LAURITZ DE THURAH – BAROKKENS ARKITEKTUR OG VERDENSBILLEDE
Den glemte barok-arkitekt
✮✮✮✮✮
‘ ……… bogen er veldisponeret, overskuelig, lettilgængelig og fascinerende ….’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
De fleste danskere kender uden tvivl jagtslottet Eremitagen i Dyrehaven. Og mon ikke mange kunstinteresserede kender kunsthallen Gammel Holtegaard med den smukke barokhave? Internationalt kendt er formentlig spiret på Vor Frelser Kirke, som er et af Københavns vigtigste vartegn.
Men hvem har hørt om Lauritz de Thurah (1706-1759)? Formentlig de færreste, med mindre de er arkitekter af profession. Men var Thurah overhovedet arkitekt? Ikke efter dagens standarder. Der var nemlig ikke nogen akademisk arkitektuddannelse i Danmark dengang. Den opstod først i 1754.
Man hvilken professionel baggrund havde Thurah så? Han var uddannet som officer med tjeneste i ingeniørkorpset. Siden gik han over i den civile bygningsadministration, hvor han hurtigt blev hofbygmester. Han kronede karrieren som generalbygmester for hele landet.
I øvrigt blev Thurah adlet i 1740 for sine mange fortjenester. I den anledning fik han præfikset “de” foran efternavnet, der fik tilføjet et “h” til sidst. Oprindelig hed han blot Thura til efternavn. Alt dette og meget mere kan vi læse om i bogen Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede. Men først et kort CV.
Jagtslottet Eremitagen. Blik gennen trappeskakten set fra tagetagen. Foto: Anders Sune Berg.
I skyggen af Eigtved
Thurah var en af sin tids mest talentfulde “arkitekter” i den dansk-norske konges riger og lande. Han mestrede nemlig at omsætte de mange impulser fra den italienske og sydtyske rokoko, som han havde tilegnet sig på sin toårige dannelsesrejse i Sydeuropa.
Efter enevoldskongen Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 gled Thurah imidlertid i baggrunden. Det skyldtes, at alle betydelige opgaver overgik til den mere trendsættende kollega Nicolai Eigtved (1701-1754). Denne er blandt andet kendt som skaberen af Frederiksstaden med de fire palæer, der senere blev til slottet Amalienborg.
Thurah trak sig nu tilbage til herregården Børglum Kloster i Vendsyssel i en årrække, men han kom atter ind i varmen, da Eigtved døde.
Fra 1754 blev Thurah hovedansvarlig for landets byggeri – og til en fyrstelig løn. Den var dog ikke tilstrækkelig til at finansiere opførelsen af to boliger til ham selv: en palælignende ejendom i København og lystejendommen Gammel Holtegaard. Projekterne bragte derfor Thurah i økonomisk uføre. Samtidig blev han fagligt overstrålet af den fransk-fødte nyklassicistiske arkitekt Nicolas-Henri Jardin.
Gammel Holtegaard blev opført af Lauritz de Thurah som hans personlige landsted i 1756-1758, efter at han var udnævnt til generalbygmester. Selv om landstedet ikke er stort, har det de samme elementer og den samme kompositoriske kompleksitet som et større barokslot. Foto: Anders Sune Berg.
Thurahs have på Gammel Holtegaard er strengt symmetrisk opbygget om en midterakse, der strækker sig fra hovedbygningen og tværs gennem haven i retningen af Øresund. Foto: Anders Sune Berg.
Slotte og herregårde
Allerede tidligt i karrieren kom Thurah til at stå bag adskillige slotsbyggerier. Hans svendestykke blev et kongeligt palæ i Roskilde tæt ved domkirken. Siden fulgte Frederiksberg Slot, og senere deltog han sammen med Nicolai Eigtved og Elias Davis Häusser i opførelsen af det første Christiansborg på Slotsholmen i København.
Rækken af byggeprojekter er dog langt mere omfattende. Til Thurahs oeuvre inden for slots- og herregårdsprojekter hører tillige: Hirschholm Slot, Eremitageslottet, Fredensborg, Sorgenfri, Vallø, Ledreborg, Børglum og Dronninglund. Hertil kommer kirker og fornemme bygninger i byer til privat beboelse.
Barokslottet
Thurah var ekspert i det, eftertiden kaldte “barokslotte”. Men hvad er et barokslot? I løbet af 1500-tallet blev tidens borge med tykke mure erstattet af større bastioner og voldanlæg som følge af udviklingen af slagkraftigt artilleri. Hermed havde den fyrstelige og adelige bolig ikke længere en egentlig forsvarsfunktion og gik over til udelukkende repræsentative formål.
I slutningen af 1600-tallet og i 1700-tallet opstod barokslottet gradvis og blev til en af periodens mest afgørende arkitektoniske nyskabelser. Slotsbyggerierne blev ikke blot til boliger for eliten, men fungerede tillige som centre for innovation. Her mødtes fagpersoner, håndværkere, politikere mv. for at skabe ny viden.
Bygningerne skulle ikke blot være smukke, men tillige byde på sanselige oplevelser. Alle kneb var imidlertid ikke gyldige, da arkitekturen skulle afspejle bygherrens sociale status og opgavens karakter.
Lystslottet Sorgenfri nord for København blev af Thurah ombygget og udvidet i 1743 og 1756. Foto: Anders Sune Berg.
Politik og kunst
Skiftet i den arkitektoniske smag faldt tankevækkende sammen med et udenrigspolitisk skifte, da Danmark sluttede forbund med Frankrig, der erstattede England som nærmeste alliance. Frankrig var dengang den førende magt i Europa, hvilket blandt andet afspejlede sig i arkitekturen. Tænk blot på Solkongen, Ludvig 14.
Men hvorfor al den pomp og pragt? Fyrstelig pragtudfoldelse skulle ses ud fra en religiøs betragtning. Hoffet var en jordisk spejling af det himmelske kongedømme og skulle gennem sin kunst og arkitektur overbevise sjælene om en spirituel dimension. Allegorier eller intellektuelle argumenter var ikke nok. Arkitekturen skulle rettes mod hele sanseapparatet. Slottet skulle indbyde den ankommende gæst til hele tiden at fortsætte en rundgang, der bød på skiftende tableauer af tiltagende pragt. Denne fortryllende og overjordiske verden skulle være et bud på, at der er noget større et andet sted.
Byarkitektur
Det var ikke kun slotte, der blev præget af barokkens idealer. Det gjaldt også byerne. Mens renæssancens idealbyer havde en mere statisk og indesluttet karakter, var barokkens byer i højere grad lagt an på iscenesatte bevægelsesforløb gennem nyanlagte pladser og gaderum på tværs af kvarterer.
På den ene side var der krav til intern symmetri og udsmykning, der kunne afspejle beboernes sociale status og opgavens karakter. På den anden side skulle de også underordne sig den nye type by, hvor gade- og pladsrum fremstod som dele af en samlet helhed.
Også disse opgaver løste Thurah på bedste vis. Bogen igennem er der mange eksempler på, hvordan han fik istandsat bygninger, så de levede op til tidens ideer, selv om de oprindeligt var skabt i en helt anden virkelighedsopfattelse.
Kirkekunst
Når man omtaler Thurah, kommer man ikke uden om tårnet på Vor Frelsers Kirke, der siden 1752 har været et vartegn for København. I barokkens ånd skulle det aktivere de besøgendes intellekt, fantasi og sanser på en direkte og intens måde. Det kan man med øjet, intellektet og fantasien.
