KunstCentret Silkeborg Bad: Papirets hukommelse
– Aftryk fra naturen
Udstilling viser papirets magi som intakt. Næsten.
Danske Yngve Riber skaber i papiret en association, der peger på bronze eller kobber. Foto: Lars Svanholm
✮✮✮✮
' …… 100 værker af 100 kunstnere fra det meste af verden, lyder voldsomt, men sådan ligger landet i udstillingen ”Papirets hukommelse: Aftryk fra naturen” på KunstCentret Silkeborg Bad ….. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Anmeldelsen her er skrevet ved hjælp af et såkaldt tekstbehandlingsprogram på en computer. Det hele er digitalt baseret indtil et vist punkt i processen. Med henblik på korrekturlæsning og tilføjelser til teksten vælger jeg at aktivere en enhed i hjørnet af arbejdsværelset. Printeren bringes i spil og hurtigere, end jeg kan nå at rejse mig og placere mig ved maskinen, har den spyttet teksten ud – på papir.
Nu placerer jeg mig i det modsatte hjørne på kontoret, og placerer mig i en behagelig lænestol, hvori jeg med en pen retter og justerer i teksten. Jeg foretrækker også at læse aviser, tidsskrifter og bøger på papir – altså er jeg en gammeldags analogtosse.
Der er, tror jeg, ved at udvikle sig en tendens i samfundet, som hylder langsomheden og det besværlige som tema, når man ikke blot kan aktivere en elektronisk enhed og derved skabe nye og banebrydende værker inden for diverse billedkunstneriske genrer, og her kommer papirets mangfoldighed ind i forholdet.
Danske Anne Wilsbøll er kendt nationalt og internationalt for udforskningen i papirets muligheder
og aktuelt deltagende med dette stofligt forankrede relief. Foto: Lars Svanholm
I Ravikumar Kashis værk, som her ses i udsnit, har lokalområdet en rolle, da en del af ”virvaret” i organismen dannes af et landkort over området i Søhøjlandet. Foto: Lars Svanholm
Installationer i indbyrdes samklang
Udstillingen ”Papirets hukommelse: Aftryk fra naturen”, som netop er åbnet på KunstCentret Silkeborg Bad er en del af et koncept med afsæt i International Association of Hand Papermakers and Paper Artists – IAPMA – en organisation, der opstod i Tyskland i 1986, da papir var langt mindre udbredt som kunstnerisk medie, end man oplever det i dag.
Organisationen har næsten 700 medlemmer fra en række lande, men hvor mange af disse, der har lagt billet ind på at deltage i den aktuelle udstilling, er jeg ikke klar over; men til gengæld ved jeg, at der er opstået en udstilling, som jeg har valgt at tage stilling til.
Umiddelbart møder man i Badets centrale sal to omfattende projekter udviklet af henholdsvis tjekkiske Dominika Sulírová og indiske Ravikumar Kashi, der hver især har skabt to installationer, der går i fin indbyrdes samklang.
Værkerne er kendetegnet ved en, trods fysisk format, transparent lethed og stærke tilstedeværelser i rummet. Sulírovás værk har en stedsspecifik effekt, da det er skabt af materialer indsamlet i området omkring KunstCentret Silkeborg Bad og derefter indopereret i det håndfabrikerede papir, der holder enheden sammen.
I Kashis værk har lokalområdet tillige en rolle, da en del af ”virvaret” i organismen dannes af et landkort over området i Søhøjlandet. Her er der udviklet en installation rummende en stærk autenticitet.
Lettiske Erika Zutures geometriske havekompositioner påkalder sig uundgåeligt beskuerens nysgerrighed.
Foto: Lars Svanholm
Et større antal industrielle papirposer udviklet og skabt af duoen Mette Braüner og Vibeke Nørgaard Rønsbo foldet i uforudsigelige systemer står ekstraordinært stærkt i en sammensat helhed. Foto: Lars Svanholm
Udstillingssale med potentiale
Midt i dette scenarium begynder jeg at gå på opdagelse i udstillingens værker, som til en indledning på mange måder bliver visuelt kvalt af de omfattende installationer. Med andre ord: Det fordrer en tilsvarende styrke at befinde sig kunstnerisk i rummet, og denne potens rummer de øvrige værker ikke betingelsesløst.
Udstillingssalene i KunstCentret Silkeborg Bad har enorme individuelle potentialer, og den sal, hvor et kæmpevindue åbenbarer udsigten over den nærliggende Ørnsø, har udfordret mange kunstnere, siden Badet i 1990’erne åbnede som udstillingsinstitution.
Tyske Ines Baumgart har løst opgaven og taget udfordringen op i kraft af et smukt indslag, der har noget så fjerlet som skyer som tema. I et hjørne af rummet har kunstneren forarbejdet en iglo, som er strikket i papir. Den kan man placere sig i og tage en iagttagelse ud over Ørnsø. Det er dog skyformationerne, der vækker rummet til live.
En myriade af værker med papir som grundstof
Nu har jeg i anmeldelsen her beskæftiget mig med tre kunstnere ud af 100, og netop tilstedeværelsen af så mange kunstnere i et udstillingskoncept har en ironisk effekt, da de mange kunstnere såvel er udstillingens svaghed som dens styrke, da mange værker udgør rent dilettanteri og andre er glimrende; mens disponeringen nemt kan forsvares i kraft af, at publikum kan gå på opdagelse i en myriade af værker med papiret som grundstof.
I et sådant omfattende udstillingsmiljø kan man således foretage nogle mere eller mindre kvalificerede nedslag blandt det udstillede. En tanke, der kan opstå, er i hvor mange tilfælde kunstnere med udgangspunkt i papir gerne vil få papiret til at fremstå som et hvilket som helst andet materiale.
En konkret-abstrakt skulptur er så at sige kamufleret til at ligne marmor, og i andre tilfælde har kunstnere taget inspiration fra malerkunsten i en direkte variation af billedsproget. I disse tilfælde mener jeg, at man berøver papiret den taktilitet, som materialet rummer.
Dominika Sulírovás installation har en stedsspecifik effekt, da det er skabt af materialer indsamlet i området omkring KunstCentret Silkeborg Bad. Foto: Lars Svanholm
Skarpere kuratering
Jeg finder dog besnærende indslag i adskillige tilfælde, hvor papiret som materiale udæskes: Danske Yngve Riber skaber i papiret en association, der peger på bronze eller kobber. Ligeledes danske Anne Wilsbøll er kendt nationalt og internationalt for sin udforskning i papirets muligheder og aktuelt deltagende med et stofligt forankret relief. Lettiske Erika Zutures geometriske havekompositioner påkalder sig beskuerens nysgerrighed, mens et større antal industrielle papirposer foldet i uforudsigelige systemer står ekstraordinært stærkt i en sammensat helhed. De er udviklet og skabt af duoen Mette Braüner og Vibeke Nørgaard Rønsbo fra Danmark.
Hvis udstillingsprojekter med IAPMA som medspiller skal være et tema fremadrettet som eksemplificeringer på papirets magi, bør man efter min mening kuratere skarpere end, hvad jeg oplever i udstillingen, men er det muligt, hvis man skal vise papirets mangfoldige magi som intakt? Der er dog trods alt meget, der er lykkedes på den aktuelle udstilling.
Man kan sagtens besøge KunstCentret Silkeborg Bad og tage sin egen isolerede betragtning på de udstillede værker, og nu har jeg gjort mit med henblik på at skildre udstillingens lidt svævende præmis. Sådan ligger landet, og nu spytter printeren papir ud i hovedet på mig, så jeg kan få afsluttet dagens opgave.
Tyske Ines Baumgart har taget udfordringen op med udstillingsrummene i kraft af et smukt indslag, der har skyer som tema. Foto: Lars Svanholm
Udstillingen ”Papirets hukommelse: Aftryk fra naturen” kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg, frem til d. 25. maj 2026.
KunstCentret Silkeborg Bad: Papirets hukommelse – Aftryk fra naturen – se mere her
KunstCentret Silkeborg Bad: Papirets hukommelse – Aftryk fra naturen. Coverfoto: Under Ines Baumgarts skyer har samme kunstner udviklet en papiriglo, hvorfra man kan tage et kig ud over Ørnsø. Foto: Lars Svanholm
KunstCentret Silkeborg Bad: Papirets hukommelse – Aftryk fra naturen er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm