Litteratur

NATTENS BØRN – en boganmeldelse✮✮✮✮

NATTENS BØRN – en boganmeldelse

 

 

 

NATTENS BØRN af krimiforfatteren Camilla Läckberg

 

 

✮✮✮✮

 

 

NATTENS BØRN af krimiforfatteren Camilla Läckberg handler om fire unge mennesker i Sverige, der har kendt hinanden fra helt små børn og nu går i samme klasse det sidste år på gymnasiet.

Ved de alt om hinanden?

Deres forældre er også venner, så de fire unge mennesker har fulgt hinanden tæt igennem opvæksten. De mener at vide alt om hinanden, men det fremgår i løbet af en sammenkomst, at sådan forholder det sig ikke helt. Det viser sig, at de har endog store hemmeligheder for hinanden. Og de er ikke alle helt behagelige.

Sandhed eller konsekvens med hævn

De fire unge mennesker er samlet en nytårsaften. De er kun de fire, sådan vil de helst have det. Men hvad skal de få hele aftenen til at gå med? De beslutter sig for at spille Matador. Men i stedet for at spille det traditionelt anvender de begreberne sandhed eller konsekvens, hvor de bl.a. får hævnet sig på det ene hold forældre i hvis hus, festen holdes. Sønnen Max er nemlig vred på sine forældre. Hans vrede kommer bl.a. til udtryk ved at som konsekvens skal en af dem f.eks. hælde rødvin ud på gulvtæppet.

 

Børnene kommer fra den øverste sociale klasse, men forældrene har ikke tid til at købe gaver til deres børn til de traditionelle højtider, så børnene får enten penge eller et gavekort, så de selv kan købe deres egen gave.

Forældrene er også venner

De fire forældrepar er også viklet ind i hinandens liv og det er noget rod. Forældrene har på hver deres måde forbrudt sig imod børnene på alvorlige punkter og det er det, børnene hidtil har holdt hemmeligt. Men som de ved denne fest lukker op for.

 

De unge gymnasieelever føler sig så svigtede af deres forældres seriøse fejl, at de vil have en voldsom hævn. En hævn, der vil noget.

Vurdering

NATTENS BØRN er meget spændende. Man havde ikke lige regnet med den slutning. Läckberg formår at holde spændingskurven. Man overraskes og bliver medrevet.

 

Som krimien NÅDESLØSE KVINDER også af Camilla Läckberg, der også handler om hævn, er NÅDESLØSE KVINDER i et lille handy format på 136 sider. Så den hverken fylder eller vejer meget. Tag den med på weekendturen og få et par timers krimiuhygge.

 

 

 

 

Camilla Läckberg

 

 

 

 

 

 

 

 

Camilla Läckberg. Foto: Magnus Ragnvid

 

 

Bogen er udgivet på Alpha Forlag.

 

 

Indlægget er skrevet af G. Boeholt, KULTURINFORMATION