Vi maler byen rød: THE MUSICAL
Fotograf: Ole Overgaard
✮✮✮✮
‘ ………. der bliver skruet op for blusset, med mere end 25 Melodi Grand Prix Sange …..’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Musicalteatret sætter endnu en gang den spektakulære forestilling: VI MALER BYEN RØD: THE MUSICAL, op. Kan man blive ved med at tærske langhalm på gamle popnumre? Ja, det kan man og ovenikøbet med fornøjelse. Melodi Grand Prix er for nogle kunstnere et lidt odiøst og kommercielt foretagende, men manges store karrierer er blevet født, efter at de har medvirket i et Melodi Grand Prix. Det er kult og ingen kan sige sig fri for ikke at kende de fleste numre. Det pudsige er, at jo flere gange man hører dem, jo bedre bliver de. Også dem man ikke syntes var så gode da de vandt.
En gymnasieklasse
Jukebox musicals er populære, fordi historien er skrevet til at binde melodierne sammen. Den er vokset ud af de melodier der er i forhold til den valgte musik. Sagt på en anden måde, går man ind og ser en Jukebox musical, ved man helt sikkert hvilken genre, der vil blive spillet. Her er det Melodi Grand Prix sange helt tilbage fra tresserne. I dette tilfælde har instruktør-Rasmus Mansachs skrevet en glimrende historie om en gymnasieklasse lige inden studentereksamen.
Fotograf: Ole Overgaard
Eleverne har mere travlt med deres kærlighedsaffærer end med det faglige. Alt er som det plejer at være i det virkelige liv! Jeg kan godt lide at Mansachs har taget alle typer med i stykket: duksen, den vilde, stræberen, klassens bimbo, den generte etc. Alle har fået tildelt en rolle med en sang, der passer til dem. Omdrejningspunktet er en graffititegning /sætning, skrevet på tavlen. Alle nægter hårdnakket at kende noget til den. Undervejs er der utallige forældremøder og samtaler. Rektor på skolen vil finde synderen og pludselig hænger elevernes eksamen i en tynd tråd, hvis der ikke er en der melder sig. Kollektiv afstraffelse. Vil de få deres eksamen? En anden beretning kører parallelt med hærværkshistorien. Et ældre ægtepar er gennemgående, kvinden sidder i kørestol. Hvem mon de er?
Plads til forbedringer
Der er lige lovligt meget råberi i dialogen. Det morsomme forsvinder når intonationen i replikkerne er uden nuance. Det bliver ensformigt og forudsigeligt. Til gengæld er der nærmest stjernestunder når der synges.
Første akt kom trægt i gang, jeg tror de medvirkende, var ved at dø af skræk. Men efter et par numre blev selvtilliden genvundet. Orkestret spiller godt og har en fin lyd. Orkesterarrangementerne sidder lige i øjet.
Lyden var der noget mystisk ved. Der blev skruet op og ned, og på flere numre lå sangerne for langt tilbage i forhold til musikken. Det skal lige ses efter i sømmene. Jacob Blegvad Stenz har præsteret et fornemt arbejde. Korarrangementerne fungerer som de skal, og han har tryllet med de medvirkendes stemmer. Koreografien virker. Det ses, at ikke alle er lige rutinerede udi dans og bevægelse, men Kenneth Parsborg, har fået det til at fungere, måske lidt rigeligt med Bob Fosse trin, men han var jo genial. Alt i alt er koreografien en væsentlig del af forestillingen.
Fotograf: Ole Overgaard
Over 40 medvirkende
Der er nogle pragtfulde indslag bl.a. Disco Tango, Kloden drejer og Krøller eller ej. De er små fortællinger i beretningen, godt lavet. Næsten bedre end originalerne. Med 40 medvirkende på scenen, plus orkester, er der noget at holde styr på. Forestillingen er bygget op som et team, der er sammen om hele processen, hvor de enkelte viser solopræstationer ind imellem. Det kan dog ikke undgås at lægge mærke til nogle særligt talentfulde spillere såsom Mette Abildgaard, Lotte, høj og kejtet, og med et komisk talent som den sure duks. Lige et par stykker mere: Peter Boffy Johansen, fin stemme og et kækt glimt i øjet. Clara Dragsted Hansen, Lonnie, klassens bimbo, helt uimodståelig sød og dum, hun var strålende.
Musikteater siden 2005
Musicalteatret blev etableret i 2005 og blev samlet af et hold mennesker med en stor fælles interesse: At lave musikteater. Musicalteatret er hovedstadsregionens største teaterforening for voksne, som hvert forår spiller en forestilling på Folketeatrets Store Turnéscene i København. Fra 2013 har Musicalteatret også produceret familiemusicals, som er blevet opført i efteråret og i julen. Der kommer hele tiden nye mennesker til både på og bag scenen. Nogle har været med siden opstarten.
Til hverdag holder Musicalteatret til i de faste øvelokaler i Teaterhuset Borgen på Frederiksberg. På 18 sæsoner har Musicalteatret opført 27 musicals, som alle har været skrevet specifikt til Musicalteatret og ikke har været opført af andre før.
Humøret kan kun bliver højt på en grå aprildag, når der bliver skruet op for blusset, med mere end 25 Melodi Grand Prix Sange bl.a.: Smuk som et stjerneskud, Video video, Krøller eller ej, Boom Boom, Disco Tango, Danse i måneskin, Tænder på dig, Dansevise, Vi danser rock og rul, Hip hurra, det’ min fødselsdag, Det’ lige det, Under stjernerne på himlen, Hallo hallo og Lige der hvor hjertet slår.
Forestillingen er underholdende og selvom du måske ikke er den store Melodi Grand Prix fan, vil du ikke kunne lade være med at sidde og vippe med foden og smile over den ildhu og entusiasme der bliver præsenteret. Gå trygt ind og se VI MALER BYEN RØD: THE MUSICAL, du vil føle dig underholdt.
Fotograf: Ole Overgaard
Vi maler byen rød: THE MUSICAL. En dansk jukebox musical, på Folketeatrets Store Turnéscene i København. Instruktør/manuskript-Rasmus Mansachs. Korleder-Jacob Blegvad Stenz. Koreograf- Kenneth Parsborg. Orkesterleder-Lars Rahbek Andersen, Kapelmester/trommer- Emil Iversen, Keyboard- Oskar Wanscher, Guitar- Per Hansen, Guitar- Morten Boel, Bas-Lars Gram, Percussion-Noah Berthou. Forestillingen spiller til 27. april.
Vi maler byen rød: THE MUSICAL – se mere her
Vi maler byen rød: THE MUSICAL er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm