Teater

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW

 

 

 

 

 

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW

© Tina Liv – all rights reserved

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ …… en super velfungerende koreografi …..’

– Sussi C. Alminde, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frem fra mørket kommer vores hovedperson – Møller Jørgensen – til syne på scenen. Hun er rå, hun har kant og så kan hun bare synge. I hænderne har hun marionettræpindene som styrer hendes sind. Frem træder to klovne – Daniel Stoof Jensen og Heidi Juhl Paaske – der hurtigt får overtaget hendes sind, så hun bliver som en marionetdukke for dem. Klovnene overtager styringen af hendes følelser, så hun ikke længere har kontrol over sig selv og nu starter et overordentligt freakshow, hvor du skal have tungen lige i munden for at følge med.

‘LESS IS MORE’

Jeg sad og spekulerede på, om de her mange scener var skabt sådan lettere kaotisk med vilje, sådan som det foregår, med følelserne, oppe i hendes hoved. Jeg fornemmer en rød tråd igennem teaterstykket, men indimellem forsvinder den lidt og så dukker den op igen. Dvs. der var scener, hvor jeg simpelthen ikke helt nåede at fange budskabet. Jeg føler at sætningen ”less is more” kunne bruges her, hvis instruktørerne – Sidsel Nygaard & Luise Lee Falslund – ønsker et bestemt budskab frem.

 

I næsten hver scene, er der en del af skuespillerne i spotlight, på samme tid. Så når du som publikum skal modtage budskabet, bliver det svøbt ind i budskabet fra sangeren, selve sangen, en kulisse med skyggespil, røg og dansere. Derefter, de mange ting der sker rundt på scenen. Lige rigeligt på tallerkenen, selvom jeg synes, det er et godt tema med det menneskelige sind.

 

 

 

 

 

 

 

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW

© Tina Liv – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

I anden akt har vores hovedperson en smuk scene, hvor hun synger og sætter sig på en stol. Desværre bliver man forstyrret af de ”dansende” som slås om vores opmærksomhed, ligesom et lille barn der hiver én ihærdigt i armen, når man mindst ønsker at blive forstyrret.

 

Når det er sagt, så kunne jeg se, at der var en super velfungerende koreografi – lavet af Tanja Høivang, Sabine Skjød Nielsen og Christina Lorentzen – når de dansede mange sammen, og det så særligt flot ud, i én af de afsluttende scener.

 

 

 

 

 

 

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW

© Tina Liv – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

WHO WILL LOVE ME NOW?

Teaterdirektør Martin Bach Sørensen lagde, i hans indledende tale på premiereaftenen, op til at man måske kan finde en scene som afspejler noget genkendeligt fra ens eget freakede liv. Så den opgave påtog jeg mig, og fandt frem til sangen med Line Frank Karlson, der bærer titlen: ”Who will love me now.” Det var den, der ramte mig mest pga. hendes ømhed, sårbarhed og dejlige sangstemme.

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

© Tina Liv – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis dette teaterstykke havde været en film, så var det en film, hvor jeg blev nødt til at se den én gang til, for at forstå det hele og det er måske en anelse for dystert til mig. Men det er jo også et freakshow.

 

Freakshow sniger sig op på 4 stjerner, da jeg ved at der ligger stor flid bag hver enkelt medvirkende til showet. Jeg synes det blev rundet godt af med den lille marionetdukke – Bonnie Lykkes kreation – der kom ind til sidst og fik taget kontrollen tilbage. Happy ending, happy life, freak out and enjoy the ride.

 

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

© Tina Liv – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW – se mere her

 

 

 

 

 

Teater Malstrøm: STATE OF MIND – FREAKSHOW er en anmeldelse skrevet af Sussi C. Alminde, KULTURINFORMATION