Japansk mester i træsnit med opsigtsvækkende udstilling i Vejle
Vejle Kunstmuseum | kunstkritik: Hokusai – Bølgen og bjerget
Installationsfoto med værker, hvori Fuji-bjerget udgør temaet. Foto: Jonas Normann
✮✮✮✮✮
'Et større udsnit af Katsushika Hokusais omfattende værk præsenteres på Vejle Kunstmuseum med vægt på en berømt bølge og et ikonisk bjerg …. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION.org
Hvis man vil tilegne sig et indblik i den japanske grafiker og tegner Katsushika Hokusais (1760-1849) metode, må man sætte sig ind i, hvad flerfarvede, japanske træsnit – ukiyo-e – på papir drejer sig om. Her er ikke tale om unika-værker; men grafiske tryk, som kunne fremstilles i adskillige eksemplarer.
Træsnittet som kunstnerisk teknik er ingenlunde ny og eksisterer den dag i dag; men hos Hokusai fik metoden en drejning, som afstedkom helt usædvanlige tryk, hvilket man ved selvsyn nu kan se på en opsigtsvækkende udstilling på Vejle Kunstmuseum.
”Surugadai i Edo”, 1830-33. Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Wereldmuseum i Holland. Foto: Lars Svanholm
Den mest berømte bølge i kunsthistorien
Jeg tror ikke, at der kan herske tvivl om, at det mest kendte, for ikke at sige berømte, værk af Hokusai har titlen ”Den store bølge ud for Kanagawa” og er fra omkring 1831. Googler man kunstneren, vil dette motiv, som er produceret i et gigantisk antal versioner, med garanti dukke op på skærmen. Således er denne bølge efter al sandsynlighed den mest ikoniske og berømte i kunsthistorien.
Således introduceret for et kunstværk, der er produceret nærmest uendeligt, kan man med sindsro begynde at analysere den helt signifikante måde, som Hokusai producerede sine værker ud fra, og netop fremstillingsprocessen er noget af det, der gør Hokusais kunst så dybt fascinerende, og disse processer kommer ikke mindst til udtryk i et stort antal udgaver af det sagnomspundne Fuji-bjerg, der fylder, som det bør som baggrund og hovedmotiv på udstillingen.
Hokusai tegnede motiverne, men en mindre hær af specialiserede håndværkere omsatte dem til tryk ved hjælp af en metode, som skabte et uhyre detaljeret, definerende resultat. I denne proces gik den oprindelige tegning tabt, da den så at sige fungerede som en form for kliché i forhold til de udskårne træplader – de såkaldte stokke – der hver repræsenterede en farve, som blev gengivet, når papiret blev presset mod stokkene.
En bestemt blå farve spiller en stor rolle hos Hokusai i en meget frugtbar periode af hans produktion. Pigmentet ”preussisk blå” var relativ ny i 1830’erne, og Hokusai tog farven til sig, hvorved den næsten i sig selv danner en effektiv signatur i trykkene.
Naturligvis er der flere farver i spil, og således er det nødvendigt at fremstille samme antal stokke, som der optræder farver eller farvegrupper på værket. Man kan derfor, hvis man har behov for at give et nutidigt perspektiv på teknikken, forestille sig disse tryk som en form for analog, tredimensionel farveseparation, længe før den slags var muligt i kraft af grafiske reproduktionsmetoder.
”Fuji set fra Katakuras teplantage i Provinsen Suruga”, 1831-33. Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Wereldmuseum i Holland. Foto: Lars Svanholm
”Yōrō-Vandfaldet i Nino-Provinsen” er den del af serien ”En rejse til vandfaldene i alle provinserne”.
Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Designmuseum Danmark. Foto: Lars Svanholm
Japan som isoleret samfund
Det er tydeligt, når man tager en iagttagelse på de mange værker i udstillingen på Vejle Kunstmuseum, at ukiyo-e-træsnittets linjer er rene og præcise. Dette er faktisk formålet i forløbet. Det er langt fra meningen, at man som beskuer skal opdage den tekniske præstation. Farvefladerne mødes uden registrerbare forskydninger og motiverne må kunne rumme et væld af ekstremt fine konturer.
I mødet med disse minutiøst forarbejdede værker bliver man som betragter med en vis entusiasme for grafiske skolinger næsten stum af henrykkelse og forundring over, hvad man i et relativt isoleret samfund i 1800-tallet i Japan var i stand til inden for den signifikative trykmetode i epoken.
Jeg nævner Japan som et land, der ofte beskrives som isoleret fra omverdenen i store dele af Hokusais levetid. Landet førte ganske vist en restriktiv udenrigspolitik, men betegnelsen kan være misvisende, hvis man forestiller sig et Japan uden kontakt med omverdenen. Kontakten var blot begrænset og nøje kontrolleret af landets magthavere.
I lange perioder var hollænderne således de eneste europæere, der havde tilladelse til at drive regulær handel med Japan, men den hollandske forbindelse drejede sig ikke blot om håndgribelige produkter. Gennem den kom også europæiske bøger, kort, illustrationer og billedkunst fra det europæiske kontinent ind i Japan.
Hokusais motiver kredser dog i kraft af en stærk japansk dialekt om hjemlandets landskaber, og her er bølgen og det ikoniske Fuji-bjerg blot en del af en omfattende motivkreds. Man kan næsten kalde Hokusai som en form for socialrealist i sin egen samtid, da skildringer af folk i helt dagligdags scenarier har samme betydning i hans verden som de monumentale fremstillinger af bølge og bjerg.
”God vind, klar morgen – Rød Fuji”, 1831-33. Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Designmuseum Danmark. Pressefoto: Vejle Kunstmuseum
Hokusais Manga
Dette bevidner udstillingen på Vejle Kunstmuseum forbilledligt gennem det talrige antal ukiyo-e-træsnit, men fortællingen om Hokusai rummer også andre kriterier, og her kommer et begreb, som mange tror at kende til, i spil. I Hokusais verden er manga ikke ubetinget sammenlignelig med de ofte karikerede figurer med gigantiske øjne med et sentimentalt udtryk, som man kender genren fra i dag.
Hokusais Manga er dog beslægtet med nutidens version, men det er væsentligt at skelne dybt mellem ordet manga, som Hokusai brugte det og den moderne tegneserieform, som vi primært oplever i nutiden. Med andre ord havde manga ikke den samme betydning og Hukasais Manga rummer ganske vist referencer til vor tids manga gennem tegningens formsprog og den japanske billedtradition, men Hokusais bøger var først og fremmest en omfattende samling af skitser og studier, og ikke en sammenhængende fortælling med gennemgående figurer og dialoger.
Dette væsentlige og særlige aspekt i Hokusais produktion bliver beskrevet klart i udstillingen på Vejle Kunstmuseum, som har sat alle sejl til i bestræbelserne på at skabe et pædagogisk indblik i kunstnerens liv og praksis.
”Under Mannen-Broen i Fukagawa”, 1830-33. Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Wereldmuseum i Holland. Foto: Lars Svanholm
Et kritisk øjekast
Når man som museumsinstitution vælger at skabe et så massivt fokus på en kunstner, at man arrangerer den første store udstilling med værker af Katsushika Hokusai herhjemme, må der spekuleres i, hvordan man fysisk organiserer udstillingen, så alle kapitler af kunstnerens historie bliver prioriteret.
Man har valgt et organisk forløb, som fungerer ganske glimrende; men det synes samtidigt, som om at udstillingens egentlige fokuspunkter – værkerne – drukner en anelse i museal arkitektur, hvor man kan nævne en omfattende allegori over Fuji, som fylder temmelig meget i en scenisk og ret kalejdoskopisk helhed.
Indvendigt i bjerget er der ganske vist indrettet en hule, hvori man kan opleve en animation, der ifølge min ledsager var ganske finurlig og ret morsom, men jeg tillader mig dog at foretage et kritisk øjekast på installationen. Til gengæld er teknologien udnyttet til UG med kryds og slange andetsteds i en indretning, som gør det muligt at bladre i Hokusais skitsebøger.
”Floden Tami i Musashi Provinsen”, 1830-33. Ukiyo-e farvetræsnit udlånt af Wereldmuseum i Holland. Foto: Lars Svanholm
Hokusai inspirerer vores generation af kunstnere
Som appendikser til udstillingen kan man opleve nogle relevante kunstnere, som bringer samtiden ind i Hokusais tidsafsnit, og her bør jeg fremhæve en direkte forbindelse mellem historie og samtid med den trefløjede videoinstallation ”public_conVENience” (fremstillende et offentligt toilet) fra 2006 af den japanske samtidskunstner Tabaimo.
Jeg vil ikke her gå ind i et detaljeret signalement af handlingsforløbet, men blot tørt notere, at en kunstner som Hokusai også i nutiden og sandsynligvis også i fremtiden kan inspirere vores generation af billedkunstnere med henblik på at skabe visuelle fortællinger.
Installationsfoto: Hokusais Manga er beslægtet med nutidens version, men det er væsentligt at skelne mellem ordet manga i Hokusais udgave og den moderne tegneserieform, som vi primært kender i dag. Foto: Jonas Normann
Udstillingen ”Hokusai – Bølgen og bjerget” kan ses på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 16-18, Vejle indtil d. 7. marts 2027. Til udstillingen er udgivet et illustreret hæfte på 24 sider. KULTURINFORMATIONs læsere får gratis adgang.
Japansk mester i træsnit med opsigtsvækkende udstilling i Vejle – besøg udstillingen
Japansk mester i træsnit med opsigtsvækkende udstilling i Vejle. Coverfoto: ”Den store bølge ud for Kanagawa” er fra omkring 1831 og googler man kunstneren, vil dette motiv, som er produceret i et gigantisk antal versioner, med garanti dukke op på skærmen. Således er denne bølge efter al sandsynlighed den mest berømte i kunsthistorien. Foto: Jonas Normann
LÆS OGSÅ:
DESIGNMUSEUM DANMARK: I krig & kærlighed – japanske træsnit
DESIGNMUSEUM DANMARK: JAPAN MODERN POSTER
KASTRUPGÅRDSAMLINGEN: WOODCUT – OUT OF CONTROL?
Japansk mester i træsnit med opsigtsvækkende udstilling i Vejle er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm
Vejle Kunstmuseum — Hokusai: Bølgen og bjerget (The Wave and the Mountain) — English Abstract
Vejle Kunstmuseum presents Denmark’s first major exhibition dedicated to Katsushika Hokusai (1760–1849) — one of the most internationally recognised artists in the history of world art, whose woodblock print The Great Wave off Kanagawa (c.1831) is arguably the most reproduced image in the entire history of art. The exhibition presents a substantial selection of Hokusai’s ukiyo-e (floating world) colour woodblock prints from the collections of Wereldmuseum in the Netherlands and Designmuseum Danmark, with a thematic focus on the Fuji series and Hokusai’s celebrated waterfall prints. The exhibition explains the technically demanding multi-block printing process in which Hokusai’s original drawings were transferred onto carved wooden blocks — one per colour — by a team of specialised craftsmen, with the characteristic Prussian blue pigment, newly available in Japan in the 1830s, functioning as an almost personal chromatic signature. A dedicated section addresses Hokusai’s Manga — his extensive sketchbooks of observed life, related to but fundamentally distinct from contemporary manga in both form and intent. The exhibition includes a video installation, public_conVENience (2006), by Japanese contemporary artist Tabaimo, establishing a dialogue between Hokusai’s visual tradition and contemporary Japanese image culture. Reviewed by art critic Lars Svanholm for KULTURINFORMATION. KULTURINFORMATION readers receive free admission. On view until 7 March 2027, Vejle Kunstmuseum, Flegborg 16–18, Vejle.