Litteratur

NÅDESLØSE KVINDER – en boganmeldelse✮✮✮✮

NÅDESLØSE KVINDER – en boganmeldelse

 

 

NÅDESLØSE KVINDER – en boganmeldelse

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

NÅDESLØSE KVINDER af krimiforfatter Camilla Läckberg handler om 3 forskellige kvinder i nutidens Sverige. De synes alle, at de lever i dårlige ægteskaber på hver deres måde. Dette vil de gerne have gjort op med og må finde en måde at få det løst på.

De tre kvindelige hovedpersoner

Den ene Ingrid er journalist og har vundet flere priser for godt journalistisk arbejde. Hun er nu hjemmegående, da hendes mand er blevet chefredaktør for Sveriges største tabloidavis og det ifølge hendes mand Tommy er mere end bare et job. Det er en livsstil. Så det passer bedre, at Ingrid går hjemme og passer datteren. Tommy forsikrer hende om, at hvis det havde været omvendt, ville han også gerne have ofret sig.

 

Birgitta er en vellidt skolelærer og skal snart på pension. Hun har to voksne tvillingedrenge, som hun har fået i en sen alder. De spiser ofte hos moderen og faderen og sammen med faderen ignorerer de hende næsten, hvis ikke de kigger helt opgivende på hinanden, når hun siger noget.

 

Den sidste Victoria er fra Rusland og har fået kontakt til sin mand gennem internettet og har ikke noget job og ingen børn. I begyndelsen var hendes mand venlig over for hende, men det tog hurtigt af. Hun bor på landet og kan ingen steder komme, hvis ikke hendes mand kører hende, hvilket kun sker, hvis de skal handle købmandsvarer. Hun har ikke noget kørekort. Og der er ikke noget internet i huset.

 

Plottet centrerer sig om, hvad disse tre kvinder har til fælles og hvilke udfordringer de står over for i hver deres forskellige ægteskaber. De har fået nok og finder en meget udspekuleret plan.

Den klassiske Läckberg spænding

NÅDESLØSE KVINDER er meget spændende. Bogen er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt på den. Krimien er måske sine steder ikke 100% realistisk, men som sagt meget fængende.

 

Formatet af NÅDESLØSE KVINDER er meget handy. Den er i lille format på 200 sider, så den er lige til at have med på en weekend tur. Den passer snildt ned i dametasken.

 

Bogen er skrevet i Camilla Läckbergs sædvanlige thriller stemning og hun formår virkelig at indfange læseren.

 

 

NÅDESLØSE KVINDER – en boganmeldelse

Camilla Läckberg. Foto: Magnus Ragnvid

 

 

Bogen er udgivet på Alpha Forlag.

 

 

Indlægget er skrevet af G. Boeholt, KULTURINFORMATION