DET GÅDEFULDE MALERI
Film Kunst

Konrad Mägi på GL STRAND

Konrad Mägi på GL STRAND

DET GÅDEFULDE MALERI

 

 

Konrad Mägi på GL STRAND

Konrad Mägi. 1878–1925 Venice (Canal in Venice), 1922–23. Oil on canvas 63,5 x 59,7 cm. Art Museum of Estonia

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Konrad Mägi gæster Kunstforeningen GL STRAND. Konrad Mägi (1878-1925) kom fra de ultimativt fattigste barndomskår, man kan forestille sig. Selv om det er en klassisk kliché, at kunstnere helst skal være fattige, er det ikke alle, der vokser op som velhavende Franciska Clausen eller fynbo maleren Johannes Larsen, der kunne få alt, hvad de pegede på.

 

Vi taler her om ekstrem fattigdom og armod i det sydlige Estlands landbrugsegne, hvor naturalieøkonomien herskede. Konrad var den yngste af 7 søskende og ender med at have modtaget skoleundervisning i sammenlagt 2 måneder. Dette til trods formår han at komme på kunstskole i St. Petersborg i 1903.

 

 

 

 

Konrad Mägi på GL STRAND

Konrad Mägi. 1878–1925 Norwegian Landscape, 1909. Oil on cardboard, 42,7 x 47,2 cm. Art Museum of Estonia

 

 

 

Ud i verden

Konrad Mägi bryder sig dog ikke om de snævre rammer, der forefindes på kunstskolen og snart forlader han den. Drømmen om at komme til Paris presser sig på og realiseres. Lykken er dog ikke at finde i Paris for en ekstremt fattig upcoming kunstner – og lykken smiler ikke til en landlig uskolet ung mand med sprogvanskeligheder i bagagen. Den europæiske kunstnerhovedstad forlades og herefter kommer et kort ophold i København på tapetet og efterfølgende fra 1908 -1910 bosætter han sig i Norge, hvor han for alvor endelig finder fodfæste. Og naturligvis falder hans vej forbi Finland af flere omgange.

DET GÅDEFULDE MALERI

Som man kan regne ud bliver Konrad Mägi kun 47 år. Hans helbred er skrøbeligt både det fysiske og mentale og han ender med at bukke under alt for tidligt. Mägi er en sen starter og producerer kun malerier i lidt over 20 år. I denne aktive periode lander han på at skabe over 400 værker – og over 75 af disse præsenteres vi for på GL STRAND under temaet: DET GÅDEFULDE MALERI.

 

 

 

DET GÅDEFULDE MALERI

Konrad Mägi. 1878–1925 Norwegian Landscape with a Pine, 1908 – 1910. Oil on canvas. 58,5 x 75,2 cm. Art Museum of Estonia

 

 

Vi betræder et slags Van Goghs univers med syre, som vi senere ser hos sådan én som Dali. Farverne er fyldige, smukke, vamle og vulgære på sin egen besidderiske facon. For langt de flestes vedkommende kommer man ikke langt med at rode farver sammen på et lærred i flæng, og da slet ikke når man har en forkærlighed for at lave den gule kornmark ‘lilla’ eller vandet rødt, men alt det slipper Mägi af sted med uden problemer. Et slags cirkus og teaterudtryk – hans egen stil.

 

En række værker er naturalistiske. Nogle er portrætter eller stilleben. Rejser til Venedig og Capri skaber også motiver, der overføres på hans lærreder. Endelig kommer de symbolistiske værker også for en dag og de tangerer surrealisme, og er i hvert fald modernistiske og futuriske i deres udtryk – nærmest rumagtige.

 

 

DET GÅDEFULDE MALERI

Konrad Mägi. 1878–1925 Saaremaa Motif, 1913. Oil on canvas. 42,9 x 61,2 cm. Art Museum of Estonia

 

 

 

Ender som rektor

Konrad Mägi ender dog med at komme tilbage til Estland, hvor der vises interesse for hans kunst. Her opnår han endelig gennembrud og økonomisk oprejsning. Han bliver endda medstifter af landets første kunstakademi ‘Pallas’, hvor han også beklæder rollen som rektor inden sin alt for tidlige død.

 

Udstillingen er som altid informativ og berigende og har på øverste etage en tidslinje, så man kan holde rede på de turbulente perioder og de perioder, der forblev mere rolige. Der er også et pragtværk af en lille film på 20 minutter, der dokumenterer fakta.

 

 

Hillestrøm

Konrad Mägi. 1878–1925 Meditation (Lady in a Landscape), 1915 – 1916. Oil on canvas. 81,6 x 106 cm. Art Museum of Estonia

 

 

 

 

 

 

Konrad Mägi på GL STRAND – DET GÅDEFULDE MALERI kan man lade sig betage af helt frem til 29. maj 2022.

 

 

Husk også at se Anna Stahn – WALKING DEBT på 3. sal.

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION