Odense Teater: DEN POLITISKE KANDESTØBER

© Emilia Therese – all rights reserved
✮✮✮✮
' ……. der var grin og fællessang, og folk omkring mig lo og sang med ….. '
– Søren Hjelm Larsen, KULTURINFORMATION
En skingrende, vanvittig falde-på-halen komedie på steroider og speed. Sandsynligvis præcis som forfatteren ønskede det.
Dén sætning burde jeg muligvis have afsluttet med et spørgsmålstegn. For af gode grunde var jeg ikke til premieren på den første forestilling med ”Den politiske Kandestøber”. Den foregik nemlig for lidt mere end 300 år siden.
Og på 300 år er der immervæk sket en del når vi taler humor. Hvorfor så holde liv i en så gammel komedie?
Det spurgte jeg mig selv om i første akt. Jeg kom til den erkendelse at man nok skal være noget mere litteraturinteresseret, politisk interesseret og belæst, end undertegnede, for fuldtud at kunne nyde, omend forstå, Holbergs allerførste komedie.

© Emilia Therese – all rights reserved

© Emilia Therese – all rights reserved
Historien
Historien er ellers evig aktuel: En masse mennesker vil gerne kloge sig på noget de ikke har forstand på; Hvis bare jeg kunne bestemme, så ville alting blive bedre, ikke kun for mig, selvfølgelig, stort set alle andre ville også få gavn af min ledelse.
Og vi kender alle udtrykket ”at få løst alle verdens problemer” vel at mærke i forbindelse med en øl – eller to – som bliver til flere. Lige pludselig er man verdens klogeste menneske, som kan se alting meget klarere. Har man ikke selv været hovedpersonen, har man i det mindste overværet komedien.
Og så er der jo lige romancen mellem Herman Kandestøbers datter, og Antonius. Rørende og komisk, som kærligheden jo er.
Dette besluttede den samfundskritiske forfatter Ludvig Holberg netop at skrive en komedie om – som sagt, for 300 år siden.
Det var dengang hvor lærde mennesker kunne holde afstand til det jævne folk ved at lære latinske sætninger udenad, som de så kunne citere ved passende lejligheder. For at understrege den pointe, at der er forskel på folk.
Det brød Ludvig Holberg sig ikke om. Ikke fordi han ”valgte side” som sådan, han brød sig generelt ikke om mennesker som klogede sig på andres bekostning. Om det så var pølsesnak eller på latin.

© Emilia Therese – all rights reserved

© Emilia Therese – all rights reserved
Anden akt
Under anden akt livede jeg mere op. De professionelle skuespillere gjorde en kæmpe indsats for at engagere publikum, det må man give dem. Og det lykkedes, ingen tvivl om det. Der var grin og fællessang. Og folk omkring mig lo og sang med.
Man skulle nok have været der … Og det har du mulighed for, Odense Teater fremfører forestillingen indtil 4. oktober 2025.
Odense Teater er en velsmurt moderne maskine, både hvad angår faciliteter og deres drejescene. Moderne, men stadig med et tydeligt præg af at det er et teater med rødder langt tilbage i tiden.

© Emilia Therese – all rights reserved
Odense Teater: DEN POLITISKE KANDESTØBER – se mere her
Odense Teater: DEN POLITISKE KANDESTØBER er anmeldt af Søren Hjelm Larsen. Se mere om Søren her
Redaktion: Jesper Hillestrøm

