Den Hirschsprungske Samling: Hos mig –

Skagensmaleren Viggo Johansen

 

 

 

den oversete skagensmaler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En gruppe mennesker er samlet omkring et bord i en stue. Interiøret fremstår borgerligt. Vi er i Johansens hjem på Frederiksberg i København. “Aftenpassiar – Chez moi”, 1886.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. Er man interesseret i at blive klogere på et væsentligt og hidtil underbelyst aspekt ved skagensmalerne, er der derfor al mulig grund til at aflægge udstillingen et besøg ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kender alle skagensmalerne P.S. Krøyer og Michael Ancher. De er nærmest blevet kanoniseret for deres portrætter af vejrbidte fiskere, der i slutningen af 1800-tallet med livet som indsats sørgede for at brødføde deres familier i Skagen. Men hvem var Viggo Johansen?

 

Skagensmaleren Viggo Johansen (1851-1935) var berømt på sin egen tid, men havnede hurtigt i glemmebogen. Den manglende interesse skyldes formentlig, at hans motivverden var så langt fra de andre mandlige skagensmalere, som tænkes kan. Han var som Anna Ancher en “hjemmets maler”, hvor de små stuer og familiens skød var i centrum.

 

Det skal der nu rettes op på, mener man på Den Hirschsprungske Samling, der sammen med kunstmuseerne i Ribe og Skagen står bag den nye udstilling “Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen”. Den ledsages af en fornem forskningsbaseret publikation med samme titel.

Glade jul

Helt ukendt er Viggo Johansens værk dog ikke. Et af hans malerier kender vi nemlig allesammen, selv om det formentlig er de færreste af os, der kan sætte navn på maleren. Det gælder maleriet “Glade jul” – et stemningsmaleri fra juleaften i 1890; en juleaften, der blev holdt i familiens hjem

 

Maleriet befinder sig til daglig på Den Hirschsprungske Samling, hvor det hvert år i december måned bliver et tilløbsstyke uden lige. Ikke underligt, for billedet udtrykker nemlig essencen af, hvad vi forstår ved en rigtig dansk jul med sang og dans omkring et fint pyntet juletræ.

 

Selv om billedet udtrykker noget typisk dansk, blev det hurtigt verdensberømt. Maleriet blev nemlig vist på Verdensudstillingen i Chicago i 1893, og herefter blev det blandt andet udstillet i Tokyo og Yamaguchi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Køkkeninteriør”, 1884, fra udstillingens plakat og publikationens forside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hos mig

Udstillingens titel “Hos mig” er hentet fra et maleri af Viggo Johansen, “Aftenpassiar” fra 1886, som blev udstillet på Salon des Artistes français i Paris i 1887 med den franske titel “Chez Moi”, på dansk “Hos mig”.

 

Titlen henviser ikke blot til Viggo Johansens bolig og privatliv, men også til, at vi i hans malerier oplever verden set gennem hans øjne. Karakteristisk for Johansen billeder er nemlig, at de får os til at bemærke det, vi måske ikke umiddelbart ser og lægger mærke til.

 

 

 

 

 

 

 

Viggo Johansen blev kaldt lysets mester. Når han gengav levende lys brugte han pastose farver. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem var han?

Født i en københavnsk købmandsfamilie viste Viggo Johansen allerede i en tidlig alder talent for at tegne. Det førte til, at han som 17-årig blev optaget på Kunstakademiet. Da kunstnerkolonien på Skagen dengang var stedet, hvor alt det nye skete, tog han dertil i 1875. Her mødte han Martha – en kusine til Anna Ancher. Viggo og Marta blev forlovet samme sommer og gift i Skagen i 1880. Sammen fik de seks børn og boede i perioder i Skagen og ellers i København.

 

Johansen fik snart succes med sine malerier, som han ikke blot udstillede herhjemme, men også flere steder i Europa og i USA. En væsentlig indtægtskilde var dog undervisning. Han endte med at blive direktør på den nyoprettede Kvindeskole på Kunstakademiet.

 

Johansens væsentligste indsats var dog hans bidrag til udviklingen af det moderne maleri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bare barnenumser på malerier var noget ganske usædvanligt på den tid, men ikke for Viggo Johansen. Til venstre “Børnene vaskes”, 1887, (privateje). Til højre “Børnene vaskes”, 1888. (Ordrupgaard). Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Motiverne

Som nævnt adskilte Viggo Johansens motiver sig markant fra de øvrige skagensmalere. Han gjorde hustruen og de seks børn til sit hovedmotiv. Og hans malerier fra hverdagen viser kvindens usynlige arbejde i hjemmet med trøst, opdragelse, dannelse, børnevask og køkkenarbejde. Noget ganske usædvanligt på den tid.

 

Når Johansen malede naturen, gengav han ikke det dramatiske hav ved Skagens kyster, som var hans mandlige kollegers domæne. I stedet fokuserede han på sandblæste, mennesketomme landskaber, regnvåde gyder, månelys over stille marker og måske en flok gæs i et ellers øde landskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Gamle huse i Skagen”, 1884. Det tidlige landskabsbillede af Viggo Johansen viser Skagen som et fattigt, barsk og forblæst sted. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stemningsmalerier

Der skulle gå ni år fra Johansens udstillingsdebut i 1876 og til 1885, hvor han for første gang udstillede et landskabsmaleri for offentligheden. På det tidspunkt var billederne præget af realisme uden forsøg på at forskønne motivet. Fx “Gamle huse i Skagen”, 1884, der viser, at Skagen var et fattigt, barsk og forblæst sted.

 

Det ændrede sig efter en rejse til Paris i 1885, hvor Johansen blandt andet lod sig inspirere af Claude Monet. Som følge heraf blev hans landskabsmalerier mange år frem til sanselige stemningsmalerier. Fx “Septemberaften på Skagen” fra 1889.

Fra moderskødet

Billeder fra privatlivet blev efterhånden mere almindelige i slutningen af 1800-tallet. På P.S. Krøyers “Marie og Vibeke Krøyer hæklende i hjemmet ved Skagen plantage”, 1898, er stuen pyntet med store røde valmuer, og mor og datter er forvandlet til smukke pyntegenstande i harmoni med interiøret i kunstnerens elegante iscenesættelse.

 

Viggo Johansen går imidlertid skridtet videre og beskriver familielivet mere realistisk. Så realistisk, at kunsthistorikeren Julius Lange (1838-1896) forarget talte om sovekammerbilleder. Johansen var tilsyneladende gået over stregen, når han viste, at moderskabet ikke blot var glædefyldt, men også indebar rengøring, indkøb, madlavning, syning af tøj og tøjvask.

 

 

 

 

 

 

 

 

“Mellem kunstnere” , 1903, fra Stockholms Nationalmuseum. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johansens netværksbilleder

Viggo Johansen inviterede også offentligheden til at se med, når han holdt aftenselskaber. På disse billeder kunne man se gæsternes ansigter smukt oplyste og gengivet intimt og levende trods aftenmørket. Men hvem var det, der samledes i Johansens hjem i petroleumslampens skær?

 

Det var Johansens private og professionelle omgangskreds, hvilket giver os et godt indblik i de sociale omgangsformer på den danske kunstscene i slutningen af det 19. århundrede.

 

Blandt deltagerne var fx P.S. Krøyer, Karl Madsen, Michael Ancher, Thorvald Bindesbøll, Julius Paulsen, Kristian Zahrtmann, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring.

Johansens gode selskab

Trods billedernes private karakter var de iscenesatte og malet med offentligheden for øje. Hvad publikum ikke kunne vide var, at Viggo Johansen ikke nødvendigvis gengav de oprindelige deltagere. Han valgte selv de kunstnere, som han ønskede at gøre til en del af det gode selskab.

 

En undtagelse var dog “En akademirådsforsamling på Charlottenborg i 1904”, 1906-08. Her var alle de tilstedeværende mænd (!) afbildet – og gengivet præcist nok til, at de har kunnet identificeres.

 

Det er interessant, at disse danske venskabs- og broderskabsmotiver var eftertragtede såvel i Frankrig som i USA.

 

 

 

 

 

 

 

“Børn, der maler forårsblomster”, 1894. Skagens Museer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftertiden

Viggo Johansens motiver af kulturpersonligheder gik imidlertid hurtigt af mode. Han blev således den første og sidste maler, der skabte den kategori af billeder herhjemme.

 

Johansens billeder nåede dog at blive til stor inspiration for andre af samtidens kunstnere. Blandt andet for Anna Sophie Petersen, som malede “En aften hos veninden. Ved lampelys”, 1891. Maleriet var det centrale i Den Hirschsprungske Samlings seneste udstilling “Kvindernes moderne gennembrud”.

Vurdering

Jeg har skrevet det før, men gentager gerne: Man bliver altid klogere efter et besøg på Den Hirschsprungske Samling. Gang på gang præsenteres vi for aktuel forskning, der giver os ny indsigt i en kunstner eller et tema. Det gælder også denne gang.

 

Informationerne om Viggo Johansen har hidtil været sporadiske og skulle indhentes fra en lang række kilder. Først nu får vi et samlet overblik over Johansens bidrag til det moderne gennembrud. Det sker takket være denne udstilling og den tilhørende, velillustrerede og interessante, forskningsbaserede publikation.

 

Med udstillingen “Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen” er der føjet endnu en brik til historien om skagensmalerne. Er man interesseret i at blive klogere på et væsentligt og hidtil underbelyst aspekt ved skagensmalerne, er der derfor al mulig grund til at aflægge udstillingen et besøg. Og så lad mig tilføje – hvis nogen skulle være i tvivl: Iscenesættelsen er som sædvanlig fremragende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Inspireret af Claude Monet blev Viggo Johansens landskabsmalerier mange år frem til sanselige stemningsmalerier. “Fra de lyse nætters tid”, 1894. Foto: Niels Lyksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen. Udstillingen vises frem til den 25. maj 2025. Den ledsages af en forskningsbaseret publikation med samme titel udgivet af Strandberg Publishing. Hovedartiklerne er naturligvis fagfællebedømt. Softcover med 176 gennemillustrerede sider. Mange af billederne vises i stort format over to sider. Pris: 299,95 kroner (vejl.)

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen – se mere her

 

 

 

Coverfoto: “Skagen Østerby efter regn”, 1885. Skagens Museer.

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm