at billederne er særdeles farverige og dynamiske i udtrykket. Og så lader de sig sjældent umiddelbart aflæse ved første øjekast. Vi har derfor ofte brug for en nærmere forklaring. Báez’ kunst bygger nemlig på caribisk folklore, litterære referencer, mytologi og ritualer. Tilsæt elementer fra science fiction og fantasy.
Et eksempel på Báez’ ciguapa’er dvs. uafhængige og forførende kvinder, som lokker mænd op i bjergene. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Drexciya
En af Báez’ hovedfortællinger handler om de afrikanere, som europæerne fragtede til Caribien, hvor de skulle arbejde som slaver. Mange af dem døde allerede af sygdom under transporten. Det vidner William Turners maleri fra 1840 “The Slave Ship” om. Ejerne af slaveskibene kunne nemlig få udbetalt forsikringssummen for de slaver, der blev smidt i havet.
Andre slaver sprang frivilligt i havet for at undgå en udsigtsløs og fornedrende tilværelse. Det fortælles endda, at afrikanske kvinder, der lige havde født, undertiden kastede deres nyfødte i havet af samme årsag.
Inspireret af mytologien “Drexciya”, skabt af to sorte techno musikere i 1990’erne, fortæller Báez i sin kunst om de kvindelige slaver og børn af slaver, som blev kastet overbord. Ifølge denne science fiction fortælling døde de ikke, men fødte børn, som kunne ånde under vandet. På denne måde fandt de deres frihed i en anden verden.
Installationsfoto. Th: “The Promise of being continuously so”, 2023. Tv: Uden titel. Måske fortolker Báez her vand som genfødsel og skønhed? Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Kosmiske kvinder
En anden inspirationskilde for Báez er arkivmaterialer fra kolonitiden. De bliver blæst op – som oftest i stort format – på lærreder, der benyttes som baggrund for hendes malerier. Det kan fx være landkort, som vidner om en voldelig, imperialistisk adfærd.
Kortene blev i sin tid benyttet til at dehumanisere og udslette beretningerne om øens oprindelige befolkning og dens sorte indbyggere. De gengav nemlig erobrernes verdenssyn.
Báez overmaler fx disse kort med kvindekroppe i fuld størrelse. Hendes såkaldte kosmiske kvinder overskygger helt størrelsen på kortene i baggrunden og takket være effektfulde farver fremstår de som mystiske væsener, der tilsyneladende står stille, samtidig med, at de er i bevægelse.
Netop denne sammenstilling giver Báez’ fortællinger en spændende, historisk dimension.
Báez’ såkaldte kosmiske kvinder overskygger helt størrelsen på kortene i baggrunden og takket være effektfulde farver fremstår de som mystiske væsener. “Untitled (New Chart of the Windward Passages)”, 2020. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Ciguapa
Báez’ forhold til kvindekroppen afspejler sig i beretningen om en såkaldt ciguapa, der stammer fra perioden før den spanske kolonisation. Siden er begrebet ændret, så det i dag betegner en uafhængig, forførende kvinde med en skinnende manke, som lokker mænd op i bjergene.
Báez benytter figuren som eksempel på kvinders magt – specielt for den sorte og brune del af kvinderne. I Báez’ version smelter figuren sammen med naturen. Kun den venstre fod antyder, at der er tale om en kvindekrop, da den er formet som en højhælet sko.
“Fruta fina, fruta estrana (Lee Monument), 2022. Den spanske titel på værket indikerer en forbindelse mellem fin og mærkelig frugt. Hermed henvises til Billie Holidays sang “Strange Fruit” (1939), som refererer til den tids lynchninger af afroamerikanere i sydstaterne. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Arkitekttegninger
Báez maler ikke kun på landkort. Hun benytter ligeledes arbejdstegninger til monumenter eller arkitekttegninger til bygninger. Også disse emner kan give hendes malerier dybde.
Grundplanen for et sukkerraffinaderi og en bommuldsbørs fortæller intet om, under de vilkår sukker og bomuld blev plantet, høstet og transporteret. Det sker først når Báez har været inde over dem.
Vurdering
Louisianas udstilling bærer ikke blot kunstnerens navn, men rummer en interessant tilføjelse “Trust Memory Over History”. Med rette!
Historieskrivning fortæller nemlig i reglen om begivenheder set fra sejrherrens synsvinkel. Men den harmonerer langt fra altid med det, som almindelige mennesker oplever. Og det er den synsvinkel Firelei Báez benytter i sine utallige fabulerende værker. Dette virkemiddel gør udstillingen særdeles interessant.
Firelei Báez in her studio. Still image from ‘I Consider Myself a Filter’ Louisiana Channel, 2023.
Smukke, men dystre billeder
Med sine værker viser Baez på forunderlig vis, at et billede på én gang kan vise noget positivt, samtidig med at der er en dyster undertone. Hendes billeder kan således være forførerisk smukke på overfladen, men går man et spadestik dybere og aflæser de underliggende, gamle kort, arkitektoniske tegninger og bogsider, aftegnes de rædsler, som slaverne måtte opleve.
Med sine dualistiske værker lægger Firelei Báez således op til, at beskueren selv skal fuldende dem ved at gå på opdagelse og drage sine egne konklusioner. Som publikum kommer vi altså ikke sovende til at få den fulde oplevelse af udstillingen. Vi skal selv være aktive. Men det sker helt af sig selv, når vi møder hendes farveprægtige og fabulerende univers. Vi kan simpelt hen ikke lade være!
En enkel indvendig
En enkel indvendig ved udstillingen er, at vi ikke præsenteres for en af Báez’ totalinstallationer, som hun ellers er kendt for. I disse kan hun fx lokke os ned på havets bund og møde slavernes efterkommere, der har fundet deres frihed i en anden verden. Disse installationer kan være tilsat lyd fra 32 kanaler. Det må være en forrygende oplevelse at blive en del af, men måske for stor en opgave for Louisiana?
“Four of the Sun (US Marine Hospital)”, 2021. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Alt i alt
Firelei Báez’ farvestærke og tankevækkende fortællinger fra Caribien er en oplevelse af de helt store. Gå endelig ikke glip af denne udstilling. Den er et af sæsonens allerbedste tilbud i den danske museumsverden.
LOUISIANA: Firelei Báez – Trust Memory Over History. Vises til og med den 20. maj 2024. I forbindelse med udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog i stort format. Kan absolut anbefales. Vil man vide mere, bør man anskaffe sig bogen “Firelei Báez – to breathe full and free” (2022). Den ikke til at komme uden om.
LOUISIANA: Firelei Báez – se mere her
Tjek Louisiana Channel her
LOUISIANA: Firelei Báez er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.
Redaktion: Jesper Hillestrøm