KÆRLIGHEDSROMAN | anmeldelse: I brand – Flammer over København

✮✮✮✮
' ….. Romanens romantiske tone rammer ikke altid min smag, men dens menneskelige dilemmaer gør …. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org
Der er kærlighed i luften og ild i København i Louise Coldings historiske roman 'I brand'. Men allerede inden flammerne får fat i byen, ulmer følelserne mellem to unge mennesker, hvis fremtid andre har ganske bestemte meninger og hensigter om. Vi befinder os i en verden, hvor stand, penge og familiens forventninger vejer tungt. Hjertet kan banke nok så voldsomt. Det er langtfra sikkert, at det får det sidste ord.
Julia fra købmandsfamilien
Året er 1794, og Julia Nicolajsen er den ældste datter i en velhavende købmandsfamilie. Hun har ben i næsen og forstand på forretninger. Hun er opdraget til at beherske sig og ved, at man ikke bare giver sine følelser frit løb. Der er forventninger til en ung kvinde i hendes position. Men følelser har som bekendt deres eget liv. Det opdager hun, da Alexander von Løvensburg kommer ridende ind i hendes tilværelse.
Kærlighed ved første blik
Deres første møde har næsten alle den klassiske kærlighedsfortællings kendetegn. Et uheld med kareten bringer Julia i vanskeligheder, og Alexander kommer galopperende til hest. Ridderen på den hvide hest, fristes man til at sige. Hestens farve er dog underordnet. Rollen er til at få øje på, selv om de to endnu ikke kender betydningen af deres møde. Han bliver betaget af hende. Det er kærlighed ved første blik.
Baronen med den vanskelige fortid
Alexander er baron, men bag titlen ligger en barndom, som har været alt andet end privilegeret. Hans far var voldelig og kørte samtidig godsets økonomi i sænk. Allerede fra han var 16 år, måtte Alexander arbejde og tage ansvar. Han har sørget for sine to søstre og sin mor, der heller ikke ligefrem gør tilværelsen lettere. Han har kæmpet for at få godset på fode igen. Julia aner ikke, hvem han er og har jo ikke det billede af en handlekraftig mand, som kommer hende til undsætning.
Ansvaret for familien og erfaringerne fra opvæksten følger ham ind i voksenlivet og giver hans forelskelse en sårbarhed. For hvordan giver man sig hen til et andet menneske, når man tidligt har lært, at tryghed ikke er nogen selvfølge? Hans fortid gør det interessant at følge, hvad der sker, når følelserne begynder at udfordre hans kontrol.
Medgiften og dilemmaet
Alexander har allerede forretningsforbindelser med Julias far. For at komme helt fri af sine økonomiske vanskeligheder ønsker han at sælge noget af sin jord. Købmanden er interesseret, men handlen får en ganske særlig betingelse: Jorden skal indgå som Julias medgift ved et ægteskab med Alexander. Dermed bliver hendes fremtid en del af mændenes aftale. Kærlighed og økonomi bliver viklet ind i hinanden, og det, der kunne ligne en fordelagtig løsning, rummer samtidig kimen til et alvorligt dilemma. En forfærdelig aftale, der kan komme til at skabe skyttegrave mellem Julia og Alexander.
Julia og Alexander har allerede mødt hinanden. Tiltrækningen er der, men hvad sker der med tilliden, når en økonomisk aftale bliver blandet ind i forelskelsen? Hvordan ved man, om man bliver valgt for sin egen skyld? Her får romanen fat i noget, som rækker ud over den historiske ramme. Omstændighederne tilhører en anden tid, men tvivlen er let at genkende. Behovet for at blive elsket uden forbehold er hverken ny eller gammeldags. Det er menneskeligt.
Tiden og normerne
Louise Coldings styrke ligger i den levende skildring af tiden og de mennesker, der er underlagt dens normer. Man fornemmer, hvor meget opdragelse, familie og social position betyder for deres muligheder. Julia kan have nok så meget vilje og forretningssans, men hun kan ikke frit bestemme over sin fremtid. Vi mærker spændingen mellem det, man forventes at gøre, og det, man inderst inde ønsker. Colding får det dilemma fint frem.
Også Julias mor viser sig at rumme mere, end datteren hidtil har kendt til. Over for sine tre døtre har hun været tilbageholdende med at vise følelser, men da situationen spidser til, træder en anden side frem. Hun møder Julia med en omsorg og forståelse, som datteren ikke er vant til. Hun afslører en hemmelighed om sig selv, som chokerer Julia. Det giver deres forhold en ny varme og minder os om, at følelser godt kan være til stede, selv om de sjældent bliver vist. Netop her får romanen en fin menneskelig nuance.
Lidt for romantisk
Alligevel bliver det indimellem for romantisk og sentimentalt efter min smag. Allerede mødet ved kareten lægger sig tæt op ad en velkendt forestilling om den unge kvinde og hendes redningsmand. Jeg savner nogle steder, at følelserne får lov at stå lidt mere nøgne. Alexanders vanskelige opvækst og Julias usikkerhed om hans motiver rummer rigeligt stof til at berøre læseren, uden at romantikken behøver at fylde helt så meget. Der bliver hele tiden brugt mange ord på banaliteter.
Branden i 1795
Det ændrer ikke ved, at 'I brand' har noget på hjerte. Mens København rammes af branden i 1795, sættes menneskenes tilværelse under pres. Den historiske katastrofe føjer alvor til fortællingen om kærlighed, familie og økonomisk afhængighed. Jeg er både grebet og indimellem lidt på afstand. Romanens romantiske tone rammer ikke altid min smag, men dens menneskelige dilemmaer gør. Vi kan have ændret vores omgangsformer og fået større frihed til at vælge. Længslen efter kærlighed og frygten for at blive svigtet kender vi stadig.
Om forfatteren
Louise Colding (f. 1967) er uddannet pædagog og har en master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet. Hun skriver historiske kærlighedsromaner og er især kendt for Johannastad-trilogien: Den eneste, Den stærkeste og Den sidste. I 2025 modtog hun GUNST-prisen for årets bedste danske kærlighedsroman.
I brand. Flammer over København. Forfatter: Louise Colding. Udgivet på People’s Press.
KÆRLIGHEDSROMAN | anmeldelse: I brand – Flammer over København – find bogen
LÆS OGSÅ:
HOFFET, GADEN, PARLAMENTET – den franske revolution
SOLSIKKEHUSET – Adriana Allegri
KVINDERNE FRA STORMAGASINET – historisk roman
KÆRLIGHEDSROMAN | anmeldelse: I brand – Flammer over København er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
