Det Kongelige Teater: UNDER DYBET

 

 

 

 

 

Foto: Per Morten Abramhamsen

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……… der bliver ikke sparet på kræfterne …….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

UNDER DYBET er en af de mere overraskende og opsigtsvækkende balletforestillinger, der er blevet sat op i nyere tid på Det Kongelige Teater. Forestillingen bliver som sagt betegnet som en balletforestilling, men jeg vil hellere kalde det Totalteater. Selvfølgelig er det dansen der er primær, men sang, instrumenter og musik, flyder sammen til en helhed. Alle sejl er sat til. Christian Albrechtsen har skabt en forrygende scenografi og kostumer.

 

Forestillingen er delt op i tre dele: Fødsel – Seksualitet – Død

Første del

Fem børn leger tagfat. Stille og roligt bliver musikken mere intens. Vi oplever en fortættet stemning, da de fem rejsende starter deres eksistensrejse. Deres fødsel, om man så kan sige, er voldsom. De giver en kraft til hinanden, fra person til person og hele tiden hører du en rytme i musikken som en hjertelyd.

 

Langsomt kommer alle danserne på scenen i en slags rituel dans, hvor de danser i cirkler. I en kanonkoreografi, bærer danserne lange blå skørter og røde gennemsigtige hætter over hovedet. Det er lidt simplificeret, at de til sidst står på en række og tager hætterne af. Fødslen er vellykket.

 

Koreografien er dynamisk og intens. Stemningen peger nu hen imod et science fiction univers generelt og jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til den legendariske Frank Miller, som står bag f.eks. Sin City og Marvel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Per Morten Abramhamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anden del

Seksualitet. En flot åbning hvor danserne har guldmasker med horn på og der er en farvestrålende sol på bagtæppet. Et symbol der leder tankerne hen på det gamle Egypten. Ra var solens Gud og dens stråler var liv. Det er lige på og hårdt. Nu er vi på vej ind i mange forskellige ritualer, stammedanse, traditioner, tro, overtro osv.

 

Vi oplever en socialkonstruktivisme, hvor alle lærer fra hinanden og igen denne kanondans, hvor danserne gentager bevægelser. Par bevæger sig fra en stor dynge af mennesker, der ligner et monument, og krydser deres seksuelle præferencer. Smukt. Jeg tillod mig dog at kigge rundt i smug for at se reaktionerne på publikum, men der var ingen. Eller skulle man hellere sige, nogle sad med helt stive blikke. Jeg vil snarere kalde denne del af forestillingen for sameksistens, for kropsligheden er en vigtig bestanddel af menneskets natur. De fem rejsende ender i et, lad os kalde det, ekstatisk udtryk og bliver som genfødte.

 

Der er stammedans udformet som Stomp. Det var et friskt indslag. I det hele taget er der blandet mange kulturer i stykket. Det er en multikulturel sammensætning. Det skal nævnes at koreografien mange steder var restriktiv klassisk og stod i fin kontrast til den moderne koreografi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Per Morten Abramhamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste del

Døden. I denne del fornægter de mange kulturer sig ikke. Døden er mange steder en fest og er forbundet med glæde over at ens kære er et andet sted. Uden liv ingen død. Et stort dødningehoved står som baggrund midt på bagscenen og danserne er iklædt farverige kostumer og fjer. Sangerne har gule kjoler på og store røde hatte med et dødningehoved på toppen. Døden er uigenkaldelig.

 

Her kan jeg ikke lade være med at tænke på De dødes dag, alle sjæles dag, der bliver fejret i Mexico, Mellemamerika og dele af USA. Skikken stammer fra mayaerne, aztekerne samt flere.

Husk forventningsafstemningen

Jeg tror, at det er denne form for forestillinger der skal til, hvis teatret skal have et bredere publikum ind. Ikke at der er noget galt med det ældre segment, men tiden kræver nytænkning, tempo og modernitet. Jeg kunne fornemme på publikum, at hos nogle var forventningsafstemningerne ikke sat helt på plads.

 

Man kan blive udfordret på mange måder i UNDER DYBET. De mange kroppe i kødfarvede stramme boksershorts for herrernes vedkommende og med toppe hos damerne, på nær nogle få tilfælde, kan virke voldsomt når 45 dansere i udtryksfuld koreografi, folder sig ud. Sekunderet af fem fremragende basunister, udklædt i gule skørter, fem operasangere iført, i en af akterne, krinoliner som var intakte forfra, men når de vendte sig om, var der kun et fiskebensskørt og de var nøgne nedenunder. En sangerinde der sidder i øjenhulen på et dødningehoved og synger. Lyder det spændende? Det er det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Per Morten Abramhamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogle gange kan det være sundt bare at lade indtrykkene glide ind. Simpelthen opleve uden, at der absolut skal være en højere mening med tingene. Det tror jeg er vigtigt i UNDER DYBET. Der er mange lag i forestillingen, men det primære er den spektakulære iscenesættelse. Man kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge om, hvad budskabet er. Jamen er det ikke ligetil? Vi skal elske det liv vi har, for uanset hvordan vi vender og drejer os undervejs, vil der komme en afslutning.

 

Danserne er strålende og danser helt og totalt ud. Det gælder for hele ensemblet, der bliver ikke sparet på kræfterne. Denne forestilling vil delene vandene, dem der vil nøjes med at soppe og dem der dykker. Jeg hører til dem, der kaster mig ned i dybet og lader forestillingens fangarme tage mig med ned i en magisk verden.

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: UNDER DYBET, operaen. Medvirkende dansere: De 5 rejsende-Alexander Bozinoff, Carling Talcott-Steestra, Emilie Palsgaard-Jensen, Ryan Tomash, Jimmy Coleman, samt 40 dansere og 5 børn. Operasangere Marianne Novrup Børch, Elisabeth Halling, Gitta-Maria Sjøberg, Sten Byriel, Magnus Gislason. Basunister: Elias Fridolfsson, Mads Hyhne, Petter Hängsel, Anders Flint Mikkelsen, Jacob Munck Mortensen, Kasper Thaarup. En sanger: Marianne Ernst Dam. En elektronisk musiker: Christian Vium. Koncept: Anja Behrens og Christian Albrechtsen i tæt samarbejde med det kunstneriske hold. Iscenesættelse: Anja Behrens. Scenografi og kostume: Christian Albrechtsen. Koreografi: Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg i samarbejde med danserne. Nykomponeret musik og arrangement: Jeanett Albeck. Øvrig musik Beyoncé, Björk, David Bowie, Sort Sol m.fl., arrangeret af Jeanett Albeck. Lys: Mathias Hersland. Basunarrangør & Kapello: Jakob Munck Mortensen. Musikproducer: Jeanett Albeck i samarbejde med Christian Vium.

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: UNDER DYBET – se mere her

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: UNDER DYBET er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm