Boganmeldelse: RUSSERNE KOMMER

 

 

 

 

Historisk-dokumentaristisk-biografisk roman

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. en bragende god roman ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUSSERNE KOMMER er efterfølgeren til ’Berlin brænder’, af Tom Buk-Swienty. Bøgerne kan læses separat, men når først man har læst en af dem, vil man straks gå i gang med den anden. I det hele taget er Buk-Swienty en medrivende fortæller og fremstiller sit persongalleri, i en sjælden dedikeret stil. Der ligger et langt utrætteligt baggrundsarbejde i alle hans bøger. Han går ikke på kompromis.

 

RUSSERNE KOMMER er illustreret med autentiske billeder fra tiden i Berlin, specielt fra de sidste måneder inden krigens ophør. Hverken billeder eller historien er for svage sjæle. Det er til gengæld den skinbarlige virkelighed, som her er beskrevet. Takket være et omfattende kildemateriale, hvor øjenvidneskildringer er blevet nedskrevet næsten med det samme, som for eksempel i personlige breve, har bogen fået en ubarmhjertig og autentisk tyngde.

De fire hovedpersoner

Bogen har fire hovedpersoner. Paul Ernst Stemann var lidt af en levemand, præget af hans opvækst og velhavende familie. Han var jovial, vellidt og konservativ ind til benet. Hans far havde ønsket at se ham som jurist, men Stemann gik sine egne veje og blev journalist. Han skrev for Berlingske Tidende. Hans kollega Arild Hvidtfeldt, var hans diametrale modsætning. Som dedikeret socialdemokrat, ambitiøs og talentfuld skribent, blev han udsendt som Politikens korrespondent i Berlin. Hans store passion var bøger.

 

De to andre er diplomater fra den danske ambassade, Vincens Steensen-Leth og Frederik Holck Colding. Sidstnævnte er ung og fremadstræbende. Han kommer til at spille en væsentlig rolle i diplomatisk regi. Vincens Steensen-Leth står stærkt på sine rettigheder, og forstår også, hvordan man spiller sine kort rigtigt. De bliver gode venner med Stemann og Hvidtfeldt.

Berlin, januar 1945

Vi er nået frem til januar 1945. Berlin er ved at segne og indbyggerne er ved at sulte ihjel. Vinteren er nådesløs kold og det meste af byen er skudt i sænk. Millioner af mennesker har mistet livet og det er vanskeligt at finde et lyspunkt i mørket. Der bor en del danskere i Berlin og mange af dem får mulighed for at komme hjem. Andre bliver. Manglen på dagligvarer eskalerer og fornødenheder i det hele taget. De to danske diplomater Steensen-Leth og Holck Colding gør hvad de kan, for at hjælpe så mange som muligt. Senere viser det sig at deres bedrifter i den sidste afgørende del af krigens slutning, nærmest har været heroiske.

 

Selvfølgelig kommer vi også rundt om hovedpersonernes personlige liv. Det danske gesandtskab bestod af flere personer og specielt de to skrivedamer Edith Lorentsen og Margrethe Rovsing, var ikke til at vippe af pinden. De to damer udviste et ukueligt mod og styrke. De nægtede at forlade den synkende skude, da alle blev beordret hjem af Det Danske Udenrigsministerium. De stod brask og bram med Steensen-Leth og Holck Colding.

De geniale greb

Buk-Swienty skriver livagtigt, levende og gribende. Historien flyder. RUSSERNE KOMMER er spændende, som når en krigsroman er bedst. I al sin gru fortæller den en historie ingen ønsker skal gentage sig. Den beskriver krig når den er værst. Alligevel bliver du revet med, for det er som om du selv er havnet midt i mareridtet. Der er mange makabre episoder taget med i handlingen, men sådan er virkeligheden. Det er en af Buk-Swientys styrker, han er hudløs ærlig og holder sig til facts.

 

Det gør det endnu mere intenst, at der i åbningen og i bogens slutning, er kort over Berlin. Først er der afmærkninger af de mest betydningsfulde steder for hovedpersonerne. Bagerst er det udelukkende Paul Ernst Stemanns færd i krigens sidste uger. Det geniale greb i romanen er, at historien bliver fortalt dag for dag fra fredag 20. april til tirsdag 1. maj, hvor Berlin falder. Ganske vist kun på de sidste små 250 sider, men det gør romanen endnu mere nærværende. Hitlers selvmord sammen med Eva Braun, Fru Hitler, bliver vi heller ikke skånet for.

 

Inden da var Volksgerichtshof endelig blevet jævnet med jorden. Dette er bare et eksempel af mange på de absurditeter, der foregik under Naziregimet. Volksgerichtshof var ikke en rigtig domstol, men et politisk terrorinstrument. Roland Freisler var igennem mange år den mest frygtede mand ikke alene i Berlin, men i Tyskland. Han havde fået lov til at sætte sig i ’Guds’ sted. Hans dom var lov. Desuden ledede han retssagerne, som var det teaterforestillinger. Udfaldet var givet på forhånd. Domstolen, altså Roland Freisler, dømte næsten udelukkende folk til døden, eller lange utålelige straffe. Retssagerne var ydmygende skueprocesser, hvor de anklagede blev råbt ad og hånet. Især efter 20. juli-attentatet mod Hitler i 1944 blev hundredvis af mennesker dømt og henrettet. Det var en lettelse for alle at se Volksgerichtshof lagt i ruiner.

Bragende god

Det er interessant at følge med i krigsstrategien. Planlægningen af kampene. Forfatteren formår på en rolig og overskuelig måde at give indblik i de strategiske overvejelser bag kampene og i hvordan beslutninger på højere niveau får betydning helt ude ved fronten. Man følger slagene og ikke mindst, at de udvikler sig trin for trin. Du får en fornemmelse af, hvordan fronten bevæger sig og situationerne hele tiden ændrer sig. Berlin er i 1945 en rygende ruin og totalt kollapset. Det er formidlet i et klart sprog, som gør stoffet tilgængeligt, og i særdeleshed for læsere uden den helt store forhåndsviden.

 

I det sidste kapitel får læseren at vide, hvad der senere skete med vores hovedpersoner. En glimrende afslutning, for ofte sidder man tilbage og kunne godt have tænkt sig at vide mere. Alle levede længe og boede i udlandet. De beskæftigede sig med vidt forskellige ting, men vedblev at være kosmopolitiske i deres verdensanskuelse. Det er en bragende god roman.

Forfatteren

Tom Buk-Swienty er cand. mag. i historie og amerikanske samfundsstudier. Han var i perioden 1994-2005 journalistisk medarbejder og USA-korrespondent ved Weekendavisen. Han er i dag selvstændig forfatter og blev i 2014 adjungeret professor i historie ved Syddansk Universitet.

 

 

 

Russerne kommer. Forfatter: Tom Buk-Swienty. Udgivet på Politikens forlag.

 

 

 

 

Boganmeldelse: RUSSERNE KOMMER – se mere her

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelser af samme forfatter: Safari fra helvede og Berlin brænder

 

 

 

 

Boganmeldelse: RUSSERNE KOMMER er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm