Aarhus Revyen 2026

 

 

 

I Aarhus har satiren alvoren som undertone

 

 

 

 

 

 

 

 

”Snuden i sporet” er titlen på Silas Holsts version af Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh.

Hvis ikke hr. Valgopslag kan gøre sig i politik kan han jo altid søge ind i Banedanmark. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Man skal være kold som stål, hvis ikke man morer sig under dele af Aarhus Revyen i 2026-udgaven, og forestillingen rummer heldigvis scener med en subtil underfundighed …… '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er ingen grund til at lægge skjul på revygenrens faldgruber, når man har oplevet adskillige forestillinger med mere eller mindre aktuelle temaer, der kan forvandles til satire i en verden, der kan synes burlesk nok i sig selv. Lav nogle nedslag i den aktuelle verden og skab crazy-comedy ud af klodens mere eller mindre kuriøse islæt. Hvor svært kan det være?

 

Aarhus Revyen er ved at, trods en relativ kort levetid, at gøre sig til en institution på den danske revyscene, og revyens styrke er en fastholden i traditionen sammenfattet med nye aktører på scenen fra sæson til sæson.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Lykkegaard og Rikke Buch præsenterer Aarhus’ attraktioner for et krydstogtskibs passagerer på en smuk blanding af dansk og engelsk. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En begravelsesprædiken kan sagtens rumme elementer fra sporten med den runde læderkugle,

hvis fantasien er mangfoldig nok. Her med Mikkel Schrøder som præst. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Garvede aktører

Nye på holdet, der er decimeret fra seks til fem deltagere i forhold til 2025-versionen, er i år Rikke Buch Bendtsen, Silas Holst og Henrik Lykkegaard. De supplerer Christina Astrid og Mikkel Schrøder, der har udgjort en fast stamme siden 2023. Alle er garvede aktører på landets musik-, musical- og revyscener, så det faglige fundament skulle være sikret.

 

Samme solide grundlag finder man hos orkestret, der i år som sidste år har Rasmus Friis Tvørfoss som kapelmester. Birgitte Næss-Schmidt er som instruktør også genganger fra 2025. Hermed er de væsentligste personificeringer af ”Aarhus Revyen/Smilets Revy 2026” på plads.

 

Det kan umuligt overraske nogen, at der i årets revy er fuld damp på kedlerne fra første sekund på Hermanns’ scene i Tivoli Friheden. Efter en spektakulær introduktion af de medvirkende i ”Smilets Revy”, tager revyen lige livtag med lokalsamfundet i kraft af Aarhus-testen, hvor fire kvalificerede spørgsmål har til hensigt at afklare, om en potentiel borger kan få ret til at bo i Smilets By. At kvalificere et mosefund burde være nemt og enkelt. Svaret ”Jacob Haugaard” godkendes – og sådan er der så meget.

 

Nu er vi i gang, og det drejer sig naturligvis og overhovedet ikke uventet om Aarhus. ”Visit Aarhus” er en opfordring til gæsterne på et gigantisk krydstogtskib, der ligger til kaj i havnen. Henrik Lykkegaard og Rikke Buch præsenterer byens attraktioner for skibets passagerer på en smuk blanding af dansk og engelsk. Det er ustyrligt morsomt, hvilket kendetegner et lille dusin aktstykker i 1. afdeling af revyen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Lykkegaard her i forgrunden i sketchen ”Algoritme-Hans”. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdet bag revyen som færinger i en kommentar til Rigsfællesskabet. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra kritik til hyldest af Smilets By

Der er kun et enkelt kapitel, der illustrerer den aktuelle politiske debat i forlængelse af det for nyligt overståede valg. Alex Vanopslagh taler i skikkelse af Silas Holst fra Liberal Alliances talerstol. Det handler om ”baner” og ”sne”. I overgangen mellem dette og det efterfølgende afsnit spiller det i øvrigt fremragende backing-band J.J. Cales klassiker ”Cocaine”. Sagen er klar.

 

Den evindelige Peter A.G. bringes på banen i et tragikomisk afsnit, der i en kommentar til nutidens teknologiske udvikling forvandler Gnags-figuren Rytme-Hans til ”Algoritme-Hans”. De tre t’er timing, timing og timing står her som støbt i neon. Lykkegaard, Schrøder og Holst er blændende i stykket.

 

”En lille snak” mellem ægtefæller kan løse mange gordiske knuder, men i dialogen mellem to figurer spillet af Christine Astrid og Henrik Lykkegaard bliver knuden nærmest blot mere solid. Den alvorstunge undertone er vanskelig at overse. Lykkegaards ”Jimmy fra Sdr. Fjerting” er kendetegnet ved at foregå i en fiktiv by i den nordvestlige provins og sangen er ligeledes fremført af en fiktiv karakter, der dog rummer et koncentrat af flere danske troubadourer.

 

Efter en lille klaverkoncert, hvor Lykkegaard og Schrøder foregiver at spille klaverstykker med dilleren, afsluttes første akt med måske hele forestillingens bedste performance. ”Er der en arkitekt til stede” forvandler scenen fra at stå som kritisk iagttager til byens skyline til at blive en hyldest til Aarhus. Det pudsige er, at det er udefrakommende karakterer, der hylder Smilets By.

Mindre intensitet i 2. akt

I 2. akts indledning bliver vi inviteret en tur til Færøerne i stykket ”Kædedans”, der kommenterer på et kompliceret rigsfællesskab. Sketchen kommer til at kendetegne del 2 af en samlet forestilling, hvor 1. akt var sprudlende og 2. akt kendetegnet ved langt mindre intensitet, hvilket kan fornemmes blandt publikum i den fyldte sal.

 

Mikkel Schrøders mange versioner af Jens Vejmand er betinget morsom, og ironier over henholdsvis DAO og DSB kun i nogen grad kendetegnet ved at komme ud over scenekanten. Den kreative overklasse får én over nakken i sketchen ”Roof-top”, som direkte refererer til et udsigtspunkt på toppen af varehuset Salling. »Sæt priserne op, så fattigrøvene kan holde sig væk«, synes mantraet at være.

 

Jeg sad længe og ventede på, at der skulle laves lidt satire over, at AGF potentielt har ganske udmærkede chancer for at vinde et dansk mesterskab i fodbold for første gang i 40 år. Mikkel Schrøder åbenbarer et af 2. akts største øjeblikke, da han i rollen som præst har til opgave at stede en livslang fan af ”de hvi’e” til hvile. Jo, da! En begravelsesprædiken kan sagtens rumme elementer fra sporten med den runde læderkugle, hvis fantasien er mangfoldig nok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Lykkegaards ”Jimmy fra Sdr. Fjerting”. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fem plus tre divideret med to giver fire

En fysisk præstation af de nævneværdige står Christine Astrid for i sin stinkende berusede hyldest til eksmanden Lennart, der står foran et ægteskab med en yngre kvinde. Sketchen trækker dog lidt i langdrag, hvilket desværre kendetegner det meste af 2. akt.

 

En samlet vurdering af ”Aarhus Revyen/Smilets Revy 2026” vil fra KULTURINFORMATIONs udsendte give et matematisk udkomme, som begaver 1. akt med fem stjerner og 2. akt med tre. Det giver sammenlagt fire stjerner, dog med en pil opad, og den subtile underfundighed, som flere af afsnittene rummer, gør klart forestillingen værd at se, og den alvorstunge undertone, som kendetegner revyen, er bestemt en styrke i det samlede billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sketchen ”Roof-top” refererer direkte til et udsigtspunkt på toppen af varehuset Salling i hjertet af Aarhus. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Aarhus Revyen/Smilets Revy 2026” spiller i perioden frem til d. 9. maj på Hermans i Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, Aarhus C.

 

 

 

 

 

 

Aarhus Revyen 2026 – se mere her

 

 

 

 

 

 

Aarhus Revyen 2026. Coverfoto: Hele det optrædende hold bag ”Aarhus Revyen/Smilets Revy 2026”: Fra venstre Henrik Lykkegaard, Christine Astrid, Silas Holst, Rikke Buch Bendtsen og Mikkel Schrøder. Foto: Thomas Argiris

 

 

 

Aarhus Revyen 2026 er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm