ALFONS OG (HEMMELIGE) SVIPPER
✮✮✮✮
Under det nye initiativ Rabalder Bio for Begyndere, som tilbyder filmpakker til de 3 – 5-årige, får vi her relanceret en gammel kending, nemlig Gunilla Bergströms Alfons Åberg og persongalleriet omkring ham. Ud over hovedfilmen ser vi også:
BIND SLØJFER, ALFONS ÅBERG.
GODNAT, ALFONS ÅBERG
HVAD ER DET DER SPØGER, ALFONS ÅBERG?
LYKKELIGE ALFONS ÅBERG
En gammel kending – i 50 år
Vi kender allerede de charmerende historier, bekymringerne, skildringen af det stille liv i en svensk forstad og i det hele taget den minimalistiske fortælleform. Men hvor vi plejer at kunne opleve Familien Åberg illustreret som tegnefilm, må vi den her gang dog nøjes med, at kameraet panorerer henover udklippede statiske versioner af Alfons og co. imens fortællerstemmen leder os igennem handlingen. Alfons light vil helt klart falde i bedst smag hos de alleryngste.
Denne gang var vores juniorredaktør Elliotto ikke helt tilfreds med filmen.
Det skyldes temmelig sikkert at filmen vil ramme mere plet til de helt små.
Når man er en stor dreng og er 5+ og snart skal i skole,
så trækker det mere at komme ud til Den Blå Planet og fodre hammerhajer.
ALFONS OG (HEMMELIGE) SVIPPER er instrueret af Tomas Alfredson, der stod bag den Oscar-nominerede DAME, KONGE, ES, SPION. Dansk indtaling: David Dencik. Spilletid 60 minutter.
Se trailer her
ALFONS OG (HEMMELIGE) SVIPPER er anmeldt af Johan Deckmann, KULTURINFORMATION