Charlotte Fogh Gallery: Kaspar Bonnén

 

 

 

Kaspar Bonnén sprænger den visuelle lydmur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maleriet ”Reliques From Inhabited Spaces”, 2025. Olie på lærred, der måler 200 x 300 cm. deler titel med udstillingen. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Ny soloudstilling hos Charlotte Fogh Gallery i hjertet af Aarhus bekræfter Kaspar Bonnén som en af landets ypperste malere …’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det første man uundgåeligt får øje på, når man lige nu besøger Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, er nogle ret store malerier, hvori et mylder af genstande og farver vikler sig ind i hinanden. Der er tale om komplekse og koloristisk stærke værker af billedkunstneren Kaspar Bonnén, der er aktuel med en soloudstilling på galleriet.

Ramt på sanseapparatet

Dermed min første konklusion. Efterfølgende rammer et andet indfald: Denne udstilling kunne lige så nemt være vist på et kunstmuseum, men, som sagt, den udstilles hos Charlotte Fogh Gallery, som har en beliggenhed på Åboulevarden i hjertet af Aarhus og går man forbi, vil man være i stand til ret tydeligt at se eksempler på, hvad der bliver udstillet gennem galleriets store vinduer. Som nævnt er det herkuliske malerier af Kasper Bonnén, der funkler i kraft af farvespil og kompositorisk overskud.

 

Det er ikke ofte, at jeg bliver ramt på sanseapparatet, når jeg umiddelbart ser en kunstudstilling. Jeg er miljøskadet og begynder omgående at analysere det udstillede. Jeg havde aktuelt også en forudanelse for, hvordan Bonnéns værker ville se ud, inden jeg besøgte udstillingen ved åbningen en lørdag eftermiddag midt i marts.

 

Jeg bør erkende, at udstillingen, som bærer titlen ”Reliques From Inhabited Spaces” (eller på dansk ”Relikvier fra beboede rum”) gjorde mig målløs i en kort frekvens. Årsagen: Det vælter ud fra lærrederne med alt, hvad man kan forestille sig, befinder sig mellem himmel og jord. Omgående registrerer jeg et maleri, som gemmer på alverdens kradserier og motiver i et ekstremt mylder.

 

Elementer af konkret-abstrakte geometrier blander sig med alle mulige og umulige – sådan er billedkunst også – figurer og genstande. Det virker, som flyver objekterne rundt og ud af billedfladerne uden plan overhovedet. De visuelle tangenter trykkes i bund uden forbehold og sprænger den visuelle lydmur med et brag.

 

Det er vel dybest set ikke kompliceret at smøre farve op på et lærred med henblik på, at give fuldt tryk på virkemidlerne. Man kan også insinuere, at det er nemt at male. Man dypper en pensel i noget maling og placerer farven på lærredet. Hvor svært er det lige? Meget vanskeligt, faktisk, hvis resultatet skal være blot nogenlunde overbevisende.

 

 

 

 

 

 

 

“The Proof of something”, 2025. Olie på lærred. 100 x 85 cm. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

 

 

 

“Dark Matter”, 2025. Olie på lærred. 100 x 85 cm. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sanseligt rodfæstet billedsprog

Det kan synes, som har Kaspar Bonnén brudt en kode, hvilket selvfølgelig ikke er sket the night over. Er man blot en anelse bekendt med kunstnerens løbebane, vil man for længst have erfaret at mange hjørner i maleriets rum er blevet afsøgt med henblik på at nå et personligt og sanseligt rodfæstet billedsprog.

 

Kasper Bonnén er en usædvanlig kunstner i kraft af, at han sideløbende med den kunstneriske praksis blandt andet har forfattet digtsamlinger. Vi har altså at gøre med en karakter, som søger konklusioner i maleriet og forfatterskabet, hvori poesien tillige spiller en rolle.

 

Den røde løber bliver rullet ud, da jeg en halv times tid inden udstillingens åbning, indfinder mig på galleriet. Det griner vi lidt af, men jeg har som bekendt en dagsorden, der handler om at sætte nogle kritiske disputatser op omkring de udstillede værker, og ret omgående kan jeg iagttage netop Kaspar Bonnéns i bogstavelig forstand nyeste malerier med en vis henrykkelse.

 

Nu er jeg mig udmærket bevidst om, at jeg lyder som en autoritet ved et grønt bord, men for det første er den røde løber stadig rød og for det andet registrerer jeg omgående, at Bonnén besegler sin kunstneriske identitet på en aldeles besnærende måde.

 

Jeg oplever med ét mig selv som en lettere affekteret udstillingsgæst, der vader frem og tilbage blot med henblik på at se nogle oliefarveklatter forvandle sig til helstøbte maleriske kompositioner. Hvordan det lader sig gøre, er mig en gåde; men et godt maleri behøver ikke forklares. Det giver i sig selv råstof til en ellers erfaren betragters spekulationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

”Always on the move”, 2025. Olie på lærred. 100 x 85 cm. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Døre i det åbne rum

Jeg bliver ofte målløs, når jeg som beskuer eller anmelder oplever denne magiske udfoldelse af, hvad jeg tidligere blot beskrev som det ukomplicerede i at male. Og hvor er det fantastisk at opleve det svære se let ud.

 

Kaspar Bonnéns motivkreds kan relativt nemt forklares; men samtidig giver selve metoden glimrende grobund for, at ethvert motiv er gyldigt, hvis maleren besidder så megen kunstnerisk integritet, at motivet bliver vedkommende.

 

Bonnén arbejder, hvilket han ikke lægger skjul på, i et rum, som er miljøet, han lever i – eller har levet i tidligere. Hvad der er udover det, må beskrives som en form for stoflig bonus, der blot giver reminiscenser til et liv indeholdende elementer som laptops, stole, borde og ikke mindst døre.

 

Disse døre spiller i mange tilfælde en rolle i Bonnéns motivkreds, og jeg kunne såmænd mageligt have forespurgt ham under åbningen, hvad meningen er med døre placeret i det tilsyneladende åbne rum. Det var godt, jeg ikke spurgte, da jeg således muligvis havde fået en forklaring, og den har jeg ikke brug for. En sådan ville berøve mig muligheden for at fortolke en gerigt placeret midt i et rum.

 

Således rummer en malers motiver med og uden detaljer en suppedas af uløste gåder, og jeg elsker det… Hvorfor? Sådan har det i alle dage fungeret i malerkunsten. Og historien bør man ingenlunde kimse af!

 

Heldigvis befinder jeg mig i selskab med Kaspar Bonnéns værker i en tilstand, hvor jeg blot har behov for at se og opleve de udstillede værker uden brug af facitliste, og denne tilstand bør tilskrives, at jeg samtidigt er i selskab med et antal kunstværker forarbejdet af en af landets ypperste malere.

 

 

 

 

 

 

 

“The Visible is about time 2”. 2025. Olie på lærred. 100 x 130 cm. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaspar Bonnén, født 1968, er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1993-1999. Han er blandt andet repræsenteret i samlingerne ved Statens Museum for Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Arken Museum of Modern Art og Moderna Museet i Sverige. Han bor og arbejder i København. Udstillingen ”Reliques From Inhabited Spaces” kan ses hos Charlotte Fogh Gallery, Åboulevarden 43C, Aarhus C, indtil d.16. april 2025.

 

 

 

 

 

 

 

Charlotte Fogh Gallery: Kaspar Bonnén – se mere her

 

 

Coverfoto: ”Jeg fandt ud af hvor svært det er at sige ting enkelt”, 2025. Olie på lærred. 200 x 300 cm. Foto: Charlotte Fogh Gallery

 

 

 

 

Charlotte Fogh Gallery: Kaspar Bonnén er en anmeldelse af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm