Arkitektur: Flemming Bo Andersen om Le Corbusier
Villa Le Lac: 100-året for arkitekten Le Corbusiers gave til sine forældre
Le Lac
Byggeriet havde været i gang i et år. Og endelig kunne den schweizisk-franske arkitekt, Charles-Édouard Jeanneret, kendt som Le Corbusier, i 1924 byde sine forældre velkommen til deres nye hjem.
Le Corbusier ønskede at bygge en villa til sine pensionerede forældre, Georges Édouard og Marie Charlotte Amélie Jeanneret. “Det lille hus vil beskytte min far og mor i deres høje alder, efter et liv med hårdt arbejde,” forklarede arkitekten selv.
Med udsigt over Genèvesøen ligger Villa Le Lac. “En kasse liggende på gulvet,” omtalte Le Corbusier det modernistiske hus.
Huset var ikke det første, han havde tegnet til sine forældre. Men det skulle vise sig at være definerende og profetisk for hans fremtidige virke og indvirkning på arkitekter verden over.
Villa Fallet
Et studie i schweizer-hytter
Le Corbusiers opvækst var præget af gammel håndværkerkultur og musikkens kunst. Hans far og farfar var gravører indenfor urindustrien, og hans mor var musiker. Selv kom den unge Jeanneret i lære som gravør og ciselør.
Som 14-årig blev Charles-Édouard optaget på kunsthåndværkerskolen i La Chaux-de-Fonds, en skole, som var blevet grundlagt i det 19. århundrede med henblik på at uddanne gravører til urindustrien. Skolen var imidlertid meget alsidig, og da han blev optaget på et kursus, som bl.a. omfattede vægmalerier og skulpturer, vaktes hans interesse for arkitektur.
“Indtil 1907 havde jeg i min fødeby den lykke at have en fængslende pædagog som lærer, Charles L’Éplattenier. Det var ham, som åbnede kunstens døre for mig. Jeg husker det beskedne bibliotek, som var indrettet i et ganske almindeligt skab i vores tegnesal, og hvori vores lærer havde samlet alt, hvad han mente var nødvendigt for vores åndelige næring.”
Villa Fallet
Hvor Le Corbusier ønskede at blive maler, havde hans lærer Charles L’Éplattenier en anden opfattelse og opgave for ham. Læreren havde sagt til den unge Charles-Édouard, at han ikke havde evner for maleriet. Så for at stimulere til valget af arkitekturen havde læreren skaffet sin elev en byggeopgave, et hus til en kollega på skolen.
”Da jeg var 17 år, havde jeg det held at møde en mand, blottet for fordomme, som betroede mig at opføre et hus for sig. Fra da jeg var 18, til jeg var 19 år, byggede jeg dette hus med megen omhu og en masse rørende detaljer. Det var formentligt hæsligt, men det er i hvert fald fri for arkitektonisk rutine.”
Det var da heller ikke noget sensationelt hus, nærmest en villa i traditionel schweizer-stil. Huset hedder Villa Fallet.
Forskere har sidenhen påvist, at det i virkeligheden var opført af arkitekten René Chapallaz, som var knyttet til skolen som lærer. Han havde overladt til Charles-Édouard at tegne facaderne og dekorere interiøret.
L’Éplattenier og hans elever udviklede en lokal form for jugendstil kendt som ”style sapin” (på dansk ”fyrretræsstilen”), efter et ofte tilbagevendende motiv i deres arbejder. Stilen er kendetegnet ved en intensiv undersøgelse af naturen.
Efterfølgende tegnede og opførte Le Corbusier to lignende huse i sin fødeby. Honoraret for disse projekter brugte han til en studierejse i Sydeuropa og Tyrkiet.
Maison Blanche
Ambitionerne når nye højder
Da Le Corbusier kom hjem igen i 1912, var han som forvandlet.
Hans tidligere byggerier fik betegnelsen “damnatio memoriae” – et latinsk begreb, som betyder “fordømmelse af eftermælet” og “var en vanære”. Tidligere handlinger skulle altså ikke slettes fra historien, men huskes med vanære.
Efter tilbagekomsten byggede Le Corbusier villaen “Jeanneret-Perret” til sine forældre, også kendt som “Maison Blanche”, på den skovklædte bjergskråning nær La-Chaux-de-Fonds. Hans mest ambitiøse projekt til dato.
Jeanneret-Perret-huset var større end de tidligere huse og i en mere innovativ stil. Han var tydeligvis inspireret af sine rejser og læretid hos mestrene i moderne arkitektur, som distancerede ham fra Jugend-stilen.
De vandrette planer stod i dramatisk kontrast til de stejle alpine skråninger, og de hvide vægge og manglende dekoration skilte sig ud fra de andre bygninger på bjergsiden. De indvendige rum var organiseret omkring salonens fire søjler i midten og forudsagde de åbne interiører, han ville skabe i sine senere bygninger.
Projektet var ambitiøst. Det var også dyrere at bygge, end Le Corbusier havde forestillet sig. Så hans forældre måtte flytte fra huset indenfor ti år og til et mere beskedent hus.
Maison Blanche
Maison Blanche
Maison Blanche
Ideen i Orientekspressen
Det beskedne hus skulle blive Villa Le Lac.
Le Corbusier havde tegningerne klar, før han overhovedet havde fundet det rette sted at bygge sin gave til forældrene. Planen havde to hovedpunkter.
“Solen er mod syd (det kan noget!). Søen breder sig mod syd, bakket op af bakkerne. Søen og Alperne, der er spejlet i den, er foran og hersker over den fra øst til vest. Det er en slags ramme for min plan: Mod syd er dens længde en stue fire meter i dybden, men seksten meter lang. Vinduet er i øvrigt elleve meter langt (et vindue vel at mærke).”
“Boligmaskinen. Dimensioner, der er præcist tilpasset individuelle funktioner, tillader maksimal udnyttelse af rummet. Arrangementet er praktisk og rumligt økonomisk. Gennem en minimal pladsudnyttelse for hver funktion blev det samlede areal fastsat til 50 kvadratmeter. Den færdige plan for etplanshuset, inklusive alle indfaldsvinkler, dækker en overflade på tres kvadratmeter.”
Med planen i lommen brugte han lang tid på at lede efter det rigtige sted at bygge huset.
“Jeg steg mange gange om bord på Paris-Milano-ekspressen eller Orientekspressen (Paris-Ankara). I min lomme var planen for huset. En plan uden et plot? Planen for et hus på udkig efter en plot jord? Ja.”
En dag, om bord på Orientekspressen, så Le Corbusier et stykke jord til salg med udsigt over Genèvesøen. Det var drømmen, “mod syd” at han byggede en “levende maskine” – et hus så perfekt i sit design som et fly, en oceandamper eller … en skrivemaskine.
“Det lå ved søen og kunne siges at have ventet specielt på det lille hus. Vinavleren og hans familie, der solgte det, var meget imødekommende og behagelige. Salget blev skålet.”
Le Lac
Le Lac
“En forbrydelse mod naturen”
I huset ses Le Corbusiers trang til den moderne, internationale arkitektur kombineret med hans kærlighed til den typiske tidløse stil ved Middelhavet. 65 kvadratmeter i et plan. En funktionel bolig med tagterrasse, have, udsigt over søen og Alperne gennem et 11 meter langt vindue.
“Planen er afprøvet på stedet, og passer som hånd i handske. Fire meter fra vinduet ligger søen og fire meter bag hoveddøren vejen. Området, der skal holdes oppe, måler tre hundrede kvadratmeter og byder på en enestående udsigt, som ikke kan spoleres ved at bygge over en af de fineste horisonter i verden.”
“Husets højde er to en halv meter (regulativ minimum). Det ligner en lang kasse, der ligger på jorden. Den opgående sol bliver fanget af et skråt ovenlys, og resten af dagen passerer den på sit kredsløb foran huset. Sol, rum og grønt – hvad mere kan man ønske sig?”
Strukturelle problemer forårsaget af søen og billige byggematerialer førte til, at Le Corbusier beklædte husets nordside med rillet aluminium.
En skærmende pilerække tager af for den skarpe alpine nordenvind. På søsiden bag den vedbend-dækkede mur er der en siddeplads. Træer skygger for solen, og et hul i muren sørger for, at søudsigten er med ved bordet.
“Da det lille hus stod færdigt i 1924, og min far og mor kunne flytte ind, mødtes kommunalbestyrelsen i en nabokommune for at beslutte, at en bygning af denne art var “en forbrydelse mod naturen”. Af frygt for, at det alligevel kunne give anledning til konkurrence (hvem ved?), forbød kommunalbestyrelsen, at den nogensinde kunne blive efterlignet.”
Le Lac
“Det som du gør, gør det.”
Le Corbusier overtog sin mors valgsprog: “Ce que tu fais, fais le.” (på dansk: “Det som du gør, gør det.”)
Et valgsprog, som blev sigende for arkitektens senere virke. For han fortsatte og forfinede mange af de arkitektoniske tanker, som Villa Le Lac repræsenterer. En filosofi, som skulle kendetegne mange af hans største værker.
Få år senere, 1925-1927, præsenterede Le Corbusier på Pavillon de l’Esprit Nouveau med Plan Voisin-projektet på Paris-udstillingen, Exposition internationale des arts décoratifs. Her teoretiserede han “Fem punkter i en ny arkitektur”, som han omsatte i praksis på mange af sine bygninger:
1. Det skal løftes på søjler
2. Det skal have en åben rumplan
3. Det skal have en frit komponeret facade
4. Det skal have vinduesbånd
5. Det skal have en taghave
Villa Le Lac var altså ikke kun en gave til hans forældre, men blev også en gave til hele arkitekturens verden. En gave, som 100 år efter bliver ved med at inspirere og opfordre til innovation og dedikation. Elegant opsummeret i morens valgsprog: “Det som du gør, gør det.”
Le Lac
Arkitektur: Flemming Bo Andersen om Le Corbusier: Flemming Bo Andersen afholder jævnligt foredrag om de to arkitekter Le Corbusier og Jørn Utzon. D. 23. april 2024 kan du høre ham på Dragør Bibliotek fortælle om Jørn Utzons liv, virke og inspiration. Find billetter her
Læs også forfatterens artikel om Jørn Utzon her
Arkitektur: Flemming Bo Andersen om Le Corbusier – se mere om Flemming Bo Andersens forunderlige verden her på utzonphotos.com
Arkitektur: Flemming Bo Andersen om Le Corbusier, er skrevet af Flemming Bo Andersen. Alle fotos og tegninger er Flemming Bo Andersens & Le Corbusiers ejendom. Redaktion: Jesper Hillestrøm