DEN STORE GATSBY: Det Kongelige Teater

Ballet – Operaen

Foto: Camilla Winther

✮✮✮✮

' …… imponerende og overdådig. Koreografisk er der et godt flow i både de store danseoptrin og solisternes præstationer …..'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

For 100 år siden så The Great Gatsby dagens lys. Historien er ikke kompliceret, og handler ganske simpelt om at få sine drømme opfyldt. Uden hensyn til hvad det vil koste, og uanset på hvis bekostning. I de store dramaer, såvel som i livet, handler det som regel om kærlighed og penge. I F. Scott Fitzgeralds udødelige klassiker, er det heller ingen undtagelse.

Gatsby på Det Kongelige Teater

Jay Gatsby, Ryan Tomash, er rig og bor i en overdimensioneret luksusvilla. Ingen ved helt hvor hans mange penge kommer fra, men det er jo lige meget. Han holder endeløse fester, som han betaler. Nick Carraway, Andreas Kaas, kommer til Long Island, for at skabe sig en karriere, og bliver tilfældigvis nabo til Jay. Nick har faktisk ikke råd til at bo der. Jay har aldrig glemt sin store kærlighed, Daisy-Caroline Baldwin, og det viser sig at det er Nicks halvkusine. Jay var i Europa for at kæmpe i 1. Verdenskrig og Daisy ventede ikke på ham, men giftede sig med Tom Buchanan, Alexander Stæger. Et hovedrigt dumt svin.

Jay og Daisy genoptager deres forhold, hvad Tom bliver aldeles rasende over. Han har imidlertid en affære med tankpasserens kone, Myrtle-Isabella Carroll. Tankpasseren, George-Schonan Greve, er dominerende og besidderisk.

Tom og Nick skal en smuttur til New York. De stopper ved tankstationen og Myrtle ser sit snit til at stikke af. George er rasende. Myrtle er korpige og de tager ind på klubben, hvor hun danser. Nick er ikke helt vant til det løsslupne liv og da korpigerne tager tilbage kører han med. Nick er hele tiden med på sidelinjen. Han hører ikke til i den samfundsklasse og ser tingene udefra. Eftersom han er Daisys halvfætter, er han tæt på det hele og alligevel aldrig rigtig involveret. Alle intrigerne bliver mere og mere voldsomme. Det er ikke vanskeligt at fornemme, at der er et drama undervejs, der ikke kommer til at ende lykkeligt.

Historien er blevet udødelig. Den skildrer en generation i en ny verden, hvor alt var muligt. Flere film er blevet indspillet om Jay Gatsby, som prøver at genvinde sin tabte kærlighed, fordi den også minder om forfatterens eget liv. Historien er tidløs og er den aktuel i dag? Ja, den handler om almen gyldige emner: Kærlighed, jalousi, penge, misundelse, grådighed, magt og meget mere. Den stræben vi i dag ser efter penge og berømmelse, har ikke forandret sig i 100 år. Det er kun ’scenen’ der er blevet skiftet ud. Influencere, realityprogrammer, mode, sætter trenden i dag, men fortegnene er de samme.

Foto: Camilla Winther

Foto: Tejs Holm

I Det Kongelige Teaters opsætning af Den store Gatsby, har man været tro mod tiden. Sjældent har jeg set en så smuk, ekstravagant og helt igennem gennemarbejdet scenografi. Den er åndeløs billedskøn. Gary McCann har også kreeret kostumerne, der får danserne til at fremstå, som perfekte marionetter i en tid med korruption fattigdom og overdreven luksus. Den fremstiller tidens kontrast- og konfliktfyldte dilemmaer. Vi flasher mellem overdådighed, til askefyldt grå fattigdom. Det afspejler lige nøjagtigt det historien handler om: at champagnens sprudlende bobler kun er en flygtig nydelse. Det perfekte nemme og letkøbte liv findes ikke, der er kun en illusion at skimte i horisonten.

Præstationerne

Rammen til dramaet er perfekt, indholdet er derimod lidt forvirrende. Det er ikke nemt at holde rede på historien og karaktererne, hvis man ikke kender handlingen i forvejen. Den fremstår ikke klokkeklart, men når det begynder at flyde ud, kan man glæde sig over dekorationerne. Det Kongelige Teater har mønstret hele personalet, det er gigantisk og overvældende. Det vrimler med dansere og i indledningen bliver man mindet om hedengangne korpiger, med en præcision, som dansede de med en krop. Det er bare ikke helt tilfældet her. ’The Rochettes’ har selvfølgelig været ideen, men selvom det i vore dage ikke er politisk korrekt, at ensarte dansere i højde og drøjde, burde man nok have givet det en tanke, til denne forestilling. De er gode, men de er ingen amerikanske korpiger. De bliver dog bedre og bedre igennem forestillingen, hvor de flere gange dukker op som et 'A Chorus Line' indslag. Det virker.

Ryan Tomash som Jay Gatsby, er det helt rigtige valg. Han har den rette arrogante og distancerende attitude i de store overdrevne festscener. I pas de deuxen med Caroline Baldwin, Daisy Buchanan, er han indfølende og intens. Tomash viser hele tiden nye sider af sit talent, han er fremragende. Caroline Baldwin, Daisy Buchanan, er bedårende, flagrende, overfladisk, du ved hvem hun er, hvor du har hende. Og Baldwin har en fremragende teknik.

Andreas Kaas, Nick Carraway, fremstår ung og dynamisk, ikke med en overvældende gennemslagskraft, men han fylder rollen fint ud. Derimod er Schonan Greve, som George Wilson, rigtig god. Fra første færd er der noget dramatisk, stærkt og fatalt over ham. Eminent. Isabelle Carroll, Myrtle Wilson, er et kapitel for sig. Korpigen der kan det hele på den halve tid. Pigen der vil erobre verden. Hun er charmerende og autentisk. Jeg må også fremhæve Tobias Praetorius, der danser M Mouse, en lille ’jokeragtig’ rolle, hans teknik og udstråling fornægter sig ikke, det hele trænger igennem selv en Mickey Mousemaske. Jeg ved ikke helt hvad figuren lavede der. Måske et symbol på tiden, men Mickey Mouse kom først til verden i 1928.

Foto: Camilla Winther

Foto: Tejs Holm

Forestillingen som helhed er imponerende og overdådig. Koreografisk er der et godt flow i både de store danseoptrin og solisternes præstationer. Koreografen Arthur Pita, har flere steder brugt tidens dansegenrer og sat dem ind i de mere klassiske trin. Det virker dynamisk til George Gershwins legendariske og swingende musik og orkestret er fænomenalt. Hold da op hvor de giver den gas!

Vurdering

På trods af det storladne indtryk og de gode dansere, ender jeg på fire stjerner, fordi handlingen er usammenhængende, specielt i anden akt, og der er lagt vægt på irrelevante ting. Jeg savner at føle substansen af fortællingen. Fortvivlelsen, håbløsheden. Det er ikke nok med et par revolverskud i begyndelsen og slutningen, man skal kunne mærke den ildevarslende stemning hele vejen igennem og det gør man ikke. Jeg kan godt forstå at vægten er blevet lagt på ’Showet’, der skal bare mere til end fjer, glamourøse kostumer, flotte piger og smukke mænd. Men det er et fantastisk sceneshow og en oplevelse at se.

Foto: Camilla Winther

DEN STORE GATSBY: Det Kongelige Teater. Medvirkende: Jay Gatsby-Ryan Tomash, Unge Gatsby: Theodor Friisgaard, Soldaten Gatsby- Lorenzo Di Loreto, Nick Carraway- Andreas Kaas, Daisy Buchanan: Caroline Baldwin, Tom Buchanan: Alexander Stæger, Pammy Buchanan: Agnes Thomsen, Myrtle Wilson: Isabelle Carroll, George Wilson: Schonan Greve, Jordan Baker: Isabelle Walsh, M Mouse: Tobias Praetorius, Tangopar Elvira Thomsen og Ludwig af Rosenborg, ’Flapperen’ Mimi: Ji Min Hong, m. fl.

Dirigent: Chanmin Chung. Koreograf: Arthur Pita, Scenografi og kostumedesign: Gary McCann. Komponist: George Gershwin. Arrangør og komponist: Frank Moon. Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt. Videodesign: Magnus Pind. Lysdesign: Jonas Bøgh. Orkester: Det Kongelige Kapel.

DEN STORE GATSBY: Det Kongelige Teater – se mere her

DEN STORE GATSBY: Det Kongelige Teater er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm