Filmanmeldelse: FLY ME TO THE MOON

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. en film der byder på raketvidenskab og kærlighedsdrama ……’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmen FLY ME TO THE MOON kalder sig selv for et komediedrama. Kendinge som Scarlett Johansson og Woddy Harrelson er på rollelisten, og Johansson er også medproducer.

Historien

Plottet handler om amerikanernes månelanding i 1969 – som en opfyldelse af JFKs løfte om en mand på månen inden årtiets udgang.

 

NASA får påtvunget en ‘reklame-agent’, Kelly Jones (Scarlett Johansson). Hun er en kvinde med fut og krudt i, og lader sig ikke underkue af den mandsdominerede verden – snarere tværtimod. Johansson spiller umanerligt strålende og har vist (virker det til) ladet sine egne ideer og uartigheder få fodfæste i rollen – her må det nok bemærkes, at hun uden omsvøb er i sit es, og hun leverer toppen af godt skuespil!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er en af Nixons mænd, Moe Burkus (Woddy Harrelson), der hyrer den unge kvinde (med lettere tvang – alle kneb gælder naturligvis) til at markedsføre den kommende månelanding og for at opnå større støtte fra regeringen og blandt befolkningen. Harrelson ses igen som én af Hollywoods største skuespillere og husker man ham fra ‘Glasslottet’, ved man han er en strålende løgner og psykopat.

 

Forresten skal der også lige produceres en ‘falsk’ film af månelandingen, hvis nu noget skulle gå galt. Dejligt guf for konspirationsteoretikere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Må man grine? Så hvornår?

Der er lagt i kakkelovnen til en herlig komedie, med mange dokumentar filmklip fra 60’erne – og det er bestemt altid spændende. En film der byder på raketvidenskab og kærlighedsdrama, for mon ikke Kelly Jones bliver lidt lun på chefen for månelandingsprogrammet Cole Davis (Channing Tatum – han ligner en legetøjs actionmand) ?

 

Desværre virker det til, at filmen springer mellem højtideligt alvor og komedie humor (‘glide i en bananskræls’ komik) – problemet er: ‘Hvornår skal man grine?’, eller ‘må man grine nu?’. En ‘Apollo 13’ film (1995) mixet med lidt fis hist og her, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om – den er vanskelig at blive klog på.

 

En film behøver ikke at være hylende morsom fra ende til anden eller være useriøs komedie, men selv ‘alvorlige film’ eller dramaer kan have krydderier af humor – i FLY ME TO THE MOON, synes det dog under tiden at passe dårligt ind, som om filmens grundpræmis ikke rigtig på forhånd har været lagt fast, og man har fundet på det lidt undervejs. Den reddes dog på målstregen ved, at den selv indskriver sig som ‘komediedrama’ – så grin bare hvor du har lyst, jeg opgav.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FLY ME TO THE MOON – se trailer her

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FLY ME TO THE MOON. Land: USA, Storbritannien. År: 2024. Instruktør: Greg Berlanti. Manuskript: Rose Gilroy. Medvirkende: Channing Tatum, Scarlett Johansson, Woody Harrelson, Jim Rash, Ray Romano. Spilletid: 132 minutter. Aldersgrænse: Tilladt for børn fra 11 år. Premiere: 11. juli.

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FLY ME TO THE MOON er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION