Statens Museum for Kunst: Against All Odds

– Historiske kvinder og nye algoritmer

Kitty Kieland, “Stokkavannet”, 1890. Kielland forener den nøjagtige gengivelse af himmel og kyst med en forenkling af motivet, der angår både form og indhold. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. det lykkes fornemt for SMK at kaste nyt lys over udstillingens 24 kunstnere, der mod alle odds opnåede succes som professionelle kunstnere i deres egen tid …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Historiske kvinder set i lyset af kunstig intelligens

Udstillinger om danske kvindelige kunstnere har der været mange af inden for de seneste år. Netop nu får vi to mere, der begge byder på omfattende ny forskning. Den Hirschsprungske Samling stiller skarpt på danske kvindelige kunstneres bidrag til “det moderne gennembrud”, mens Statens Museum for Kunst (SMK) fokuserer på værker af nordiske kvindelige kunstnere fra samme periode.

SMK supplerer temaet med en redegørelse for, hvordan moderne teknologi kan udvikle en helt ny form for historieskrivning, og hvordan kunstig intelligens kan inddrages i formidlingen og dermed bibringe en anden sansning og forståelse, end vi traditionelt opnår gennem museernes kataloger og audioguides. Det sker under titlen “Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer”.

De glemte kvindelige kunstnere

Inden vi kaster os over den moderne teknik, skal vi naturligvis se nærmere på udstillingens kunstneriske tema: De glemte kvindelige kunstnere fra Norden og de mange problemer, de måtte kæmpe imod, inden de formåede at blive professionelle kunstnere på trods af alt.

Det er ikke første gang, at der redegøres for de hårrejsende forhold, som datidens kvinder og kvindelige kunstnere måtte kæmpe imod. Inden for de senere år har Eva Pohl redegjort detaljeret for temaet i “Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag”, Emilie Boe Bierlich og Anna Manly har gjort det i bogen “Anne Marie Carl-Nielsen” og senest har Den Hirschsprungske Samling fulgt trop med en publikation, som knytter sig til museets aktuelle udstilling.

SMK går et skridt videre og inddrager de europæiske strømninger, som uden tvivl smittede af på kvindernes situation i de nordiske lande.

Titler på nogle af datidens toneangivende bøger viser klart, hvad kvinderne var oppe imod: “Kvinden som forbryder og prostitueret”, “Om kvindens psykologiske svagsind” og “Køn og karakter”. Bøger, der alle skulle fastslå kvindernes underlegenhed.

Herhjemme bidrog disse tanker fx til at Den frie Udstilling i København stort set undlod at optage kvinder i den første halvdel af det 20. århundrede.

Fra temaet “Uden for byen”. Yderst til venstre Asta Nørregaard: “Bondekone fra Normandiet”, 1889. Yderst til højre Anna Petersen: “Bretagne pige ordner planter i et drivhus”, 1884. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Værkfortællinger

“Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer” fokuserer på 24 oversete nordiske kunstnere. Halvdelen af disse får en fyldig omtale i forbindelse med de såkaldte værkfortællinger, hvor et af deres kunstværker sættes i relation til deres kunstnerbiografi. Fornemt udført af kunsthistoriker Emilie Boe Bierlich. Teksterne bidrager til, at man bemærker og husker netop disse kunstnere.

Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at SMK i vid udstrækning har valgt billeder i stort format af de oversete, kvindelige kunstnere – ikke de typisk mindre malerier med blomster og vindueskarme, som der var mange af indenfor datidens kvindelige kunstneres vigtigste domæne.

Kunstig intelligens

Nu har vi lært de 24 kvindelige kunstnere at kende. Men hvad skal der til, for at de bliver husket og ikke endnu engang udskrives af kunsthistorien?

“Against All Odds” foreslår, at man benytter kunstig intelligens (AI).

Brugen af AI er endnu i sin vorden, men udviklingen og brugen af den går utroligt hurtigt. Det er derfor ikke en evig sandhed, vi her præsenteres for her. Udstillingen er blot et øjebliksbillede af, hvordan man arbejder med og oplever kunst gennem kunstig intelligens og algoritmer netop nu.

Ix Shells

For at synliggøre, hvilke muligheder AI tilbyder i kunstformidlingen, har SMK allieret sig med en af tidens største digitale kunstnere Itzel Yard (f. 1990, Panama), også kendt som Ix Shells. Hun er en internationalt anerkendt autodidakt, digital kunstner, som har specialiseret sig i abstrakt, generativ kunst samt audiovisuelle eksperimenter.

På udstillingen præsenterer Itzel Yard to digitale installationer baseret på generative teknologier. Installationerne anvender udstillingens værker, kvindernes biografier, efterladte arkivalier og mange års forskning som datasæt til at fortælle kvindernes fælles historie.

Tavse kilder

Jeg formoder, at Marianne Saabyes artikel “Tavse kilder. Nordiske fællesskaber i Paris og Bretagne 1880-85” er baseret på denne teknologi. Heri undersøger hun grundlaget for relationerne mellem de nordiske kvindelige malere i perioden. Det er i væsentlig grad baseret på udsagn, der har kunnet udledes af deres arbejder.

De skriftlige kilder har været relativt få, men ved at se billederne i et fælles perspektiv og ved at afkode de informationer, som ordløse kilder gemmer på, er det lykkedes Saabye at få indblik i bolig- og uddannelsessituation, landlige studierejser, samarbejde og mere overordnet de fælles kunstneriske mål.

Ix Shells benytter tillige de tavse kilder til at skabe egne abstrakte værker. Kilderne vidner om kvindernes rejser rundt i Europa og Mellemøsten, deres personlige relationer, samt farver og detaljer fra deres værker. Disse data bliver til abstrakte, geometriske former, som langsomt bevæger sig hen over væggene, der omslutter publikum. Billederne påvirkes desuden af publikums bevægelser gennem rummet.

Kortet viser hvilke kvinder, der befandt sig hvor i perioden for det moderne gennembrud. Det er skabt på baggrund af oplysninger om computerregistrerede billeder i database. De bearbejdede oplysninger danner basis for Marianne Saabyes artikel “Tavse kilder. Nordiske fællesskaber i Paris og Bretagne 1880-85”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Anne Marie Carl-Nielsen chatbot

På udstillingen er der også mulighed for at gå i dialog med en digital udgave af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945). Det sker via en chatbot udviklet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Chatbotten er indtil videre kun programmeret til at formidle specifik viden fx om Anne Maries rytterstatue af Christian 9., bronzedørene til Ribe Domkirke og skulpturen “Havfrue”. Hendes parforholdsproblemer til ægtemanden Carl Nielsen må vi vente på til chatbot version 2.0. Hvis museet beslutter sig for en sådan videreudvikling!

Vurdering

Det lykkes fornemt for SMK at kaste nyt lys over udstillingens 24 kunstnere, der mod alle odds opnåede succes som professionelle kunstnere i deres egen tid. De udstillede værker er generelt af fornemmeste kvalitet. Jeg selv har fundet kunstnere, som jeg gerne vil lære nærmere at kende fx Kitty Kielland (N), Hanna Hirsch-Pauli (S) og Fanny Churberg (F).

Om disse kvinder også vil blive en del af kunsthistorien i fremtiden vil vise sig. Der er dog ingen tvivl om, at ny teknologi vil kunne bidrage til dette. Især inden for forskningen.

Om publikum får lyst til at gå i dialog med Anne Marie Carl-Nielsen og andre af udstillingens kunstnere, er jeg mindre sikker på. Det afhænger helt af kvaliteten. I hvert fald skal chatbotten være velforsynet med oplysninger. Mangler væsentlige informationer, risikerer man fejlagtige svar. Det er ikke nok, at de indgåede informationer er korrekte.

Bertha Wegmann, “Anna Seekamp. Kunstnerens søster”, 1882.

Et af to store portrætbilleder, der byder publikum velkommen til udstillingen.

Etik og miljøbelastning

Desuden rummer denne teknologi etiske problemer. Hvor tæt kan man gå på andre mennesker? Selv de afdøde har krav på et privatliv. Skal vi have adgang til intime detaljer om Anne Marie Carl-Nielsen og ægtemanden Carl Nielsen?

Om Ix Shells interaktive visualiseringer af de kvindelige kunstneres aktiviteter bliver en del af fremtidens museumsoplevelser, tvivler jeg på. Det er primært på idéplan, at der en sammenhæng mellem den digitale kunst og de kunstnere, der lægger krop og billeder til. Jeg har i hvert fald svært ved at se sammenhængen mellem de smukke portrætter og de digitale versioner. Er det blot endnu et tilbud inden for oplevelsesindustrien, der skal lokke nyt publikum ind på museet?

Vi har tidligere oplevet noget lignende på Arken, hvor et computerprogram dannede kunstige naturbilleder på basis af millioner af ægte naturfotos. Imponerende på storskærmen, men nu har vi set, at det kan lade sig gøre. Og den ægte vare er langt at foretrække! Også når det gælder værker af oversete kvindelige kunstnere!

En væsentlig problemstilling, som SMK ikke berører, er miljøbelastningen ved brug af chatbotter og ChatGPT. En enkelt søgning koster det samme i energi som 40 opladninger på en mobiltelefon eller en kilometers kørsel i en elbil. Læg hertil de store mængder vand, der skal benyttes til at nedkøle datacentrene med!

Miljøbelastningen bliver enorm. Iflg. DR’s tech-podcast vil brugen af AI kræve lige så meget strøm som hele Tysklands energiforbrug.

Den digitale kunstner Ix Shells har skabt dette værk, der benytter input fra en lang række af udstillingens billeder. Desuden afspejles publikums bevægelser i rummet via et indbygget kamera. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Konklusion

SMK’s udstilling “Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer” sætter velfortjent fokus på 24 kvindelige kunstnere, som vi bør kende og værdsætte.

Vi får tillige i rigt mål informationer om, hvad de var op imod.

Desuden får vi et godt indblik i, hvordan nye algoritmer kan styrke forskningen og evt. bidrage til formidlingsopgaver.

Set i sammenhæng med Den Hirschsprungske Samlings forbilledelige forskning er vi blevet afgørende klogere på en række fremragende nordiske kvindelige kunstnere.

Besøg begge udstillinger, de supplerer hinanden på bedste vis!

Øverst: Træsnittet “Aftenstemning” er udført af den danske kunstner Henriette Hahn-Brinkmann (1862-1934). Det forestiller kunstnerkollegaen Niels Hansen Jacobsen og er et sjældent venskabsportræt, hvor en kvinde skildrer en mand. Nedenunder Anna Ancher: “Kunstnerens mor Ane Hedvig Brøndum i den røde stue”, 1909. Til højre Ellen Thesleff: “Thyra Elisabeth”, 1892. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Statens Museum for Kunst: “Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer”. Udstillingen vises frem til den 8. december 2024. I forbindelse med udstillingen har SMK udgivet et omfattende katalog, som præsenterer værkerne, forskningen og de mange undersøgelser bag udstillingen. Omfang ca. 250 sider. Pris ca. 250 kr.

De deltagende kunstnere er : Anna Ancher (1859-1935), Julia Beck (1853-1935), Anna Boberg (1864-1935), Eva Bonnier (1857-1909), Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), Mina Carlson Bredberg (1857-1943), Anna Cassel (1860-1937), Fanny Churberg (1845-1892), Elin Danielson Gambogi (1861-1919), Henriette Hahn Brinckmann (1862-1934), Marie Henriques (1866-1944), Hanna Hirsch Pauli (1864-1940), Suzette Holten (1863-1937), Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), Kitty Kielland (1843-1914), Oda Krohg (1860-1935), Amélie Lundahl (1850-1914), Emilie Mundt (1842-1922), Asta Nørregaard (1853-1933), Anna Petersen (1845-1910), Helene Schjerfbeck (1862-1942), Ix.Shells (1990-), Amanda Sidwall (1844-1892), Ellen Thesleff (1869–1954), Bertha Wegmann (1846-1926).

Statens Museum for Kunst: Against All Odds – se mere her

Se endvidere Lyksteds anmeldelse af Den Hirschsprungske Samlings udstilling her

Statens Museum for Kunst: Against All Odds er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm