Film

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ …… nogle store emner, hvor vi som tilskuer selv skal tage stilling ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

En forretning skal til at åbne. Et gigantisk udsalg af hårde hvidevarer og fjernsyn skal løbe af stablen. Hundredvis af købelystne kunder er ved at mase hinanden ned, da en flok demonstranter trænger igennem mængden, slår bannere op og stiller sig foran dørene til butikken, mens de råber: Stop overforbruget. Politiet fjerner dem og det går totalt amok i forretningen da den åbner.

 

Albert, der har stået i køen, får et kæmpefjernesyn under neglene. Han har lavet en forhåndsaftale med en aftager til det, Bruno. Han tager derud og fogeden er ved at tømme hans lejlighed. Bruno sidder som et vrag i en slidt sofa og er ved at opgive ævred. Albert får pengene for fjernsynet fra ham, men samtidig falder Brune bevidstløs om på gulvet. Hans telefon ringer og det er Brunos socialrådgiver, Henri. Han kommer med det samme og det viser sig, at han leder en støttegruppe for overforbrugere. Bruno er allerede på fallittens rand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

© Scanbox

 

 

 

 

 

Albert indrømmer at han er i samme båd. Albert bor i lufthavnen, hvor han slæber bagage. Han har formået at leve der, uden nogen har opdaget det. Han opretholder sit forbrug ved at videresælge ting som bliver inddraget, når folk går igennem håndbagagekontrollen. Det er ikke småting. Albert har en aftale med rengøringen, han sorterer tingene og sælger dem videre, og det er en rentabel forretning.

Klimaaktivisterne

Bruno og Albert mødes i Henris støttegruppe og på vejen derfra, bliver de shanghajet af en der byder på gratis øl og chips. Der er møde i klimaaktivistgruppen. De går med, for at få gratis øl. De er komplet ligeglade med klimabevægelsens idealer. De begynder at komme til møderne, uden den store overbevisning, men fordi der altid er gratis mad og drikke. Overskudsvarer.

 

Albert og Bruno bliver gradvist en fast del af bevægelsen. De finder venner og et uventet fællesskab blandt aktivisterne. Alligevel er de aldrig en ægte del af gruppen. Til gengæld udnytter de muligheder der opstår undervejs, til at få noget ud af de opgaver de bliver betroet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

© Scanbox

 

 

 

 

 

 

 

Sveske & Lexo

Albert og Bruno får tilnavnene: Sveske og Lexo, det bliver deres aktivistnavne. I aktivistgruppen bruger man ikke sit eget navn, så derfor får de dæknavne. Jonathan Cohen-Bruno/Lexo og Albert Laprade/Sveske, er virkelig morsomme og charmerende. På deres egen lidt underspillede facon, får de det optimale ud af figurerne. Man tror på dem. Filmen er skruet humoristisk og vittigt sammen. Du bliver hele tiden overrasket over udviklingen i handlingen.

Præstationerne

Det er dygtig instruktion af Olivier Nakache og Éric Toledano, de samme som stod bag kæmpesuccesen ”De urørlige”. Mathieu Amalric spiller Henri Tomasi, socialrådgiveren, der har et dobbeltliv. Han fremstår hjælpsom, forstående og tjenstvillig, men du føler hele tiden, at der er et eller andet der ikke er helt som det skal være. Det er det heller ikke. Han er strålende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR

© Scanbox

 

 

 

 

 

 

 

 

Den kvindelige hovedrolle, Cactus, Noèmie Merlant, er lige tilpas irriterende som den fanatiske klimaaktivist, med et brændende ideologisk blik, overenergisk fremtoning og altid i front. På et tidspunkt krakelerer hendes egne idealer og Noèmie Merlant viser sit alsidige skuespillertalent.

 

Filmen tager fat på nogle store emner, hvor vi som tilskuer selv skal tage stilling. Vores overforbrug er det nødvendigt? Behøver vi det vi køber? Er klimafanatismen ved at kamme over? Eller er demonstrationer dét der skal til, for at vi bliver opmærksomme på vores vej mod afgrunden?

 

Instruktørerne har sammensat aktivistholdet med personer i alle aldre og undervejs bliver de både udstillet og gjort til grin, men de viser også hvad deres klimamission er. De fremstår på den ene side lidt naive, samtidig med at vi uden løftede pegefingre ved at der skal gøres noget ved sagen.

 

Det er en forrygende og underholdende film.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

© Scanbox

 

 

 

 

 

 

 

 

ET SVÆRT ÅR. Instruktion og manuskript: Olivier Nakache, Éric Toledano. Medvirkende: Mathieu Amalric-Henri Tomasi, Noèmie Merlant-Cactus, Luana Bajrami-Antilope, Jonathan Cohen-Bruno/Lexo, Pio Marmaï-Albert Laprade/Sveske, Sandrine Briard-Siréne m.fl. Musik: Grandbrothers. Original titel: Une Année Difficile. Komediedrama.

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR – se mere her

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR – se trailer her

 

 

 

Filmanmeldelse: ET SVÆRT ÅR – er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm