ARoS | anmeldelse: As Seen Below – The Dome

ARoS’ nye tilføjelse, af James Turrell, kan opleves som et sekulært tempel

“As Seen Below – The Dome” ses her I forgrunden fra den udvendige side. Foto: Adam Mørk, 2026

✮✮✮✮✮

' ….. Det er fristende at drage paralleller mellem James Turrells Skyspace ”As Seen Below – The Dome” og Pantheon i Rom, men der er åbenbare forskelle og formål de to arkitektoniske værker imellem ….'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Umiddelbart efter sin tiltrædelse som direktør for kunstmuseet ARoS i Aarhus, introducerede Erlend Høyersten i 2014 et projekt, som skulle give museet en ny dimension og skabe et nyt niveau til museets identitet. ”The Next Level” blev præsenteret som et underjordisk, arkitektonisk supplement til installationen ”Your Rainbow Panorama” udviklet af Olafur Eliasson på ARoS’ tag og indviet i 2011.

Siden er meget vand løbet gennem Aarhus Å, og siden Høyersten, som forlod ARoS i 2021, lancerede planen og efterfølgende satte projektet i værk, som nu har fået titlen ”As Seen Below – The Dome”. Et såkaldt Skyspace af den amerikanske samtidskunstner James Turrell (f.1943). Der er gået hele 12 år, hvor konceptet er blevet dyrket så massivt, at man pr. definition ikke kan undgå at besidde en fuldstændig umenneskelig forventning til bygningsværket.

”As Seen Below – The Dome”. Installationsfoto: Lars Svanholm

Epicenter for en innovativ og meditativ kunstoplevelse

Det er ikke det første værk af sin art, som er sat i scene i verden, men ifølge ARoS har installationen et overordnet formål, nemlig, som det formuleres af museets chatbot, »at skabe en sanselig og meditativ kunstoplevelse, der inviterer gæsten til at kigge op mod himlen og ind i sig selv«. I forlængelse heraf hedder det i min dialog med chatbotten: »Som Turrells største Skyspace i en museumskontekst til dato, fuldender det museets intention om at være et epicenter for viden og innovative kunstoplevelser«.

Jeg kan kun gøre én ting ved min fordom vedrørende de kloge ord, der bliver leveret af ARoS’ ai-system, og det er selv at indfinde mig på ARoS med henblik på ved selvsyn at tage tingene i øjesyn, og allerede ved indgangen til Turrells Skyspace begynder spørgsmålene at hobe sig op i min hårdt prøvede underbevidsthed.

Jeg søger dog svar på det arkitektoniske værks funktion som genstand for den nævnte innovative og meditative kunstoplevelse. Umiddelbart falder min første tanke på et bygningsværk med en stor kuppelform, der blev konstrueret så langt tilbage i historien som i årene 118-125 e.Kr. i Rom af kejser Hadrian. Pantheon har haft en omfattende og fascinerende historie gennem næsten to årtusinder og adskillige funktioner.

”As Seen Below – The Dome”, a Skyspace by James Turrell. Installationsfoto: Adam Mørk, 2026

Himmelrummet som en del af et arkitektonisk udtryk

Rent fysisk har Pantheons kuppel med et karakteristisk lysindfald i toppen en diameter på 43,4 meter, og her tegner der sig et mønster fra det romerske bygningsværk til James Turrells værk. Turrell har gennem hele sin karriere brugt kupler med udsyn til himmelrummet som en del af sit arkitektoniske udtryk, og med en diameter på 40 meter og en højde på 16 meter, trækker hans nye Skyspace således tråde bagud i historien.

Der er dog åbenbare forskelle på de to bygningsværker. Hvor Pantheon blandt andet har besiddet religiøse formål som katolsk kirkerum, og hvor blandt andre renæssancekunstneren Rafael er stedt til hvile, fungerer Turrells Skyspace som et minimalistisk rum til eftertanke og meditation.

For at forstå rækkevidden af projektet, bør det nævnes, at 1.100 specialdesignede og programmerbare lyskilder i installationen reagerer præcist på det skiftende, udvendige lys, som kan iagttages gennem et hul i toppen af kuplen, og i det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvordan jeg oplever mødet med ”The Dome” på egen krop.

Ved indgangen til rummet står det klart for mig, at den minimalistiske arkitektur overhovedet ikke fremkalder en øjeblikkelig følelse. Jeg appreciperer heller ikke en eneste association, der kunne give anledning til en religiøs bagtanke med værket. Man kan således – i modsætning til Pantheon – tale om, at James Turrells Skyspace udgør en form for sekulært tempel.

En hypnotisk tilstand indfinder sig

Allerede ved introduktionen til ”As Seen Below – The Dome” fabulerer ARoS’ direktør Rebecca Matthews over, at man ved sin tilstedeværelse i installationen er isoleret fra den støj, der optræder umiddelbart uden for hvælvingen. Til en indledning udgør dette udsagn dog en sandhed med modifikationer.

Jeg foretager en hurtig optælling af de tilstedeværende kunstskribenter og -anmeldere, og når frem til, at et halvt hundrede personer er til stede, da dørene til rummet åbnes. Øjeblikkeligt registrerer jeg menneskernes påvirkning af det auditive miljø i kuplen, som nu udgør et ekkokammer, hvor alle lyde kastes rundt i luften, og da de mange personer alle har noget på hjerte, bliver påstanden om stilhed hurtigt skudt til himmels.

Jeg erkender, at metaforen er lovlig søgt, og bevæger mig rundt i miljøet, mens jeg overvejer, om det ikke havde været på sin plads med en bar diskret placeret i periferien af arkitekturen. Hvis der skal være fest, så lad der være fest! Stilhed var der ikke meget af i netop dét moment. En anmelderkollega mener, at det potentielle udskænkningssted passende kunne placeres cirkulært i rotundens center.

Med ét er det som om en hypnotisk tilstand indfinder sig hos de tilstedeværende. Som et lyn fra en klar himmel fornemmer jeg, at en usynlig magt har påbudt de nærværende personer at placere sig i det ret ukomfortable siddearrangement, der omslutter hvælvet, og så ellers holde deres bøtte. Nu indtræder magien.

”As Seen Below” med udvendigt låg på. Installationsfoto: Florian Holzherr © ARoS 2026

Farver har en betydning

Det følgende kan ses som en hyldest til langsomheden, og her refererer jeg kun i begrænset grad til Milan Kunderas roman. I relation til, at lydene fordufter og al tale forstummer, vil ens øjne pr. automatik søge mod det runde hul – okulust, der står knivskarpt i hvælvingens top. Man bringes tilbage til virkeligheden, da en fugl passerer hullet og i et efterfølgende øjeblik kan man fornemme skyernes bevægelse i det virkelige himmelrum oven over The Skyspace.

Maleren Per Kirkeby sagde en gang i et interview, at »farver har en betydning«, og det bekræfter James Turrell, som selv har udtalt, at han i en metaforisk betydning ”maler med lys”. »Jeg maler med lys. Jeg bruger lys til at bearbejde perceptionen som medie«.

Fascinationen af lys som et afgørende middel har hos Turrell afsæt i hans kvæker-baggrund. Der ligger et paradoks i, at jeg beskriver det nye Skyspace som et sekulært univers, og på samme tid bringer en bevægelse med religiøse toner ind i teksten. Det kan dog anskueliggøres i kraft af, at kvækerne afviser præster og religiøse symboler i en traditionel forstand, da ”intet må stå mellem mennesket og lyset”.

Disse livsanskuelser er begribelige, når man befinder sig i ”The Dome”. Her handler det i højere grad om en tilegnelse af spirituel erkendelse end om at komme i kontakt med Vorherre, selv om enkelte sikkert vil kalde en sådan påstand blasfemisk.

Set udefra har ”As Seen Below – The Dome” ikke samme form for synlig identifikationspunkt, som ”regnbuen” på taget af ARoS. Her finder man imidlertid muligvis værkets styrke. Jeg ved ad omveje, at ARoS’ bestyrelse i tidernes morgen prøvede at få daværende direktør Erlend Høyersten til at opgive projektet, da omkostningerne og de praktiske faktorer afstedkom visse udfordringer; men i dag tror jeg, at alle er glade for et underjordisk fyrtårn i den århusianske selvforståelse.

En lidt skæv fotografisk fortolkning af ””As Seen Below – The Dome”. Foto: Lars Svanholm

”As Seen Below – The Dome”, et Skyspace af James Turrell blev indviet den 19. juni og kan opleves ved besøg på ARoS, Aros Allé 2, Aarhus i museets åbningstid.

I forbindelse med indvielsen har ARoS udgivet bogen ”Kunsten at bygge”, der på 230 sider i tekst- og især billedform skildrer tilblivelsen af projektet.

ARoS | anmeldelse: As Seen Below – The Dome – se mere her

ARoS | anmeldelse: As Seen Below – The Dome. Coverfoto: Solnedgang i ”As Seen Below”. Installationsfoto: Florian Holzherr © ARoS 2026

ARoS | anmeldelse: As Seen Below – The Dome er skrevet af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm

ARoS — As Seen Below – The Dome: A Skyspace by James Turrell — English Abstract

This review examines As Seen Below – The Dome, the newly opened permanent installation by American light artist James Turrell (b. 1943) at ARoS Aarhus Art Museum, Denmark — the largest Skyspace Turrell has created within a museum context to date. Conceived in 2014 by then-director Erlend Høyersten as a subterranean architectural complement to Olafur Eliasson's Your Rainbow Panorama on the museum's roof, the project required twelve years of development before its realisation. Measuring 40 metres in diameter and 16 metres in height, the domed chamber houses 1,100 specially designed, programmable light sources that respond in precise calibration to the changing external light visible through a central oculus. Reviewer Lars Svanholm draws a sustained comparative analysis with the Pantheon in Rome (118–125 AD), whose comparable oculus and dome proportions invite historical reflection, while identifying a fundamental distinction in function: where the Pantheon served explicitly religious and commemorative purposes, Turrell's Skyspace operates as what Svanholm terms a secular temple — a minimalist space for contemplation entirely devoid of religious connotation. The review documents the reviewer's direct phenomenological encounter with the installation, including an extended hypnotic state of perceptual absorption induced by the work's slowly shifting colour sequences. A rigorously argued and philosophically engaged contribution to the critical reception of one of contemporary art's most significant living figures.