Galerie Moderne | kunstkritik: Julia Hvidtved – I bevægelse

Nyuddannet fra Kunstakademiet og i direkte dialog med ekspressionismen

”Heste i løb”, 2026. Olie på lærred. 140 x 110 cm. Foto: Juul Fotografi/Galerie Moderne Silkeborg

✮✮✮✮✮

'Det er svært at sige, om Julia Hvidtved bevidst tager et opgør med samtidens akademiske principper, men hun sprudler i en farvemættet udstilling hos Galerie Moderne i Silkeborg.'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION.org

I en tid, hvor den unge kunstscene ofte er domineret af konceptuelle metoder, installationskunst og dybe akademiske principper, er det kolossalt befriende at se en nyuddannet kunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi tage det klassiske, fysisk baserede oliemaleri og den ekspressive tradition til sig.

I sin første større soloudstilling på Galerie Moderne i Silkeborg insisterer Julia Hvidtved (f.1992) på maleriets koloristiske styrker, stoflighed samt dialogen med kunsthistorien. Det viser en enorm kunstnerisk integritet, at hun træder ind i den dialog frem for at gemme sig bag akademisk distance eller tør konceptualisme.

Akademiet og den intellektuelle dannelse

Jeg kunne med lethed nævne et par kunstnere, som Hvidtved er kunstnerisk beslægtet med, men det ville trods alt være at score lidt for ”billige” point i analysen af hendes værker, men det er her væsentligt at påpege, at alle store kunstnere i historien har stået på skuldrene af kunstnere fra tidligere generationer. Således også Julia Hvidtved.

Om et opgør med akademiske systemer hos Hvidtved er en helt bevidst strategi, kan jeg ikke entydigt give et bud på, men jeg føler mig ikke desto mindre sikker på, at der er en malerskole på Kunstakademiet, og jeg er også forholdsvist sikker på, at en vis intellektuel dannelse er et tema på akademiets maleruddannelse.

Her kan man overveje, om Julia Hvidtved har sat sig for, som en anden Lucio Fontana, at skære hul i det lag af intellektuelle systemer, som man må formode er til stede i uddannelsen.

Nu har jeg ironisk nok nævnt én billedkunstner fra den europæiske kunsthistorie; men her har jeg med fuldt overlæg valgt en kunstner, der i sit udtryk ligger så langt fra Julia Hvidtved, som det måske er muligt overhovedet.

Af samme årsag vil jeg også langt hellere prøve at beskrive, hvad der venter publikum, når de frekventerer Galerie Moderne med henblik på at tage en iagttagelse på udstillingen, der har fået titlen ’I bevægelse’.

”Frøer i mosen”, 2026. Olie på lærred. 180 x 150 cm Foto: Juul Fotografi/Galerie Moderne Silkeborg

En kaotisk svingom? Maleriet har titlen ”En dans”. Foto: Johnny Dyrehauge/Galerie Moderne Silkeborg

Maleriet ”Rensdyrlau” er usædvanligt, da det ifølge kunstneren er malet på én dag.

Foto Johnny Dyrehauge/Galerie Moderne Silkeborg

Penselstrøg som spor af fysiske handlinger

Der er nogle skalaer, man kan begynde at dissekere i iagttagelsen af kunstværker, og hvad der vel for læseren af denne anmeldelse forhåbentligt står soleklart, befinder jeg mig i et udstillingsrum med malerier på væggene. Jeg har allerede antydet de ekspressive årer i værkerne, hvor penselstrøgene foruden at skabe nogle psykologiske aftegninger, udgør spor af fysiske handlinger.

I malerkunst er farven vigtig – især når flere farver kolliderer indbyrdes i energiudladninger, kan man nemt komme til som maler at befinde sig i en tilstand, hvor man i en abstrakt betydning har malet sig ”op i et hjørne”. Med andre ord: Farverne fungerer ikke nødvendigvis i rollen som beskrivelser af virkeligheden, men som autonome kræfter i værkerne.

Der befinder sig en umiddelbar vildskab i kompositionerne, men de indeholder på samme tid en underliggende struktur, som markerer adskillige undersøgelser af det enkelte maleris muligheder; men der er ikke tale om motivløse malerier; men motiverne synes at befinde sig i et spændingsfelt mellem genkendelighed og opløsning.

Historien vil vide, at et maleri ikke behøver at fortælle en historie; men kan eksistere som en sanselig oplevelse i sig selv. Hos Julia Hvidtved bør denne anskuelse dog gradbøjes, da værkerne individuelt bærer titler, som kan give publikum et hint om, hvad der håndgribeligt er på færde.

Hvidtved har således forsynet sine malerier med titler, som kan fungere både vejledende og vildledende, hvilket jeg finder interessant. Et fuldstændigt konkret titelunivers kunne degradere billederne til slet og ret illustrationer til en elementær fortælling, hvilket ville være aldeles uhensigtsmæssigt i en vurdering af værkernes iboende styrker.

Maleriet ”Høst” måler 60 x 60 cm. og er som Julia Hvidtveds øvrige malerier olie på lærred. Foto: Johnny Dyrehauge/Galerie Moderne Silkeborg

Stort spænd i maleriernes størrelser

For at få mine formodninger sat i perspektiv, spørger jeg for en sikkerheds skyld kunstneren ind til problematikken vedrørende titlernes rolle, og de bør, siger hun uden tøven, opleves som vejledende, hvilket igen skaber et grundlag for hos beskueren at se f.eks. ”Heste i løb” eller ”Frøer i mosen” som kontrollerede allegorier over, hvad titlerne antyder.

Hermed skyder hun en hvid pind igennem enhver teori om, at værkerne er tituleret med henblik på at lægge et drillevornt tågeslør ud over de motiviske valg.

På min vej rundt i udstillingen registrerer jeg uundgåeligt et stort spænd i maleriernes størrelser og oplever jeg her en langt større sikkerhed i de store værker? Jeg kan kun svare ”ja” til det eksistentielle spørgsmål. Det virker fuldstændigt som den forløsning, man kunne forvente i det ekspressive element, fungerer langt bedre i det større format end i de mindre.

Hvis nogen tror, det er lettere at male små billeder frem for store, burde denne betragtning her blive skudt ud over kridtstregerne, hvis sådanne havde optrådt i udstillingslokalet på Galerie Moderne. Jeg nøjes med at trille bolden ud på det nærliggende Skoletorv, hvor den kan lægge sig til hvile i Hugo Liisbergs skulptur ”Ørnebrønden” og blot konstatere, at Julia Hvidtved sprudler i en fabulerende og farvemættet udstilling.