Besøgende, der bevæger sig op ad Thurahs spiraltrappe med 150 udvendige trin, bliver imidlertid også aktiveret på en mere dynamisk måde. Under opstigningen mod toppen, hvor de er beskyttet af et forgyldt jerngitter, vil de besøgende få oplevelser med hele kroppen. De bliver nemlig en del af de gådefulde rum, som spirets accelererende og snoede forløb skaber. Prøv selv!
Spiret på Vor Frelser Kirke – et af Københavns vigtigste vartegn. Skabt af Lauritz de Thurah. Det er Frelseren selv, der tager imod på toppen af kuplen. En forsmag på, hvad der venter de troende. Under opstigningen mod toppen ad de 150 trin vil de besøgende få oplevelser med hele kroppen. De bliver nemlig en del af de gådefulde rum, som spirets accelererende og snoede forløb skaber. Prøv selv! Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Relevans
Thurah ønskede at bevæge os med sin arkitektur, og det gør han stadig i dag, næsten 300 år efter sit virke. Det skyldes, at et bredt udsnit af hans værker er bevaret, og de viser os på bedste vis et glimt af verden set gennem hans øjne. I en verden, der synes tiltagende overfladisk og hurtig, er det ikke en selvfølge at møde bygninger, der opfordrer til, at vi tager os tid til refleksion og erkendelse.
Vurdering
Inden læsningen af denne bog var mit kendskab til Thurah yderst begrænset. Jeg kendte naturligvis en lang række af de bygninger, som han havde stået bag, men uden at have tænkt nærmere over, hvem ophavsmanden var. En god undskyldning er naturligvis den manglende litteratur om arkitekten, og at han i høj grad har stået i skyggen af Nicolai Eigtved. Hertil kommer, at flere arkitekter ofte har været inde over samme byggeprojekter på forskellige tidspunkter. Herved er Thurah uretmæssig kommet til at stå i skyggen eller måske ligefrem kommet i glemmebogen.
Det har denne bog rådet bod på. Endelig er Thurah blevet belyst efter fortjeneste på en klar og meget overbevisende måde. Og så tilmed i et omfangsrigt og velillustreret bogværk. Bogen er veldisponeret, overskuelig, lettilgængelig og fascinerende. Hertil kommer naturligvis de mange historiske dokumenter og ikke mindst de aktuelle fotos, der gør bogen særlig levende.
Jeg må især fremhæve fotograf Anders Sune Berg. Han har blandt andet skabt fire smukke billedsuiter i sort /hvid mellem bogens dele. De kan ligefrem opfattes som selvstændige billed-essays, der hver undersøger et karakteristisk formprincip eller en æstetisk virkning i Thurahs arkitektur på tværs af de enkelte værker.
Fremover vil jeg naturligvis kigge ekstra godt på Thurahs mange byggeprojekter landet over, når jeg er i nærheden af dem. Måske vil jeg endda opsøge dem. Og det er vel det optimale, forfatterne kan opnå med en udgivelse som denne. Mon ikke også andre læsere vil gøre det samme?
Ledreborg ved Lejre er et hovedværk i dansk 1700-tals arkitektur, der både involverede J.C. Krieger, Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah. Sidstnævntes indsats viser, hvordan man ved hjælp af nogle få tilføjelser skabte en af dansk senbaroks mest enestående, endnu bevarede, slotspladser. Thurahs to sidepavilloner lukker hullet mellem J.C. Kriegers lange hovedbygning og sidebygningerne. Foto: Anders Sune Berg.
LAURITZ DE THURAH – BAROKKENS ARKITEKTUR OG VERDENSBILLEDE. Udgivet på Strandberg Publishing A/S: Hovedredaktør Peter Thule Kristensen. Udkommer både på dansk og engelsk. 432 sider, rigt illustreret. Pris: 499,95 kr.
LAURITZ DE THURAH – BAROKKENS ARKITEKTUR OG VERDENSBILLEDE – se mere her
LAURITZ DE THURAH – BAROKKENS ARKITEKTUR OG VERDENSBILLEDE er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION