Det Kongelige Teater: ET FOLKESAGN
Ballet i Operaen – Store scene
Foto: Per Morten Abrahamsen
✮✮✮✮✮
‘ ….. tidstypisk billede for den romantiske periode, hvor alt kunne ske ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
ET FOLKESAGN er en ballet i tre akter og blev uropført på Det Kongelige Teater i 1854 og har været danset i ubrudt tradition siden da. Den blev ny opsat i 2011 og nu denne repremiere i 2024. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har med nænsomme hænder sat nyt liv i denne meget klassiske og traditionsbundne Bournonville-ballet. ET FOLKESAGN er en af Bournonvilles mest populære balletter. Med kombinationen af den livlige koreografi og iørefaldende musik, har du en ideel cocktail.
Bournonville
August Bournonville (1805-1879), var en dansk danser, koreograf og balletmester. Han skabte over 50 balletter foruden et utal af divertissementer. Små ti af hans balletter er bevaret. Den Kongelige Ballet skylder Bournonville en del, for ballettens internationale ry, er igennem årene mestendels blevet skabt på grundlag det repertoire han efterlod, og den tradition bliver videreført.
Teknikken
August Bournonville kreerede sin helt egen stil. Det mest karakteristiske er de forskellige spring og mange batteringer, som er små hurtige slag eller krydsninger med fødderne.
Ligeledes kigger man i den retning bevægelsen foregår. Épaulementet. Man forstærker bevægelsen, for tilskueren vil uvilkårligt kigge i den retning danseren kigger. Armene bliver holdt lavt og for det meste rundede. Der er utrolig megen gratie og ynde i koreografierne. Små og store trin glider let med en fin frasering. I hans balletter kom der også usædvanlig megen mimisk udtryk. Alle disse tekniske ting er alt sammen med til at gøre Bournonville til noget ganske særligt, og de kommer tydeligt frem i denne ballet. Uagtet at Hübbe og Englund har peppet den lidt op, har den bevaret sin originalitet.
Foto: Klaus Vedfelt
Et eventyr
I virkeligheden er ET FOLKESAGN et kærlighedseventyr og handler i korte træk om to unge mennesker, som ikke kan få hinanden og må så grueligt meget igennem inden det lykkes. Lokationen er i Jylland i 1500-tallet og handler om junker Ove, der forelsker sig i bjergpigen Hilda, danset af Stephanie Chen Gundorph. Stephanie er en ægte primaballerina. Med feminin og æterisk udstråling er hun en fornøjelse at se danse. Hun har en strålende teknik og Hilda karakteren passer perfekt til hendes personlighed.
Junker Ove, Ryan Tomash, er forlovet med Birthe, Holly Dorger, som er arving til godset Højgården. Birthe er en hystade og koster rundt med familie og personale. Holly har det der glimt i øjet du ikke kan tilegne dig, men bare har. Denne karakter er endnu en, der viser hendes ikke alene store dansetalent, men også hendes humor og alsidighed. Hun er en perle i forestillingen. Ryan Tomash er Det Kongelige Teaters bedste bud på en verdensstjerne. Jeg har nu set ham i adskillige forestillinger og han forbavser hver gang med sin elegance og ballon (næsten svævende vægtløse spring). Han bliver bedre og bedre. Hans partnerarbejde er fremragende.
Det viser sig at de to piger er blevet forbyttet som spædbørn, men trådene bliver redet ud med møje og besvær. Niels W. Gades brudevals er komponeret specielt til ET FOLKESAGN. Ikke alle er klar over at den er fra denne ballet, selvom den bliver spillet til næsten alle bryllupper i dag.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Første akt
Første akt er lidt langtrukken, men det bliver opvejet af den spektakulære og smukke scenografi af Mia Stensgaard. Stensgaards kostumer er vilde, vanvittige og avancerede. Det er et godt greb at blande nutiden ind i forestillingens kostumer og karakterer. Hendes kostumer er fabelagtige. Nutidens forestillinger får også en ekstra dimension i forhold til scenografien. Et er, at man stadigvæk i rigelige mængder bruger soffitter og sætstykker, men videoprojektionerne giver det hele en ekstra dimension. Det har Stensgaard udnyttet til fulde så hele scenerummet bliver brugt optimalt, også ved at bruge levende figurer, der hænger ned fra loftet. Mia Stensgaard får de ekstra stjerner fra KULTURINFORMATION. Jeg glæder mig til at se den næste produktion fra hende.
Anden akt
Anden akt virker koreografisk rodet, med de mange forskellige typer individer, som vrimler ind og ud mellem hinanden. Der sker for meget. Det bliver vanskeligt at se en koreografisk linje.
Tredje akt
I tredje akt kommer vi hjem til Bournonvilles rødder i pas de sept. Det som alle kender som den gedigne Bournonville stil. Batteringer små soloer, små pas de trois, etc., og danserne var strålende. Denne akt kulminerer med det storslåede bryllup mellem junker Ove og Hilda. Igen fantastiske kostumer. Det skal nævnes i denne sammenhæng, at korpset var en ren fornøjelse denne aften. De dansede med én krop og holdt deres placeringer.
To sider af en sag
Balletten ET FOLKESAGN er et tidstypisk billede for den romantiske periode, hvor alt kunne ske. Man skelnede ikke mellem virkelighed og fantasi. Symbolikken er tydelig, der er altid to sider af en sag.
Med brudevalsen hængende i ørerne var det et dejligt gensyn med den folkekære ballet, ET FOLKESAGN.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Det Kongelige Teater: ET FOLKESAGN.
Koreografi: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund efter August Bournonville. Musik: Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Dirigent: Robert Houssart. Scenografi og kostumedesign: Mia Stensgaard. Dramaturgi: Ole Nørlyng. Lysdesign: Mikki Kunttu. Videodesign: Martin Reinwald og Sebastian Eskildsen.
Medvirkende:
Stephanie Chen Gundorph-Hilda, en bjergpige, Frøken Birthe-Holly Dorger, Junker Ove, hendes forlovede-Ryan Tomash, Oliver Marcus Starpov-Muri, Viderik, hendes søn- Tobias Praetorius, Diderik, hendes søn-Jón Axel Fransson, Fru Kirstine-Mette Bødtcher, Hr. Mogens-Sebastian Pico Haynes, Cathrina- Joscelin Dolson m.fl. Pas de sept: Tara Schaufuss, Emma Riis-Kofoed, Dette Baltzer, Emilie Palsgaard-Jensen, Gregory Dean, Guilherme de Menezes og Meirambek Nazargozhayev. Den Kongelige Ballet. Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Teater: ET FOLKESAGN – se mere her
Det Kongelige Teater: ET FOLKESAGN er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm