TIVOLI: New York City Ballet 2024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. ikke blot en demonstration af overlegen teknik, de er essensen af æstetik …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilket glædeligt gensyn. Det er seks år siden New York City Ballet gæstede Tivoli. Mere end 60 dansere medvirker i disse forestillinger. Desuden bliver vi præsenteret for den nye generation af kompagniets dansere og de er fremragende. Vi har alle en tendens til at synes, at alt var bedre tidligere, men tid og stil har forandret sig og det har danserne også. Kompagniet har en bredere forskellighed, hvor højde ikke er primær og der er mange nationaliteter repræsenteret. Det er klædeligt.

 

Forestillingerne i Tivoli er de sidste af et års verdensomspændende tur, som markerer det legendariske balletkompagnis 75-års jubilæums-sæson.

 

Den visionære koreograf George Balanchine grundlagde kompagniet i 1948 sammen med Lincoln Kierstein. Det blev hurtigt kendt for dets fantastiske dansere og et enestående repertoire, med ekstraordinære koreografier og en helt ny moderne stil. Meget hurtigt blev Jerome Robbins medlem af kompagniet.

 

Balanchine og Robbins lagde langsomt fundamentet til det repertoire, som vi ser lidt af i dagene balletten er her. Der er kommet nye koreografer til og i programmet er også en ballet af koreografen Justin Peck, der nu er fast tilknyttet balletten. New York City Ballet ledes i dag af Jonathan Stafford, kunstnerisk vicechef Wendy Whelan og administrerende direktør Katherine Brown. New York City Ballet holder til på David H. Koch Theater i Lincoln Center, New York.

 

 

Aftenens program A:

Serenade

 

Koreografi: George Balanchine, 1935. Musik: Pjotr Tjajkovskij, Serenade for strygere. Kostumer: Karinska.

 

Aftenens første ballet, er en af Balanshines tidligste balletter. Allerede på det tidspunkt blandede han forskellige stilarter. I Serenade er der lidt Giselle, et strejf af Georgiansk folkedans, blandet op med hans egen opfattelse af, hvordan en ballet skulle formes. Man må sige han så rigtigt. Serenade er et af hans mest skulpturelle værker. Hans sans for at få danserne til at blive vægtløse og flytte sig fra et sted til et andet uden du opdager det, er næsten uhørt flot.

 

I Serenade har Balanshine arbejdet med det lette plastiske udtryk, samtidig med at han i åbningsscenen lader danserne stå på lige rækker, for derefter hurtigt at lade dem bryde op og indgå i sindrige mønstre. I serenade er der desuden adskillige eksempler på tableauer. De indtages på alle mulige måder og kan associere til bølgende vand, som hele tiden bevæger sig. Man bliver aldrig træt af denne koreografi. Jeg har set den mange gange og forbavses stadigvæk over de overraskelser man opdager undervejs. Danserne er i topform. De danser med en krop, det er en fornøjelse at se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pulcinella Variations

 

Koreografi: Justin Peck, 2017. Musik: Igor Stravinskij. Kostumer: Tsumori Chisato.

 

Et festfyrværkeri af en ballet. Ikke alene koreografisk, men også på kostume siden. Pulcinella Variations har været sat op af mange forskellige koreografer. Justin Peck har i dette værk ladet den klassiske ballet få fuld udblæsning. De ni dansere brillerede hver i sær med tempofyldte og halsbrækkende soloer og pas de deuxer, hvor der var avancerede løft. Teknisk en svær koreografi, der blev afleveret med skarp præcision. Der var ingen slinger i valsen.

 

Peck har også valgt den lidt gammeldags koreografiske måde, hvor danserne individuelt introducerer et bravurnummer. Jeg elsker denne form, for du sidder i spænding og venter på det fantastiske indslag. Som i Marius Petipa, 1818-1910, brugte en del i sine klassiske balletter. Kostumerne er et kapitel for sig. Det er ikke vanskeligt at se hvor Tsumori Chisato har fået sin inspiration fra. Pablo Picasso samarbejdede i flere produktioner med Ballets Russes, ledet af Sergei Diaghilev. Picasso skabte både kulisser og kostumer til hans forestillinger. Han lavede kostumetegninger til Pulcinella i 1920. Det var nu ikke de tegninger der fik mig til at tænke på Picasso, men hans skitser til Den trekantede hat, Le Tricorne fra 1919. De kan ses i det lille Picasso Museum i Malaga. Der ligger to Picasso Museer på Mercedes pladsen. Samspillet med Chisatos vidunderlige kubistist inspirerede kostumer og den klassiske dynamiske koreografi, var intet mindre end genial.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stravinskij Violin Concerto

 

Koreografi: George Balanchine, 1972. Musik: Igor Stravinskij.

 

Et sprudlende værk, hvor danserne får lov til at lege med mange forskellige stilarter. Det er tydeligt, at Balanshine har været inspireret af halvfjerdsernes pjankede facon. Han har helt klart blandet tidens store hit med flexede fødder og hænder sammen med alt muligt andet. Det er der kommet en tidløs cocktail ud af, hvor man bare må overgive sig til pudsige og underholdende intermezzoer, der i bogstaveligste forstand flyver ind og ud af scenen.

 

Kostumerne, hvis man kan kalde dem det, er sort/hvide og kunne været taget direkte ud af træningssalen. Det giver et uprætentiøs, stringent og afslappet udtryk, hvor du ikke bliver distraheret af overflødige indtryk. Man kan tydeligt se dansernes linjer og koreografiens billedsprog.

 

Balanshine, 1904-1983, havde en sjælden evne til at se danserne som en maler ser farver på et billede. Hans samarbejde med Stravinskij fornægter sig ikke, for du har virkeligt et indtryk af, at du kan føle musikken gennem danserne. Balanshine er uden tvivl en af de mest epokegørende koreografer i det 20. århundrede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Essensen af æstetik

New York City Ballet er ikke blot en demonstration af overlegen teknik, de er essensen af æstetik. Balletterne kan ses som en slags små vignetter, der er en sanselig og dekorativ oplevelse i nuet. Tivoli Copenhagen Phil var et smukt akkompagnement til alle balletterne. Dirigenten Andrews Sill havde virkelig styr på orkestret. Det lød simpelthen godt. Du behøver ikke være balletentusiast for at opleve disse værker, for de vil tale til din formopfattelse og nydelse. Det er simpelthen en fornøjelse.

 

 

 

TIVOLI: New York City Ballet 2024. Program A. (Danses 14.-15.-17.-18. august). Serenade-Solodansere: Sara Mearns, Indiana Woodward, Emilie Gerrity, Peter Walker, Aarón Sanz. Pulcinella Variations-Solodansere: Sara Adams, Miriam Miller, Tiler Peck, India Bradley, Emma von Enck, Preston Chamble, Jules Mabie, Chun Wai Chan, KJ Takahashi. Stravinsky Violin Concerto. Soloviolinist: Kurt Nikkanen. Solodansere: Emilie Gerrity, Peter Walker, Unity Phelan, Taylor Stanley. Program B (Danses 16.-17.-18. august): Fancy Free- Allegro Brillante- This Bitter Earth- Rubies. Forestillingerne spiller til 18. august 2024. Dirigent: Andrews Sill. Orkester: Tivoli Copenhagen Phil.

 

 

 

TIVOLI: New York City Ballet 2024 – se mere her

 

 

 

TIVOLI: New York City Ballet 2024 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm