Kind of Opera: elegier over jorden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Performancekoncert – GLYPTOTEKET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Festsalen på Glyptoteket er den helt rigtige kulisse til denne performance …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom det er en af de mest kendte historier i den græske mytologi, vil jeg alligevel hurtigt skitsere den, for den er ikke helt lige til.

 

Historien handler om Persephone, en ung gudinde, der lever et lyst og ubekymret liv på jorden sammen med sin mor, Demeter, gudinden for korn, frugtbarhed og høst. Persefone er også datter af Zeus, gudernes konge, og hun bevæger sig frit i naturen, hvor hun plukker blomster og færdes blandt nymferne.

 

En dag åbner jorden sig pludselig under hende. Op fra dybet stiger Hades, herskeren over dødsriget. Han griber Persefone og fører hende ned i sit mørke rige, hvor han ønsker hende som sin dronning. I nogle versioner af myten, sker bortførelsen med Zeus' stiltiende accept.

 

Demeter hører sin datters skrig, men når ikke frem i tide. Fortvivlet begiver hun sig ud på en lang vandring over jorden for at finde hende. I sin sorg forsømmer hun sine guddommelige pligter: markerne visner, høsten udebliver, og verden trues af hungersnød. Menneskene lider, og guderne indser til sidst, at noget må gøres.

 

Zeus sender en budbringer til dødsriget med ordre til Hades om at lade Persefone vende tilbage. Men før hun forlader underverdenen, giver Hades hende nogle kerner fra et granatæble. Ifølge mytens regler kan den, der spiser dødsrigets føde, aldrig helt forlade det.

 

Derfor indgår guderne et kompromis: Persefone må tilbringe en del af året i dødsriget hos Hades og resten på jorden hos sin mor. I nogle traditioner er det halvdelen af året, i andre som i flere ældre fortolkninger en tredjedel i dødsriget og to tredjedele på jorden.

 

Når Persefone vender tilbage til Demeter, bryder glæden frem i naturen. Planter spirer, træer springer ud, og jorden bliver frugtbar igen. Men når hun må vende tilbage til Hades' rige, falder Demeter på ny i sorg, og verden går ind i den kolde og golde tid.

 

Myten forklarer dermed årstidernes cyklus, men den handler også om overgangen mellem liv og død, barndom og voksenliv. Persefone er både den unge forårsgudinde og den mørke dronning i underverdenen, en figur der bevæger sig mellem to verdener og binder dem sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Maj Jeanne Bartved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Performancekoncert

I forestillingen er det Katinka Fogh Vindelev-komposition og sang, Sofie Isager Ahl, forfatter og Marie Topp, koreograf, som i flere år har arbejdet med stemme, krop og poetiske fortællinger på hver deres måde. De forener deres kræfter i elegier over jorden.

 

Med Katinka Fogh Vindelevs komposition giver hun Persefones rejse en musikalsk krop gennem sin egen stemme, strygerklange og med et græsk kor, personificeret af Sankt Annæ Pigekors 70 unge sangere. Forfatter Sofie Isager Ahl har sat ord på vores forhold til naturen og hvad antikkens myter kan lære os. Marie Topps koreografi skal symbolisere fødselsarbejde, og cyklisk tid omsat til et kropsligt sprog.

Slowmotion

Jeg kan udmærket se ideen med, at hovedpersonen bevæger sig i slowmotion, men man skal væbne sig med tålmodighed. Måske er det godt, at der bliver sat tid af til eftertænksomhed og man bliver tvunget til at reflektere over både sårbarhed og kraft. Men det er ikke helt nemt at gennemskue. Det kunne også ses på et par andre publikummer, der gabte og havde tomme blikke.

 

elegier over jorden er udviklet specifikt til Glyptotekets Festsal. Rummet har en perfekt akustik, og museets vibrerende antikke samling, er en naturlig dekoration. Skulpturerne giver den antikke fortælling et flot baggrundstæppe.

 

Koncerten bliver en sanselig helhedsoplevelse, hvor rum, stemmer og bevægelse fletter sig sammen og gør det velkendte fremmed og det fremmede nødvendigt. Vi er i en tid præget af klimaforandringer og tab af naturforbindelse. Det er det forestillingen skal fortælle os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Maj Jeanne Bartved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strygermusik, kor og den perfekte ramme

Performancekoncerten starter meget smukt med strygermusik, der skaber en dyster følelse af, at noget er undervejs og svært. Der bliver under hele koncerten spillet på flere måder på strygeinstrumenterne og det berørte ens sanser. 

 

Persefone er gravid og i dødsriget. Hun bærer et tæppe med sig under hele koncerten som illustrerer henholdsvis graviditet, lille barn og siden viser forårets komme, med det brune tæppe som et større barn. Man følger naturens cyklus. Alt må dø for at nyt kan fødes. 

 

Pigekoret sang smukt med flotte klare og rene stemmer. Dog manglede pigerne at have den fornødne disciplin til at medvirke i en professionel forestilling. De sad og rodede rundt i håret, fnisede og stjal fokus fra sangeren. Hvor er det ærgerligt når de synger som engle. Der skal strammes lidt op. Katinka Fogh Vinderslev har en smuk sopran, der med sine toner og sang fik følelserne helt ind i nerven på publikum. 

 

Festsalen på Glyptoteket er den helt rigtige kulisse til denne performance. Ikke alene er den vidunderlig smuk, men med de høje søljer kunne den opleves som gange mellem den levende verden og dødsriget. Under jorden uden solens lys. Meget stemningsfuldt. 

 

En fin forestilling som var lidt uforståelig ind imellem. Det var absolut en fordel at vi havde hørt optakten/foredraget inden. Man kan også med fordel læse den lille bog som indeholder hele historien, forfattet af Sofie Isager Ahl.

 

I midten af salen var placeret en dekoration med høje aks, korn, som viste afgrøder vår og sommer. Enkelt og æstetisk. (Elegi er et lyrisk digt).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Maj Jeanne Bartved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kind of Opera: elegier over jorden. Medvirkende: Katinka Fogh Vindelev-komposition og sang, Sankt Annæ Pigekor, Louise Gorm-violin, Mika Persdotter-bratsch, Marie Louise Lind-cello. Sofie Isager Ahl-forfatter og Marie Topp-koreografi.

 

 

 

 

Kind of Opera: elegier over jorden – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

Kind of Opera: elegier over jorden er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm