MUSEUM ORDRUPGAARD | kunstkritik: Pekka Halonen
Hvem ka'? Pekka!
FINLAND KALDER

Pekka Halonen Winter Landscape, Kinahmi, 1923. Ateneum Art Museum Foto: Finnish National Gallery Jenni Nurminen
✮✮✮✮✮✮
' …… en udstilling der får selv den mest hårde negl til at tabe kæben ……. '
– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION
Når et museum rydder bordet
Dette efterår sparker MUSEUM ORDRUPGAARD bunden ud af selv de mest tårnhøje forventninger med udstillingen FINLAND KALDER.
Mange husker Anders Zorn udstillingen (2021), hvor værkerne skildrede den svenske idyl a la den nok så berømte Carl Larsson. Denne gang vendes blikket mod Finland og maleren Pekka Halonen (1865-1933).
Halonen er praktisk taget ukendt herhjemme, men nyder Krøyer-status i hjemlandet. For første gang ser vi en samlet retrospektiv udstilling af de mageløse værker, i alt 85, der får selv den mest hårde negl til at tabe kæben.
Støt dig til en træstamme
Et er, at værkerne pryder de tre særudstillingssale med promp og pragt og at Pekka Halonens malerier kan så meget mere, end vi er vant til. Noget andet er, at selve kurateringen har været kompromisløs, og man på vellykket vis understøtter de naturskønne kunstværker med naturens lyde og datidens musik i såkaldte soundspace. Hertil kommer 'fordybelses zoner' hvor man på træstammer (ja, jeg skrev træstammer!) kan sidde og falde i staver over motivernes overvældende bjergtagning. Det er godt tænkt, at man kan sidde ned – da kunsten til tider får det til at svimle for én.
Pekka, skildrer naturen og landskaberne fra en vinkel, vi sjældent ser. Mens mange malere betages af himmelen, med store konstellationer af skyer og vejrlig fra himmelrummet, lader Halonen os se meget lidt eller måske slet ingen himmel. Derimod er det, der kommer ned fra himmelen, nemlig sneen på alle tænkelige måder portrætteret. Andre motiver er uden sne og skildrer mennesker i landskaber med righoldig natur. Sågar kål, tomater, portrætter og stilleben er også på paletten.
Finland før Finland
På Halonens tid var Finland et andet Finland, end det vi kender i dag. Finland var nemlig under Russisk herredømme, og undervejs i Pekkas karriere ændres den Russiske undertrykkelse til et selvstændigt Finland med gradvis løsrivelse i starten af 1900-tallet. Her vil mange finde det interessant, at den blot 25-årige Pekka allerede i 1890'erne tog til Paris for at dygtiggøre sig inden for malerkunsten. Her kommer han under indflydelse af blandt andre Paul Gauguin (1848-1903), der netop var hjemvendt fra Tahiti og underviste i malerkunst.
Derfor møder vi også et vist slægtskab mellem Gauguins værker og Halonen – hvis du tænker: 'Det bliver svært at tjekke efter!' – så tager du fejl. Hvis du orker det, kan du lige tumle 20 meter ind i Ordrupgaards underjordiske anlæg og se de mest berømte værker af Paul Gauguin. Jeg tillader mig dog at fornærme Gauguin højt og flot og fremhæve Halonen som en overmand med sokkeholdere, livrem og seler og skiene spændt ordentlig på.

Pekka Halonen, The Short-Cut, 1892, Ateneum Art Museum, Foto: Finnish National Gallery Hannu Pakarinen
På ski
Det med skiene passer skam – dem kan du se i levende live på udstillingen også, og hvorfor nu det? Jo, såmænd fordi at Pekka meget ofte opholdt sig udendørs, når han malede landskaberne – altså vinterbilleder med over 30 minusgrader på termometret, således at det berettes, at selv penslerne frøs til is, men hva'? Enkelte værker viser, at han tog fingrene til hjælp. Nuvel, han havde også et atelier med en kæmpe brændeovn eller pejs, hvor han så kunne færdiggøre værkerne, mens hans livslange ægtehustru og deres 8 børn i alle aldre kunne vimse rundt i varmen.
Ved enkelte lejligheder har Halonen i mindre målestok gæstet Charlottenborg og Den Frie, men denne store samlede udstilling er ikke set før her til lands. Halonen var berejst, men siger selv, at Louvre lå lige uden for døren i det finske hjem, i form af de smukke life kunstværker af naturens hånd.
Det er ikke tit, at jeg i mine anmeldelser lader være plads til kuratorerne. I dette tilfælde gøres der dog en undtagelse, grundet den helt igennem unikke håndtering af materialet, som også tæller et gennemført katalog eller bogværk – udgivet ved udstillingsåbningen både på dansk og engelsk – (i modsætning til nogle andre steder hvor kataloget ofte først ankommer ved udstillingens slutning).
Udstillingen er kurateret af museumsinspektørerne Rikke Zinck Jensen og Babette Honoré (der gav pressen en udsøgt rundvisning), mens Nanna Arnfred har skabt scenografien, og Arthur van der Zaag står for lyssætningen.
Stig ned i tøsneen, sommerduften, frostvejret og oplev snebolden på MUSEUM ORDRUPGAARD helt frem til 10. januar 2027.
MUSEUM ORDRUPGAARD | kunstkritik: Pekka Halonen – besøg udstillingen
MUSEUM ORDRUPGAARD | kunstkritik: Pekka Halonen er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION
