Randers Kunstmuseum: Kærlighed til Kunst

 

 

 

 

 

– H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Strøbæk er detaljens mester, hvilket ses på portrættet her af Dronning Margrethe fra 1977. Foto: Ole Akhøj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. Randers Kunstmuseum har begået lidt af en genistreg ved at vise H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling …. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Majestætens samling er en fortryllende rejse udi kunsthistorien

Den første indskydelse, der rammer mit sanseapparat, da jeg træder ind i museumsrummet på Randers Kunstmuseum med henblik på at se udstillingen ”Kærlighed til kunst – H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling”, er den røde farve, som pryder væggene.

 

Her er i bogstavelig forstand tale om versionen af rød, som postkasser var forsynet med, da sådan nogle fandtes i bybilledet. I princippet udgør netop denne farve således et blik bagud i historien og på samme tid en iagttagelse tilbage i kunsthistoriens mange epoker.

 

Hvis udstillingen, der åbenbarer Dronning Margrethes kunstsamling, var et udtryk for ordinær sentimentalitet, ville det være enkelt blot at fremstille udstillingen ud fra et rent behov for at skue tilbage til tider, man muligvis har et længselsfuldt forhold til, men den rette sammenhæng er meget langt fra så simpel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette maleri af Oluf Høst fra 1955 optræder med en næsten blændende lysfylde. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et sikkert øje

Her kan jeg roligt i min vurdering af udstillingen gå et skridt videre og klart erklære, at Dronningen som kunstsamler har en eksemplarisk god smag, og det kan jeg påstå i forlængelse af, at alle ved, at ”smag” er en statisk størrelse og vanskelig at diskutere; men jeg vil ikke desto mindre vove en tese, der går ud på, at det kræver et sikkert øje og en veludviklet kunstforstand at erhverve sig værker, der er kendetegnet ved en så gennemgående høj og bredtfavnende kvalitet, som man nu oplever det på Randers Kunstmuseum.

 

Den tidligere nævnte vægfarve får relativt overraskende og ret omgående en sekundær rolle at spille i udstillingens disponering. Knapt så forbavsende er det, at dronningen og hendes familie – først og fremmest Prins Henrik – er blevet skildret og portrætteret massivt og i adskillige stilarter.

 

Jeg lader mig øjeblikkeligt betage af fire tilsyneladende groft modellerede skulpturelle portrætbuster af Dronningen og Prinsgemalen samt de to sønner Frederik og Joachim. Skulpturerne, støbt i bronze, er gestaltet af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen og står i deres soliditet som vidnesbyrd på en stærkt forbundet familie. Værkerne er fra 1996 og 1997.

 

Jeg har dog allerede i forløbet stiftet bekendtskab med Niels Strøbæks to portrætter af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Strøbæk er detaljens mester og netop detaljer rummer portrætterne til overflod.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fire tilsyneladende groft forarbejdede skulpturelle portrætbuster af Dronningen og Prinsgemalen samt de to sønner Frederik og Joachim er støbt i bronze, og oprindeligt modelleret af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevægende i sin alsidighed

Herefter kan man eklatant gå på opdagelse i, primært, malerier, som hver især står som håndgribelige eksempler på kunstens adskillige epoker. Jeg nævner i flæng i samme moment, jeg opdager, at de røde vægge nu optræder som nærmest ultramarinblå, væsentlige kunstværker af Michael Ancher, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi, Lauritz Tuxen, Paul Fischer, Niels K. Skovgaard og ikke mindst Dronning Margrethes tipoldemor, Dronning Louise, som var ganske ferm med de spidse pensler, hvilket kan opleves i to små, men tankevækkende malerier.

 

Lauritz Tuxens udaterede maleri af en afslappet Kong Christian 10. i selskab med Dronning Alexandrine og kunstnerens hustru Frederikke Tuxen og datteren Nina, trækker i sagens natur en direkte linje tilbage i tiden, hvor det daværende kongepar ofte besøgte Skagen og sommerresidensen Klitgaarden. Værket har Dronningen erhvervet sig på en auktion.

 

Vilhelm Hammershøi har i de seneste år opnået en genopstandelse som auktionshusenes ubetingede darling. Eksemplet på udstillingen i Randers har udgangspunkt i en familierelation idet Hammershøi i 1896 skildrede rytterstatuen af Kong Frederik 5., der som bekendt er placeret centralt på Amalienborg Slotsplads. Skulpturen er naturligvis skabt af den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly over en årrække, men den blev officielt indviet i 1771.

 

Man befinder sig faktisk godt i selskab med H.M. Dronning Margrethes kunstsamling og des mere, jeg bevæger mig frem i udstillingen, jo mere bevægende står den i sin fortryllende alsidighed. Et maleri af Oluf Høst optræder med en næsten blændende lysfylde. Der er bølgegang for alle pengene i et Olaf Rude-maleri og det samme kan man sige om et voldsomt maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen. Repræsentanterne for det danske kongehus tilhører Søens Folk – i hvert fald da Dronningens far Kong Frederik 9. var regent.

 

Længere fremme i udstillingsforløbet begynder værkerne at skabe associationer til vores egen tid. Jeg har nævnt maleriet af Havsteen-Mikkelsen, men store personligheder inden for den moderne billedkunst står stærkt i udstillingens fuldbyrdende afsnit.

 

Jeg bemærker med tilfredshed et ganske fint maleri af Mogens Andersen – dog ikke et af hans karakteristiske værker båret oppe af brede, sorte penselstrøg, der kun lader lys trænge igennem i glimt. Det aktuelle besidder en blå tone, hvilket tilføjer en for kunstneren usædvanlig lethed i organismen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pietro Annigonis maleri af Prins Henrik skaber som portræt samtidigt et billede af en epoke. Foto: Ole Akhøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Preben Hornungs repræsentation

Et stærkt maleri af Per Kirkeby står som et rødt, glødende punkt i denne del af udstillingen, og nu på lysegul baggrund, men jeg har allerede på dette tidspunkt set en serie skitser, som maleren Preben Hornung har lavet af Dronningen som forberedende arbejder til et af de tre store portrætter, han har malet af hende.

 

Hornung er en kunstner, der fylder en del på udstillingen, hvilket ikke er underligt, da han samtidig er en af de kunstnere, der er repræsenteret med flest værker i Dronningens kunstsamling. En opstilling med en blomsterbuket som motiv lyder muligvis ret banalt; men ikke når kunstneren hedder Preben Hornung, som i øvrigt blev født i 1919 og døde i 1989.

 

Dronning Margrethe selv har beskrevet det pågældende værk med ordene »Det er både det naturalistiske og det poetiske, og det lidt abstrakte forenet og så i en farveklang, så man tror, det er løgn«. Det er svært at indvende noget mod denne royale analyse.

 

Jeg kan godt forstå, at der var mange mennesker til stede på Randers Kunstmuseum, da jeg besøgte udstillingen på en helt almindelig tirsdag sidst i oktober, og de fik en oplevelse af et antal kunstværker erhvervet med, som udstillingens titel antyder, kærlighed til kunsten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lauritz Tuxens udaterede maleri af en afslappet Kong Christian 10. i selskab med Dronning Alexandrine og kunstnerens hustru Frederikke Tuxen og datteren Nina i klitterne i Skagen. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dronning Margrethe har beskrevet dette maleri af Preben Hornung med ordene »Det er både det naturalistiske og det poetiske,

og det lidt abstrakte forenet og så i en farveklang, så man tror, det er løgn«. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

 

 

I et poesifyldt perspektiv

Der er værker, jeg ikke har nævnt, og det er der en naturlig årsag til, da udstillingen er omfattende; men jeg vil dog lige afslutningsvis dvæle ved en skildring af Prins Henrik, malet af den italienske portrætmaler Pietro Annigoni.

 

Billedet fremstiller Prinsgemalen som en karismatisk karakter med halvt åben, hvid skjorte, hvor man lige bag kraven kan ane en guldkæde. Billedet er malet i årene efter Dronning Margrethes tronbestigelse i 1972, og maleriet af Prins Henrik skaber som portræt samtidigt et billede af en epoke, som var vigtig i ægteparrets liv.

 

I udstillingskatalogets efterskrift nævner museumsdirektør Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum, at værkerne på den aktuelle udstilling alle er blevet erhvervet af Dronningen og ikke er den del af den samling af kunst, som ejes af staten og stilles til rådighed for den siddende regent. Dette sætter Dronning Margrethes kærlighed til kunsten i et poesifyldt perspektiv og jeg vil uden at tøve kalde det lidt af en genistreg, at Randers Kunstmuseum nu viser denne bredt facetterede kunstudstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto, der viser H.M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik i Niels Strøbæks version på postkasserød baggrund. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen ”Kærlighed til kunst – H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling” kan ses på Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Randers, frem til d. 14. december 2025. Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog på 110 sider.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Randers Kunstmuseum: Kærlighed til Kunst – se mere her

 

 

 

 

 

Randers Kunstmuseum: Kærlighed til Kunst. Coverfoto: To markante værker af Preben Hornung og Per Kirkeby er placeret i behørig indbyrdes afstand på lysegul baggrund. Foto: Lars Bay

 

 

 

 

 

 

Randers Kunstmuseum: Kærlighed til Kunst er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm