KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt

Dronningen sætter scenen til Ehrengard

Louise Frevert er til udstillingsåbning på RUNGSTEDLUND

✮✮✮✮✮✮

‘ ……. en eminent udstilling alle bør se ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Rungstedlund er en lille oase i Nordsjælland. Her voksede Karen Blixen op med sine 4 søskende. Efter sine 17 år i Kenya vendte hun tilbage til Danmark i 1931. Hun overtog Rungstedlund efter sin mor Ingeborg Dinesens død i 1939. Haven omkring huset er bedårende, og her gik Karen Blixen tur hver dag. Karen Blixen døde d. 7. september 1962. Hun er begravet i sin elskede have og der ligger en stor mindesten, man kan spadsere ned og se på.

I dag står Karen Blixen Museum Rungstedlund med interiør næsten som i Karen Blixens levetid. Rammerne kunne ikke være mere velvalgte til dette pressemøde med Hendes Majestæt Dronningen i anledning af åbningen af udstillingen: Forførelsens portræt. Dronningen sætter scenen til Ehrengard. På udstillingen vises 41 découpager skabt af Dronningen, samt nogle kostumeskitser og et par af kostumerne.

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt

Åbningen af udstillingen

Til åbningen blev vi mødt af en veloplagt Dronning, som fortalte om sit arbejde med tilblivelsen af filmen, découpager og kostumer. Efter det første klip i et stykke papir og til de færdige resultater, er der gået 10 år. Da Dronningen havde læst Ehrengard, havde hun sit eget billede på nethinden, af hvordan lokationerne så ud. Découpagerne blev stykket sammen fra kataloger og andet tilgængeligt materiale. Billedet er fladt, men ved at bygge lag på lag, opnås der et andet perspektiv. Det skal ikke være stringent.

Dronningen, citat: ‘Ved et hurtigt blik kunne man tro, at jeg har arbejdet centralperspektivsk, men det er ved nærmere eftersyn rent synsbedrag. Det hele ville hurtigt blive lidt småkedeligt, hvis målet kun var regelrette scener, sammensat af tilpassede elementer i indbyrdes korrekt størrelsesorden og placering. Jeg prøver derfor med forskellige greb at give découpagerne et lille knæk, en lille kant. Af hensyn til brugbarheden i filmen Ehrengard har jeg begrænset ”galskaben” og tilstræbt et æstetisk og anvendeligt resultat, men har samtidigt forsøgt at vække tilskuerens nysgerrighed ved at drille lidt med perspektivet, formerne og farverne’. – udtaler Dronning Margrethe.

Der har ikke været begrænsninger i valget af interiør, for ønsket har været at illustrere en verden der passer til bogen mere end at være realistisk. En kunstner er en slags forfører, der får beskueren med sig. På denne måde er det billeder, der skaber billeder sammen. Dronningen håber at udstillingen vil more publikum.

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt

Udstillingen morer

Det gør den i høj grad. Udstillingen er bygget musisk op med tre satser, første sats er optakten hvor prins Lothar er i centrum. Anden sats, pastorale, er som et maleri, hvor maleren Cazotte indfanger Ehrengard. Sidste sats bliver Ehrengards detronisering af Cazotte. I filmen kører et lydspor med Schubert i baggrunden.

For at blive i stemningen havde vi fornøjelsen af til pressemødet, at høre sopranen Frederikke Kampmann og musiker Allan Sjølin fremføre bl.a.: Heidenröslein og fra Figaros bryllup, arien i fjerde akt med Susanna. Der er ikke megen plads at rutte med på Rungstedlund, hvis der kommer rigtig mange mennesker, hvad der forhåbentligt gør. Så kan det måske være vanskeligt at komme rundt og op og ned ad trapperne.

Dronningen sætter scenen til Ehrengard

Til gengæld er det en god ide, at vi kan høre dronningen fortælle om alle sine découpager i et interview med Adrian Lloyd Hughes, gennem et lille audioapparat man får udleveret. Men det tager tid, så der opstår hurtigt ‘trafikpropper’.

Ehrengard som bog og film

Ingen er i tvivl om at Karen Blixen er den ypperste historiefortæller af alle. Det beviser hun endnu en gang, når man læser, eller genlæser, Ehrengard. Historien er både humoristisk og med en morale, uden løftet pegefinger. Jeg bliver altid overrasket over Blixens sprog. Hun er let og supermoderne. Der er ikke noget at sige til at Bille August vælger at filmatisere et af hendes værker, men Ehrengard er i en boldgade for sig selv. Historien kunne foregå hvor som helst, når som helst. Den handler om udspekulerethed, intriger, bedrag, kærlighed, hovmod, selvtilstrækkelighed, jalousi, svigt og mange andre menneskelige egenskaber, som vi ikke altid er stolte af. Men også om hemmeligheder, passion, besættelse, uindfriet begær og meget andet.

Både i den originale version og i Bille Augusts filmatisering er vi i første tredjedel af 1800-tallet, i et lille tysk fyrstedømme. Alt emmer af romantik og sanseligheden lurer hele tiden under overfladen. Storfyrstinden, skal have malet sit portræt af maleren Cazotte. Hun betror ham, at hendes unge søn, Lothar, ikke har nogen interesse i det modsatte køn. Den selvsikre Cazotte og Storfyrstinden indgår et væddemål. Hvis han taber væddemålet og ikke er i stand til at vække den manglende gnist i sønnen, bliver det betaling i naturalier til Storfyrstinden! Cazotte går i gang med projektet og inden kort tid er sønnen og en yndig ung adelsdame blevet gift. Nu burde alt være lutter idyl, men så starter balladen.

Filmen kan ses på Netflix og er virkelig fornøjelig. Sidse Babett Knudsen som Storfyrstinden, er morsom og lige til kanten. Mikkel Boe Følsgaard, Cazotte, spiller på alle tangenterne. Alice Bier Zandén spiller en nuanceret Ehrengard, hvor hele registret bliver taget i brug. Fra at være den bly, yndige, søde og velopdragne datter, bliver hun beregnende og stærk. Det er strålende præstationer, der bliver understreget af Dronningens smukke kostumer og découpager.

Dronningen sætter scenen til Ehrengard

Découpage

Découpage bliver tilvirket ved, at man smører découpagelim på en flade og lægger et motiv i papir ovenpå. Det glattes helt ud og når det er tørt, lakeres det. Bladguld bliver også ofte anvendt. Som Dronningen har udtalt: ‘Man skaber en verden af ting der allerede eksisterer. Du kan se tingene fra mange sider og de forandrer sig alt afhængig af hvorfra og hvordan man ser dem. Découpagerne lokker, måske nærmest forfører os’. – fortæller HM Dronningen.

Dronningen har skabt en transformation for os som iagttagere, i forhold til tingene. Det er ligesom en rejse fra et billede til et andet. Découpagerne er sammensatte, der er mobilitet, ligesom hos os mennesker der konstant er i bevægelse. Vi lader os villigt føre ind i en anden verden, måske bliver vi forførte eller transformeret?

Dronningens kostumer har fået en lille smart twist. Til tider er de stringente, andre gange humoristisk voluminøse, som pyntede lagkager. Der er udstillet et bredt udvalg af kostumeskitser. Alt er i nøje sammenstemt farvevalg. 5 stjerner til filmen, 6 stjerner til kostumiere og scenografien. Karen Blixen Museum Rungstedlund byder her på en eminent udstilling alle bør se.

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt. Dronningen sætter scenen til Ehrengard. Pressemøde og åbning af udstillingen med Dronning Margrethe II. Rungstedlund 5. oktober 2023. Kostumer, kostumeskitser og scenografi til filmen Ehrengard-forførelsens kunst. Udstillingen slutter 30. april 2024.

RUNGSTEDLUND

‘Verdensdamen’ Bente Scavenius og Joen Bille holder foredrag og oplæsning den 14. november om forførende malerkunst i Ehrengard. Dette er blot en del af mange aktiviteter på Rungstedlund i den kommende tid. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt – se mere her om det usædvanlig righoldige program med et væld af arrangementer på Rungstedlund

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt

KAREN BLIXEN MUSEUM: Forførelsens portræt

Dronningen sætter scenen til Ehrengard

Louise Frevert er til udstillingsåbning på RUNGSTEDLUND

Åbningen af udstillingen

Udstillingen morer

Ehrengard som bog og film

Découpage

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD

POLITIMUSEET: Blekingegadebanden – særudstilling

PROFESSOR TOURNESOLs konversationsleksikon

CirkusAnnonceApril2024

Under DYBET