Kunst

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

 

Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

Beata Ruris Otia Fungis Danicis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. du bevæger dig på grænsen mellem kunst og videnskab ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er altid meget spændende at besøge Sophienholm. Du har nemlig aldrig en anelse om, hvad der venter dig. Ikke alene ligger Sophienholm vidunderligt, og bygningen er et stykke historie i sig selv. Kunsthallen formår også altid at finde på vilde, uforudsigelige og overraskende udstillinger. Denne gang skal vi ud i den danske natur og se på svampe.

Et 230 år gammelt svampeværk som udgangspunkt

Udgangspunktet for udstillingen er Sophienholms grundlægger Theodor Holmskjolds skelsættende og unikke bogværk om svampe 'BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS' fra 1790. 230 år senere regnes den stadig for et af de fornemmeste eksempler på botanisk formidling af svampe i verden. Bogens titel har givet udstillingen sit navn. I øvrigt fik Holmskjold Sophienholm opført.

 

I det første rum står den gamle bog i en montre, og du kan kun se én tegning. Det er der blevet rådet bod på, for hele bogen er blevet gennemfotograferet og de fine nærmest miniaturemalede billeder af svampene er blevet sat op i rammer. Hele bogen bliver vist imellem de andre kunstneres værker og hænger omhyggeligt tilpasset kunstværkerne. Hvert af Theodor Holmskjolds 'malerier' er et lille kunstværk. Eftersom han var den første, der katalogiserede svampene, kunne han give dem navne. De har samme navne i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

Peter Ilsted, En ung pige, der renser kantareller, 1892. Udlånt af SMK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svampenes plads i kunsten

Når man bevæger sig rundt i udstillingen, går det op for en, hvor stor en rolle svampe har spillet i mange kunstneres liv. Tag f.eks. en kunstner som Natsuko Uchino, der er fransk-japansk. I hendes installation 'Forest Matter' er de fleste af materialerne hentet ude i Sophienholms have og nærområde. Natsuko Uchino er også keramiker, og hendes fermenteringskrukker med gærende kefir, en symbiotisk kultur af gærsvampe og mælkesyrebakterier, og kimchi står som levende skulpturer. Her vises også, at vi ofte glemmer, at der er svampe i mange ting. Brød, ost, medicin osv. Både de sunde og de farlige.

 

Thorvald Bindesbøll har en væg med skitser. Mange af dem blander blomster med svampe og forener den lyse og farverige verden med de mere dystre og mystiske svampe.

 

Der er også den tyske nobelprismodtager i litteratur Günter Grass, som har tegnet og malet massevis af svampe. Oprindeligt blev han uddannet kunstmaler og billedhugger, inden han blev en estimeret forfatter. Svampene spiller også en vigtig rolle i hans digte og romaner, som i hans berømte roman 'Flynderen', hvor kokkepigen Sophie Rotzoll bruger svampe i et forsøg på at forgifte Napoleons guvernør i Danzig. Kort fortalt viser det sig, at Sophie i romanen har mange ligheder med Holmskjold: Hun og Holmskjold endte begge dybt forgældede. For Holmskjolds vedkommende blev pengene bl.a. brugt på at færdiggøre hans svampeværk. Han havde giftet sig til sin formue, men konen stak af til Sverige med smykker og sin elsker.

 

At samle svampe var for avantgardekomponisten John Cage ikke blot en hobby, men en forlængelse af hans tilgang til musik. Ja, svampe kan have mange effekter, og derfor er svampenes verden så fascinerende. Ikke alene har de mange former, og deres farvespil er sprudlende, de kan også både have en euforiserende og dødelig virkning.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

Beata Ruris Otia Fungis Danicis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicolai Howalts forvandlede svampe

Nu skal jeg jo ikke afsløre alle kunstnernes spændende og interessante værker, men det er svært at lade være, for udstillingen er tæt pakket med nytænkning, og der opstår også et spændingsfelt mellem kunst og videnskab. Alligevel skal Nicolai Howalt have et par ord med på vejen.

 

I sine værker bruger han forskellige egenskaber hos svampen. Howalt har støbt naturtro svampe i bronze efter de originale. Vi kan se, hvilke svampe de er. I de to store fotografier på væggen er det helt anderledes. Her toner de usynlige dele af svampene frem. Kunstneren har smurt gelatine på fotopapir og givet svampesporer lov til at æde gelatinen på papiret i lystætte kasser. Derefter har han fremkaldt og forstørret dem. Vi ser nu den omvendte verden. Det mindste er blevet det største. Det usynlige er blevet synligt. Det destruktive bliver konstruktivt. Død og overlevelse. Svampen og mennesket i kamp og samarbejde. Det er utroligt, som naturen kan spille dig et puds. Billederne ligner fuldstændig himmelrummet fyldt med stjerner.

 

Udstillingen er en oplevelse. Du bevæger dig på grænsen mellem kunst og videnskab. Men det er ikke første gang, at kunstnere beskæftiger sig med livets store spørgsmål. Det, vi bl.a. kan bruge kunsten til, er at rykke grænser og åbne vinduer ind til andre og ukendte rum. Det er fængslende.

 

Det er ingen hemmelighed, at kunstnere altid har fundet og fremover vil finde inspiration i naturen. Den er lige foran os og det, vi kender bedst.

 

Hvis du er blevet inspireret til at gå på svampejagt, så husk at være omhyggelig, inden du putter den lille, forhåbentlig uskadelige svamp i din kurv. Personligt har jeg stor respekt for svampe og tør simpelthen ikke sanke dem. Jo, dem jeg er stensikker på, såsom kantareller og almindelige champignoner. Resten lader jeg mere erfarne svampekendere gå i lag med og kan så glæde mig, når jeg får serveret en frisklavet svampesuppe.

Kurateringen

'Lyksalige stunder i naturen' med de danske svampe er kurateret af arkitektduoen Mentze Ottenstein i samarbejde med Sophienholm. Duoen stod også bag udstillingen 'Flet' på Sophienholm i 2024. Indgangen er lavet om, så den nu er holdt i brunlige farver med masser af svampekurve og en stram opbygning. Naturfarverne præger hele udstillingen. I det hele taget er det en meget organisk og æstetisk udstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS

Shigeo Otake, Untitled, 2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med værker af kunstnerne Magali Reus (UK), Günter Grass (DE), Shigeo Otake (JP), Paul Thek (US), Sanya Kantarovsky (US), Ebbe Stub Wittrup (DK), Nicolai Howalt (DK), Peter Ilsted (DK), Vibeke Glarbo (DK), Thorvald Bindesbøll (DK), Natsuko Uchino (JP/FR), Oliver Bak (DK), Theodor Holmskjold og J. Neander (DK) m.fl.

 

 

 

Sophienholm Kunsthal. BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS. Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe. Nybrovej 401, 2800 Lyngby. Udstillingen slutter 17. januar 2027.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS – besøg Sophienholm

 

 

 

 

 

 

LÆS OGSÅ:

 

Sophienholm Kunsthal: LABORATORIUM FOR NOSTALGI

 

Sophienholm Kunsthal: Bjørn Magnussen – Intuition Revolution

 

SOPHIENHOLM KUNSTHAL: DET NUTTEDE

 

SOPHIENHOLM KUNSTHAL – PETER CALLESEN

 

Sophienholm: GENKLANG

 

ANMELDELSE: NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01

 

Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel

 

 

 

 

 

 

Sophienholm Kunsthal | kunstkritik: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm