Film

‘The United States vs. Billie Holiday’✮✮✮✮

‘The United States vs. Billie Holiday’

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

Filmen ‘The United States vs. Billie Holiday’ handler om Billie Holiday (1915-1959). Hendes borgerlige navn var Eleanora Fagan.

 

Billie Holiday portrætteres af Andra Day (f.1984). På hendes Social Security står der navnet Cassandra Monique Batie, men som sit forbillede ville hun gerne hedde Day ligesom i navnet HoliDay. Billie blev kaldt for Lady Day. Andra har vundet en Golden Globe for rollen og er Oscar nomineret for bedste kvindelige hovedrolle.

 

 

Photo by: Takashi Seida/Hulu)

 

 

Der er skrevet mange bøger og lavet film om legenden Billie Holiday. Når man googler Billie Holiday kommer der over 73.000.000 hits frem. I 1972 kom filmen ‘Lady sings the Blues’ med Diana Ross i hovedrollen, som hun også blev Oscar nomineret for i kategorien bedste kvindelige hovedrolle.

Filmens vinkel

‘The United States vs. Billie Holiday’ er bygget op om vinklen, der sætter Billie Holiday i fokus som borgerrettighedsforkæmper. Foruden sin sang er Billie mest kendt for sin narkomani og sit alkoholmisbrug samt sin forbrug af narrehatte til mænd og sine hvide gardeniaer i håret. Men denne gang er det borgerrettighederne, der er i centrum.

Kendingsmelodi – ‘den dinglende frugt’

Begrundelsen herfor er, at en af jazzsangerindens kendingsmelodier var sangen ‘Strange Fruit’ udgivet i 1939, der handler om lynchninger af sorte i de sydlige stater i USA. Denne sang lægger ikke fingrene imellem der tales om, at sydlige træer giver en mærkelig frugt, der er blod på bladene og blod ved rødderne, sorte kroppe svinger i den sydlige brise, mærkelig frugt hænger i poppeltræerne, udstående øjne og den forvredne mund, den pludselige lugt af brændt kød, her er en frugt for kraverne at plukke. Denne sang blev hun altid bedt om at synge, når hun var ude at optræde. Men der blev nedlagt føderalt forbud mod denne sang, da den blev anset for at være for kontroversiel.

Anti-lynchning stemning

Det blev hurtigt en af anti-lynchning sammenslutningens sange og den første betegnende sang for borgerrettighedsbevægelsen. Sangen tvang lytterne til at blive konfronteret med brutaliteten i lynchning. Så på trods af opfordringer fra publikum om at synge ‘Strange Fruit’, kunne Billie Holiday som regel ikke synge den, da hun ville blive anholdt for det. Hun nægtede dog ofte at rette sig efter dette og sang den tekst, der lå hendes hjerte nær, med det resultat, at hun måtte flygte fra koncerten over hals og hoved, hvis hun skulle undgå at blive arresteret. Holiday var en torn i øjet på myndighederne. De kunne ikke få hende til undlade at synge den sang. I 1930erne og 40erne blev politisk protest sjældent udtrykt i musikalsk form. Sangen er skrevet af Abel Meeropol, en jødisk skolelærer fra Bronx i 1930erne.

Anholdt

Da de ikke kan anklage Holiday for noget, hænger de sig i, at hun er heroinnarkoman. Det kan de anklage hende for og få hende til at tie. Derfor bliver FBN (Federal Bureau of Narcotics) agent Harry Anslinger (1892-1975) sat på sagen. Sangerinden bliver derfor anholdt og dømt for besiddelse af narkotika og får 366 dages fængsel i Alderson Federal Prison Camp.

 

 

Trevante Rhodes, Andra Day, and Garrett Hedlund in THE UNITED STATES VS. BILLIE HOLIDAY from Paramount Pictures. Photo Credit: Takashi Seida.

 

 

Løsladelse

Da Billie kommer ud af fængslet er hun også clean og vil gerne vedblive med at være det, hvilket hun dog ikke helt kan holde i længden.

 

Hun giver en koncert i Carnegie hall efter hun er blevet løsladt og koncerten spiller for fulde huse. Men Holiday får et problem, for hun har ikke længere tilladelse til at optræde, hvor der serveres alkohol som følge af sin fængselsdom. Hun kan kun optræde i én klub, klub Ebony, som John Levy driver. Han bliver hendes kæreste og manager, der har en aftale med politiet. Hun kan dog fortsat optræde i koncerthaller.

Lynchning og racefordom

Holiday tager på turné rundt i USA og kommer derfor også til sydstaterne, hvor hun ser, at en kvinde er blevet lynchet. Billie bryder helt sammen og begynder trods forbud mod sangen at synge ‘Strange Fruit’ igen ved sine koncerter. Sangerinden nægter at give op og sangen ‘Strange Fruit’ får en renæssance.

 

Jazzlegenden erfarer også selv racefordom, da hun efter at være blevet en kendt sangerinde oplever at blive nægtet at benytte hotellets almindelige personelevator og bliver bedt om at tage vareelevatoren, fordi hun er sort. Desuden dør hendes far også efter at være blevet nægtet hjælp på flere hospitaler, fordi de kun tager imod hvide. Til sidst finder de dog et hospital, der vil tage imod ham.

Et godt tilbud og hendes død

Billie får også et forhold til en god mand, men den følsomhed, kærlighed, ømhed, nærhed og tilstedevær forholdet genererer har hun svært ved at håndtere.

 

 

Photo Credit: Takashi Seida.

 

 

Efter et hårdt liv med prostitution, misbrug af stoffer og alkohol står lever og hjerte af og Billie Holiday dør kun 44 år gammel i 1959. Selv her på sine sidste dage er hun lænket med håndjern til sin hospitalsseng på grund af stoffer.

Berømmelse, anerkendelse og aktualitet

I år 2000 bliver hun optaget i Rock and Roll Hall of Fame. I 2002 bliver ‘Strange Fruit udvalgt til bevarelse i the National Recording Registry af the Library of Congress som værende kulturelt, historisk og æstetisk betydningsfuld.

 

Filmen ser sin aktualitet i dag med det omdiskuterede mord på George Floyd i 2020 og hvor bevægelsen ‘Black Lives Matter’ har sin fremfærd.

 

Andra Day and Kevin Hanchard in THE UNITED STATES VS. BILLIE HOLIDAY from Paramount Pictures. Photo Credit: Takashi Seida.

 

 

 

Indlægget er skrevet af G. Boeholt, KULTURINFORMATION