Anmeldelse: PIGEN DER FORTALTE FILM
© Scanbox Entertainment
✮✮✮✮✮
‘ …… en gribende beretning om at overleve via filmens verden …..’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Vi er i Atacamaørkenen i Chile i midt tresserne. Det er et barsk område, beliggende 3000 meter over havets overflade. Det er et af de mest tørre steder i verden. Byen er bygget op om en mine, hvor der bliver brudt salpeter. Den største del af indbyggerne, er arbejdere, som bor der med deres familier og arbejder med minedriften. Byen er fattig, men er dog blevet så stor, at den har fået en biograf. Den er hovedattraktionen i byen og hver søndag iklæder alle sig sit stiveste puds og går derhen. En biografbillet skal der være råd til.
Ikke råd til biografen
Vi møder Maria Margarita, der vel er 9-10 år, i hendes hjem. Hun har tre ældre brødre, moderen er hjemmegående og faderen arbejder i minen. Moderen har fået den ældste af drengene tidligt og derefter er hendes ungdom passeret forbi. Moderen har et tæt forhold til datteren. Faderen går for tæt på en dynamitsprængning og bliver invalideret. Huset er ejet af minen og de vil ikke give ham erstatning. Den ugentlige biograftur er der ikke længere råd til.
Familien savner filmene og de bliver enige om, at den ældste af drengene skal tage derhen og derefter fortælle de andre om filmen. Det går ikke så godt, han stammer, det er hvad det er, men han kan ikke gengive handlingen. Næste søndag er det den næste dreng. Det bliver stort set ikke bedre. Den tredje er familiens nørd, en lille ingeniørtype, så hans beskrivelser henfalder i tekniske detaljer om toge. Der er nu kun Maria Margarita tilbage. Det viser sig, at hun besidder et usædvanligt fortælletalent, kombineret med en klæbehjerne. Alondra Velenzuela spiller Maria. Hun er sød og autentisk.
© Scanbox Entertainment
Faderen der nu er invalid, kan ikke gå. Moderen og børnene passer ham, men han bliver mere og mere bitter og drikker for meget. Pengene forsvinder langsomt. I familiens dagligstue samles folk om aftenen for at høre Maria fortælle om filmen, der har været vist i biografen om søndagen.
Moderen forsvinder
Moderen kan ikke klare mere og en dag er hun væk. Ingen ved hvor hun er taget hen. Moderen, Bérnénice Bejo, er fra begyndelsen subtil i sit spil. Vi lærer hende aldrig at kende, man kan fornemme at hun har hemmeligheder. Det har hun også. Hun er strålende.
Familien er ved at blive smidt på porten. Faderens venner opfordrer ham til, at Maria rykker ud på gaden, til et større publikum og tager lidt penge for hendes optræden. Det går strygende, folk er begejstrede. Det er nu kun Maria der tjener penge. Antonio De La Torre, spiller faderen. Han er en blændende spansk skuespiller med mange store roller bag sig. Hans skift fra at være en kærlig hårdt arbejdende familiefar til et mand på deroute, er chokerende. Han er et fortræffeligt valg.
Der går en 8-10 år på denne måde og Maria Margarita, (Nu som voksen spillet af Sara Becker), fortæller stadigvæk film. En dag sker der en forfærdelig ting og intet bliver som før. Mange begynder at forlade byen. Marias barndomsven spørger om hun vil med ham. Hun takker nej. Hun opsporer sin mor, men taler ikke med hende. Da Maria kommer tilbage, beslutter hun sig for at flytte, hun føler sig simpelthen ensom.
© Scanbox Entertainment
En træfsikker film af Lone Scherfig
Filmen fortæller om en verden der for de fleste er ukendt. Lone Scherfig har begået et lille mesterstykke af en film. Hendes personportrætter er præcise. Stemningen og tidsbilledet sidder lige i øjet. Jeg ved ikke hvor bekendt Lone Scherfig er med chilensk kultur og sprog, eller spansk i det hele taget, men denne film er i alle tilfælde træfsikker. Scherfig har formået at skabe en stemningsfuld film, hvor omdrejningspunktet er begejstringen for film. Man bliver grebet af entusiasmen fra begyndelsen og Sara Becker, som spiller Maria Margarita som voksen, er vidunderlig. Den glæde hun fortæller film på, forplanter sig ikke alene til hendes publikum, men også til os der sidder i biografen.
Basseret på oplæg af Hernán Rivera Letelier
Oplægget til filmen er fra den store chilenske forfatter Hernán Rivera Letelier (f. 1950), bog: ‘Pigen der fortalte film’. Letelier er født i byen Talca i Chile, men voksede op i minebyen Algorta i den nordlige del af landet, hvor hans far arbejdede i salpeterminen. Da minen lukkede, flyttede familien med fem børn til Antofagasta. Et par uger efter døde hans mor. Familien blev splittet op. Flere af børnene blev afsat til tanter og faren forsvandt. Den 11-årige Letelier blev boende alene i Antofagasta i en hytte i tilknytning til en kirke. Han levede af at sælge aviser, som gav ham nok til mad og endda til at gå i biografen, og her udviklede han sin store glæde for filmmediet.
Filmen lægger sig tæt opad Leteliers eget liv og PIGEN DER FORTALTE FILM, er en gribende beretning om at overleve og via filmens verden, drømme sig ind i en anden tilværelse. Et øjebliks flugt fra virkeligheden. Den er også en bekræftelse på, at filmen er en vidunderlig oplevelse i nuet og at film kan skabe verdener du ikke anede eksisterede. Film kan fortælle på en anden måde end bøger, derfor er der brug for begge dele. Denne film er en cadeau til filmens verden. Den handler også om overlevelse og livet som helhed. Og husk at film skal ses i biografen.
© Scanbox Entertainment
Anmeldelse: PIGEN DER FORTALTE FILM – se trailer her
Anmeldelse: PIGEN DER FORTALTE FILM – se mere her
Original titel: La cantadora de peliculas. Efter Hernán Rivera Letelier bog af samme navn. Instruktør: Lone Scherfig. Medvirkende: Bérnénice Bejo, Daniel Brühl, Antonio De La Torre, Sara Becker, Alondra Velenzuela o. m. fl. Manuskript: Walter Salles, Isabel Coixet, Rafa Russo. Fotograf: Daniel Aranyó. Musik. Fernando Velázquez. Kostumedesigner.: Mercé Paloma.
Anmeldelse: PIGEN DER FORTALTE FILM er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm