Øregaard Museum: Mareridt og lyse nætter

Natten i dansk kunst

Jens Juel, Et måneskinsstykke, Overfarten over Lillebælt ved Snoghøj, 1787, Olie på Lærred, Statens Museum for Kunst. Foto Statens Museum for Kunst

✮✮✮✮✮

‘ ……. månesyge, mareridt og masser af mesterværker …… ‘

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Fra populærkulturen ved vi, at det er om natten alle storbyens udskud kommer ud af deres huller med deres seksuelle drifter, kriminelle tilbøjeligheder og hårdtslående stoffer. Varulven hyler mod månen og Gotham City har brug for Batman til at gøre det job, korrupte strissere for længst har opgivet, nemlig at gøre byens borgere trygge.

Angsten driver ned ad væggen. I midnatstimen kan hvad som helst ske, og ingen føler sig helt trygge.

Men natten er langt fra nogen ny opfindelse i kunst og kultur. Den har eksisteret lige så længe som dansk kunst, eller i hvert fald kunstakademiet i Kongens København.

Jeppe Madsen Ohlsen, Den månesyge, 1940, Olie på lærred, Museum Sønderjylland. Foto Museum Sønderjylland

Øregaard Museum

Det fine Øregaard Museum i Gentofte fokuserer på natten i dansk kunst i særudstillingen Mareridt og lyse nætter. Her kan man på opleve natten som motiv og begreb set igennem danske kunstnere fra højromantikken i det sene 1700-tal frem til modernismen i begyndelsen af det 20. århundrede.

Der er tale om mesterklasse fra først til sidst.

Udstillingen åbner med Natten, en hvid gipsafstøbning af Bertel Thorvaldsen fra 1815. Den skildrer en mor med hendes to børn i favnen. Det ene repræsenterer søvnen, det andet døden. Så følger Johan Hörners Afteninteriør (ca. 1760), hvor kunstneren står bøjet over et chatol under portrætter af Frederik V og dronning Juliane Marie. Eneste lyskilde på maleriet er et hvidt ark på chatollet.

Så er vi ligesom i gang. Jens Juel, Eckersberg og Abildgaard viser os nattemørke, der brydes af lys fra bombardementet over København og en ildebrand i horisonten.

Så er der det romantiske måneskin, malet af Jens Juel i 1787 og af Eckersberg på Langebro i måneskin med løbende figurer fra 1836. Men der er også lyse nætter, mesterligt skildret af Jørgen V. Sonnes Sct. Hans aften (1860). Med borgerskabet i byerne opstår de oplyste nætter i deres prægtige hjem som motiv. Se bare Et tobaksselskab, Justitsråd Jürgensens søndagsselskab af Wilhelm Bendtz fra 1828, for slet ikke at nævne Marstrands Et musikalsk aftenselskab fra 1834.

P.S. Krøyer og Anna Ancher repræsenterer Skagen på udstillingen med smukke landskaber for hans vedkommende og det mageløse Stuen med de blå gardiner (1892) for hendes.

Jørgen V. Sonne, Sct. Hans aften, 1860, Olie på lærred, Ribe Kunstmuseum. Foto Ribe Kunstmuseum

Også moderne

Og så nærmer vi os modernismen med malerier af Harald Moltke og Storm P.

Det er lige til at blive høj af. Øjenslik for viderekomne.

Udstillingens kurator Morten la Cour har udvalgt billeder med stilsikker sans for tradition, men også med modet til at fremhæve mindre kendte kunstnere som Harald Engman, der blev kendt for at male storbyens skyggesider midt i det 20. Århundrede.

I løbet af den tre etager høje udstilling oplever man, hvordan lyset har brudt mørket i dansk kunst i snart 400 år. Først var det ildebrande og katastrofer, der lyste op i natten. Så blev natten scene for romantik og kissemis. Med det moderne gennembrud og modernismen blev det om natten, at det ubevidste, drifterne og det uregerlige menneskelige underjeg slog sig løs.

Mareridt og lyse nætter slutter med Storm P. Jeg havde gerne set udstillingen fortsætte med Wilhelm Freddie, Michael Kvium og Ursula Reuter Christiansen. Men alting har en ende og Mareridt og lyse nætter er en lækkerbisken for enhver, der tør konfrontere sig selv med nattens gerninger og det bedste i dansk kunst – her finder du månesyge og masser af mesterværker!