SPIONROMAN: Paraplymordet
– Jagten på Den Kolde Krigs mest berygtede morder

✮✮✮✮✮✮
' …… Ulrik Skotte må have brugt æoner af timer på dette projekt …… '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Den Kolde Krig står for de fleste som en periode omgærdet af mystik, spionage, hemmelige beskeder afleveret i aviser på en bænk, mikrofoner gemt under tøjet, mænd i cottoncoats og briller, samt mange andre uigennemskuelige forehavender. Alt dette og meget mere, får du indgående kendskab til i Ulrik Skottes bog ’Paraplymordet’. En af de mest omtalte sager i 1978.
1994, og de næste 3 årtier
I 1994 var Ulrik Skotte lige blevet ansat på DR som journalist i sportsafdelingen. En af hans kolleger havde ladet et par ord falde om en mand Ulrik måtte møde. Han var nøglen til løsningen af århundredes historie. Hans navn var Franco Invernizzi. Han var anarkistisk, filmskaber og ikke mindst ville han være den, der kunne fortælle alt om, hvem der stod bag mordet på Georgi Markov. Det skulle vise sig, at dette møde blev begyndelsen på en 30 årig jagt, for den unge ambitiøse journalist.
Det begyndte i 1978
En septemberdag i 1978 passerer den bulgarske afhopper Georgi Markov Waterloo Bridge. En mand går forbi ham. Markov mærker et lille stik i benet, men tænker ikke mere over det. Næste dag har han 40 i feber og kommer på hospitalet. I sin tågede tilstand bliver han ved med at fable om, at ’de dumme svin har forgiftet mig’. En læge skriver alt ned hvad han siger, også selvom de er vant til at folk hallucinerer, når de får stærk smertestillende medicin. Men der var noget i hans stemme og attitude, der fik lægen til at tro på ham. Markov dør efter tre dage.
Et giftmord
Det stod hurtigt klart, at det var umuligt at fastslå en dødsårsag, uagtet at der var taget massevis af røntgenbilleder. Lige indtil en kendt radiolog kom på arbejde efter sin ferie, og observerede en ganske lille genstand i Markovs høje lår. Det viste sig at være en næsten mikroskopisk metalkugle på kun 1,7 millimeter. Man fjernede store vævstykker fra benet og både kuglen og vævet indeholdt en dødbringende gift. Der var bakterielle toksiner i hans blod. Nærmere kunne man ikke komme det på daværende tidspunkt.
Den ledende efterforsker i sagen, Jim Nevill, og hans team, havde allerede den første dag i efterforskningen klarlagt Markovs færden, men Nevills optimisme var kun en stakket glæde. Det skulle vise sig, at det engelske politi gang på gang stødte hovedet imod en mur. På et tidspunkt overvejede man, at Markov var offer for en jaloux ægtemand, da han havde ry for at være en damernes ven, med sit charmerende udseende og tiltrækkende væsen.
En 'Franco'
Ulrik sad nu 16 år efter med denne Franco på en af Nørrebros mest hippe cafeer. Han var både nysgerrig og lidt irriteret, for Franco var ikke en som plaprede løs. Jo, men ikke om de ting Ulrik gerne ville høre om. Alligevel var hans nysgerrighed vakt, og han indvilligede i, at møde Franco ugen efter i hans hjem.
En film?
Franco var en karismatisk mand. Ulrik begyndte at bruge mere og mere tid sammen med ham, for Franco blev med at sige, at han vidste hvem morderen var. Hans navn var Francesco Gullino, også italiener, men tillige agent for den bulgarske stat. Ulrik havde ikke troet det ville blive så vanskeligt som det blev, at få Franco til at tale. Franco kom med mange både vage og tvetydige henvisninger til Gullinos eksistens. Franco mente at de skulle lave en film sammen, eftersom han havde alle beviserne. Franco havde kassevis af noter og båndoptagelser. Han havde for vane at optage alle samtaler han havde med folk, på en lille usynlig båndoptager.
Et brud
Ulrik, Franco og to andre tog til Bulgarien for at optage og det blev en katastrofal tur. De fik nogle optagelser i kassen, men overhovedet ikke nok til, at det kunne bruges til noget som helst. Derefter så Ulrik og Franco ikke meget til hinanden. De mødtes, men i 1998 besluttede Ulrik at det var på tide at forlade Francos spionverden.
2018
20 år efter i 2018, blev Ulriks interesse igen vakt. En dobbeltagent var blevet myrdet i Salisbury, England. Ulrik prøvede at kontakte Franco. Hans kone Helene, fortalte at Franco var død, under uheldige omstændigheder. Ulrik havde igennem årene spekuleret på, om Franco havde fået Gullino til at indrømme mordet på Markov, men der havde ikke været offentliggjort noget om det. Ulrik besøgte Helene og fik alle Francos notater. Ulrik havde igen næsen i sporet og de næste seks år går med at opklare sagen, og et par mord mere!
Flere film – også vist på DR
Ulrik Skotte har skrevet bogen på engelsk. Nu ved jeg ikke hvordan original teksten er, men oversættelsen af Brian Dan Christensen er fremragende. I begyndelsen tænkte jeg, at det hele var skæg og blå briller, indtil det hurtigt gik op for mig, at det var ramme alvor og en autentisk historie. Historien bliver endnu mere levende af den billeddokumentation som findes i bogen. Ulrik Skotte må have brugt æoner af timer på dette projekt. Han har produceret tre film om emnet. Hele bogen er baseret på hans egne notater, men mest på Francos materiale og de hundredvis af lydoptagelser og videoer han optog. Ligeledes boede Gullino en tid hos Franco og efterlod alle sine papirer, noter, pas og kalendere hos ham. Alt dette havde Helene gemt.
Den sidste halvdel af romanen vil jeg ikke løfte sløret for. Kun nævne, at det er som at sidde og læse et manuskript til en James Bond film. Det er en mere end fascinerende bog.
SPIONROMAN: Paraplymordet. Forfatter: Ulrik Skotte. Oversættelse: Brian Dan Christensen. Udgivet på Gyldendal.
SPIONROMAN: Paraplymordet – se mere her
SPIONROMAN: Paraplymordet er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
