FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys
Kunst

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

 

 

 

En privat fremvisning af fotokunst på højt niveau

 

 

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

Jeg er så heldig at blive taget imod af Helle Bolther Christensen til en privat fremvisning af hendes og Bjarke Allings værker, der netop nu er at finde på Nørrebro Bibliotek.

 

Vi taler om fotokunst på højt niveau. Æstetikken er i centrum, og minimalismen er til stede.

Helle Bolther Christensens skygger og lys

Bolthers fotografier har eksempelvis løvfald i centrum med alle dets unikke farver. Endelig viser hun mig også, hvad der i første øjekast ligner grene — men det er nærmere bestemt skygger af grene, fanget på Assistens Kirkegårds over 100 år gamle mure.

 

Skyggerne synes at ville fortælle os noget, og deres budskab kan aflæses på mursten, puds, cement og mørtel og begroede, jordslåede kirkegårdsmure.

 

Bolther giver følgende statement til pressen: "Det, der interesserer mig i de billeder, jeg har taget, er skyggen og lyset af motivet på forskellige steder og tidspunkter af dagen."

 

 

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

Helle Bolther Christensen tjekker det sidste efter inden ferniseringen. Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

Helle Bolther Christensens værker. Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bjarke Allings tilsyneladende s/h univers

Alling viser os vej i et tilsyneladende s/h univers af tætte træer, sammenfiltreret af vind, vejr og vækstbetingelser. Men tag ikke fejl — fotografierne er ikke s/h. Alling har leget med nuancerne, og "skjulte" farver er at finde i værkerne.

 

Alling har følgende statement til pressen: "Mine billeder er fotografier af følelser, og via naturens egne organiske mønstre at finde en kobling til menneskets tanker. En ubevidst samtale med ens underbevidsthed. Brudstykker, der opstår spontant, og som skifter, hver gang fotografiet betragtes."

En fordybelse hvor tiden står stille

Udstillingen hensætter betragteren i en fordybelse, hvor tiden står stille — Jazz-festivalen udenfor til trods — og måske vil den få os til at sanse i stedet for at lade mobilen diktere vores kostbare tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys

Bjarke Allings forunderlige verden. Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotokunst, KULTURINFORMATION

T.v. Helle Bolther Christensen. T.h. Bjarke Alling. Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Om kunstnerne

Helle Bolther Christensen (f. 1960) er oprindelig opvokset i Esbjerg, hvor hun i en ung alder fik tilbudt at udsmykke et plejehjem. Det førte til uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hun har boet på Nørrebro i over 30 år og er glad for de løft, kvarteret har fået ud af mørket og ind i lyset. Se mere om Bolther her

 

Bjarke Alling (f. 1968) har fotograferet stort set hele sit liv. Han har udmærket sig ved at fange tidsånden under Den Kolde Krig og tog udgangspunkt i politiske aktiviteter. Se mere om Alling her

Se udstillingen

Udstillingen kan opleves resten af juli måned på Nørrebro Bibliotek, og det forlyder, at den skal videre i området efterfølgende. Det er en udstilling, der fortjener at blive set af så mange som muligt.

 

Jeg retter en særlig tak til Bolther for denne private og informative fremvisning.

 

Besøg Nørrebro Bibliotek på Nørrebrogade 208, 2200 København N, og tag sommerudgaven af Tidsskriftet KULTURINFORMATION med dig hjem helt vederlagsfrit. Læg mærke til, at Helle Bolther Christensen også optræder i magasinet på siderne 62-63 med foto til krimien Mord på Vibrafonen af Roxnakowsky.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotokunst, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys – se mere her

 

 

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys. Coverfoto: Foto: © Bjarke Alling – all rights reserved

 

 

 

 

 

Læs også Hillestrøms reportage fra FALSTERBO PHOTO ART MUSEUM

 

 

 

 

FOTOKUNST | Anmeldelse: Træer og Krat — Skygge og Lys er besøgt af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION