Teater

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder

 

 

 

Teaterkoncert

 

 

 

 

 

 

 

 

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder

Foto: Asmus Kromann Bork 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

' ….. en imponerende musikalsk aften, hvor både humoren, kærligheden og fællesskabet får lov til at fylde ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tønder Festival er rykket til Valby. På Teater V inviterer Kolding Egnsteater til en teaterkoncert, hvor kærligheden til musikken mærkes helt ned på de bageste rækker. Her er både fest, eftertænksomhed og gamle følelser, der ikke sådan lader sig pakke væk. De seks medvirkende har publikum med fra begyndelsen og behersker undervejs så mange instrumenter, at jeg ganske enkelt opgav at tælle dem.

Backstage før koncerten

I første akt møder vi musikerne backstage en time før koncerten. Her skal de finde sammen om det, de snart skal præsentere for publikum, men det er lettere sagt end gjort. Nogle er gode venner, andre er på kant med hinanden, og mellem minder, små stikpiller og gamle forelskelser dukker også de mere sårbare sider frem. Det virker genkendeligt og troværdigt. Man får næsten fornemmelsen af at være kommet ind i et rum, hvor man egentlig ikke skulle have hørt, hvad der blev sagt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder

Foto: Asmus Kromann Bork 

 

 

 

 

 

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder

Foto: Asmus Kromann Bork 

 

 

 

 

 

 

 

Trubaduren som fortæller

Forestillingen kredser om trubaduren som den omrejsende fortæller, der gennem sangene giver stemme til kærligheden, samfundet og alt det, vi mennesker har svært ved at sige højt. Humor og alvor går hånd i hånd, og teksterne bliver en del af samtalen mellem de medvirkende. Der bliver diskuteret, flirtet og trådt ved siden af, men også lyttet og draget omsorg. Musikken giver dem mulighed for at nærme sig hinanden, når ordene ikke rigtig slår til.

Musikerne

Mikas Bøgh Olesen spiller den tilbageholdende og konfliktsky musiker, som i begyndelsen helst undgår at gøre for meget væsen af sig. Bag den forsigtige fremtoning gemmer sig imidlertid et musikalsk naturtalent. Han bevæger sig ubesværet mellem blandt andet mandolin, banjo, trommer, klaver, bas og skeer. Da han senere vover pelsen og spiller sin egen vise for de andre, får hans figur en anden styrke. Det kræver mod at stille sig frem med noget, man selv har skrevet, og den sårbarhed får han fint frem.

 

Stine Elbæk Gomards melankolske karakter bærer på en hemmelighed, som påvirker stemningen i gruppen. Jens Andersen forsøger som den politisk engagerede musiker at gribe ind, men gode intentioner er ikke altid nogen garanti for situationsfornemmelse. Det giver plads til både kejtethed og humor, uden at alvoren helt forsvinder. En god karakter at have med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teaterkoncert

Foto: Asmus Kromann Bork 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sangerne i centrum

Aftenens absolutte hovedsanger er Jesper Lohmann. Med sin charme og sin fyldige, udtryksfulde stemme fortryller han publikum og tilfører forestillingen en særlig varme. Han har en ligefrem måde at fortælle gennem sangen på, så man lytter til ordene og historien bag dem. Som enspænderen, der kredser om en gammel kærlighed uden rigtig at turde nærme sig den, har han samtidig noget både rørende og morsomt over sig.

 

Samspillet med Nana Schwartzlose er et af forestillingens fine omdrejningspunkter. Der ligger en uforløst romance mellem dem, og i deres duet mærker man både ømheden og alt det, der stadig ikke er blevet sagt. Hun har et nærvær og en intensitet, som gør det svært ikke at blive berørt. Det gælder også hendes fremførelse af den færøske ’Trøllabundin’, hvor sprogets klang og hendes store stemme får hårene til at rejse sig.

 

Også Stine Elbæk Gomard synger fremragende. I ’Écris-moi’ viser hun sin evne til at give en sang karakter, og undervejs imponerer hun med et vokalt spænd, der også rummer operaklang. De forskellige sprog giver musikken nuancer og understreger, at følelserne sagtens kan nå os, selv om vi ikke forstår hvert eneste ord.

Sange og instrumenter

I første akt hører vi blandt andet Woody Guthries ’I Ain't Got No Home in This World Anymore’, ’Little Boxes’, kendt med Pete Seeger, Bob Dylans ’Don't Think Twice, It's All Right’, ’Blues Run the Game’, ’I'm Rollin'’ og ’We Shall Overcome’. Sangene glider ind mellem samtalerne og bliver knyttet til de følelser og konflikter, der opstår. Det giver et naturligt forløb, hvor stemningen kan skifte fra det muntre til det smertefulde uden at miste sammenhængen.

 

Det er i det hele taget en fornøjelse at se de seks medvirkende bevæge sig mellem instrumenterne. Banjo, violin, kontrabas, klaver og de mere usædvanlige indslag indgår med en selvfølgelighed, som vidner om et stort musikalsk overskud. Spilleglæden er tydelig, også når situationen mellem personerne er anspændt.

Anden akt: festivalen folder sig ud

Efter pausen er vi fremme ved selve koncerten. Anden akt åbner for fuld kraft med ’If I Had a Hammer’, og nu får festivalstemningen for alvor lov til at brede sig i salen. Det, musikerne har skullet finde ind til backstage, bliver foldet ud foran os: rytmen, samspillet og glæden ved at stå sammen om musikken.

 

I denne afdeling hører vi blandt andet også ’Jackson’, kendt med Johnny Cash og June Carter, Joni Mitchells ’Big Yellow Taxi’, ’En pige gik i enge’, ’The Wild Rover’, ’A Song to the Sea’, ’Blomsten er rød’, ’Beautiful Sight’. Kort sagt en perlerække af kendte, velklingende ørehængere. Her er plads til det hele, både de mere stille øjeblikke og numrene, der straks sætter gang i publikum. Der bliver klappet, hujet og sunget med, og til det sidste nummer har publikum fået en sangtekst, så alle kan være med.

 

Joakim Okkels er både medvirkende, musikalsk arrangør og kapelmester. Hans arbejde er med til at give de mange sange sammenhæng og plads til de forskellige stemmer og instrumenter. Det afgørende er netop, at man mærker, at de medvirkende har noget på hjerte. De får historierne frem og giver sangene nyt liv. Selvom mange af dem er halvtreds år gamle.

Fællesskab omkring musikken

Man behøver ikke at have været på Tønder Festival for at lade sig rive med. Men har man været der, vil man sikkert genkende noget af den særlige samhørighed, som kan opstå, når mennesker mødes omkring musikken. Her bliver den følelse båret helt ud over scenekanten. En imponerende musikalsk aften, hvor både humoren, kærligheden og fællesskabet får lov til at fylde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teaterkoncert

Foto: Asmus Kromann Bork 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende: Jens Andersen, Nana Schwartzlose, Jesper Lohmann, Stine Elbæk Gomard, Mikas Bøgh Olesen og Joakim Okkels. Instruktion: Ole Sørensen. Manuskript: Ole Sørensen og de medvirkende. Idé: Jakob Tekla Jørgensen. Musikalsk arrangør og kapelmester: Joakim Okkels. Scenografi og kostumer: Siggi Óli Pálmason.

 

 

 

 

 

 

Kolding Egnsteater på gæstespil hos Teater V.

 

 

 

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder – besøg TEATER V

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LÆS OGSÅ:

 

CAFÉ LIVA: En Piaf-decoupage

 

Musicalteatret: JEG TROR DET KALDES KÆRLIGHED

 

Stevns Sommerspil: CABARET

 

BalCon: KÆRLIGHED – Projekt DanseDrømme

 

Det Ny Teater: CHESS THE MUSICAL

 

 

 

 

 

 

Kolding Egnsteater | ANMELDELSE: Trubadur – kærligheden til Tønder er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm