JEG MALER DET, JEG SER på Ordrupgaard

Foto: Hannah Kirkland

‘…. som et snapshot taget for 100 år siden …’

– Hannah Kirkland, KULTURINFORMATION

✮✮✮✮✮✮

‘Colors is a tricky one’ – men det formår Peter Hansen (1868-1928) i den grad at beherske i sine smukke malerier, der har mere end 100 år på bagen. I den flotte nye udstilling på Ordrupgaard, der starter onsdag 18. maj med titlen JEG MALER DET, JEG SER går maleriet og museet op i en højere enhed. Selv årstiden, den blå himmel og de smukke grønne træer, der omgiver Ordrupgaard, går op i en højere enhed.

Peter Hansen deklarerede selv ‘Jeg maler det, jeg ser, kan man overhovedet andet?’ og det har han holdt sig til gennem hele sin karriere. Hans billeder er let forståelige og med enkle midler og usentimentalitet fremhæver han det banale og rustikke i en sådan grad, at det enkelte maleri paradoksalt nok står stærkere i folks bevisthed end kunstnerens eget navn.

Peter Hansen. Søster græder. Kunstnerens døtre. (1906). Fotograf Anders Sune Berg

Hansen & Hansen

At tingene går op i en højere enhed, er da heller ikke helt tilfældigt, for Peter Hansen og museets stifter Wilhelm Hansen var faktisk tæt forbundet, de var nære venner fra barnsben, de gik i skole sammen og Peter Hansen har nok lagt kimen til Wilhelm Hansens kunstinteresse. Han opkøbte mange af Peter Hansens billeder, der selvfølgelig er fast inventar i Ordrupgaardsamlingen.

JEG MALER DET, JEG SER på Ordrupgaard er den første udstilling af Peter Hansen på museet til trods for hans store indflydelse på stedet. Den er flot og farverig i sin vidunderlige lethed.

Fyn, København og Italien

På udstillingen følger vi kunstneren tre steder; på Fyn nærmere betegnet Faaborg, på Vesterbro især Enghave Plads og på hans utallige rejser til Italien. Han holder af at male sine børn både som baby og som større, og vi følger familien gennem billederne, hvor man fornemmer deres regelmæssige rejser fra Faaborg til København. Faaborgegnen og Fyn i det hele taget er skildret som om, man lige har været der, de grønne, blå, gule og røde farver skinner klart igennem.

Foto: Hannah Kirkland

Spændende er det også at opleve kunstneren, der levede og malede for 120 år siden. Han malede København som den så ud dengang med mange af de flotte, nybyggede etageejendomme. Bygningerne kender vi, for de står der endnu, ranke og flotte på Vesterbro. De gule elektriske sporvogne, der kørte i 1910 i Københavns gader, er en god påmindelse om, hvor moderne København altid gerne ville vise sig selv. Denne udstilling er som et snapshot taget for 100 år siden og et nærmest levende billede til os i dag.

Helst gråvejr

Peter Hansen elskede gråvejrs lys og det irriterede ham, at solen skinnede så meget, når han skulle male i Italien. Til tider måtte han vente flere dage på en overskyet dag og det har nok været de smukke skyer, som har tiltrukket ham, da de går igen i mange af hans værker.

‘Legende børn’

Det er for det meste ikke de rige og fornemme, han portrætterer, men derimod menigmand på gaden og børnenes leg, der gør hans billeder skønne. Det værk, man nok bedst kender Peter Hansen for, er billedet ‘Legende børn’ fra Enghave Plads på Vesterbro, som også regnes for kunstnerens absolutte hovedværk fra 1906-08. Værket blev straks solgt til en privat køber, hvorefter han udførte en ny version, som han udstillede på Den Frie Udstilling, hvor det også straks blev opkøbt af Statens Museum for Kunst. Det faktum, at maleriet var udført i to versioner, var ukendt indtil den oprindelige ejer af den første version i 1992 testamenterede værket til Faaborg Museum.

Peter Hansen, på isen bag byen. Fåborg, 1901. Statens Museum for Kunst. SMK. Foto Jakob Skou-Hansen

Værket med titlen “Høsten på engen” fra 1902 er erhvervet af Ordrupgaard og netop dette maleri blev startskuddet og omdrejningspunktet for denne udstilling.

I 1889 fik Peter Hansen til opgave at male et dobbeltportræt af to små piger Marie og Elisabeth, der senere blev hans steddøtre! Dobbeltportrættet af de to piger blev i 1893 valgt til at deltage i verdensudstillingen i Chicago, hvor det opnåede en bronzemedalje.