BORNHOLMS KUNSTMUSEUM | anmeldelse: Kirsten Ortwed — Off-Shore
En produktiv billedhugger i mere end fem årtier

Kirsten Ortwed, River Like Gold, 2008-2013. Foto: Anders Sune Berg
✮✮✮✮✮
' …… altid godt med udstillinger, hvor publikum udfordres — det animerer til samtaler, og det er dét, kunst skal ……'
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Kirsten Ortwed, (f.1948), er en dansk billedhugger, som har været produktiv i mere end fem årtier. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1972-1975 og tog sit sidste studieår i Tyskland, hvor hun i en periode boede i Köln. Senere flyttede hun til Pietrasanta i Italien og har haft en fin international karriere. Hun bor og arbejder nu i København og på Bornholm.
Udstillingen viser et bredt udsnit af kunstnerens værker. Der er i denne anledning udgivet et flot katalog. Kirsten udstillede i 2008 på Statens Museum for Kunst, SMK, og ikke siden da er der udgivet et katalog over de sidste 18 års værker. Det er der rådet bod på nu, og det giver en ekstra dimension til udstillingen at læse kataloget. Ligeledes er der en film på udstillingen, som er med til at bidrage til forståelsen af Ortweds værker. Selvom hendes materialevalg er meget alsidigt, er skulpturerne ikke farvestrålende, men holdt i mørke, organiske farver.
En rivende kunstnerisk udvikling
Kataloget viser samtidig også den rivende udvikling, Kirsten Ortweds kunstneriske virke har været igennem. I de senere år er hendes skulpturer blevet mere figurative, som f.eks. "Gone for Luxury", 2022 — voks og stål — og "Reflektor", 2019 — støbt aluminium. Sidstnævnte værk er en 1:1 mandsfigur på vej et sted hen. Den naturalistiske figur bliver blødt op af en udefinerbar "klump" — måske er det en bakterie eller en mikrobe — som skaber tyngde til den hastigt ilende mand, en læge, der sikkert skal på arbejde. Skulpturerne står foran Rigshospitalet.
Ortwed arbejder i næsten alle materialer og er ikke bange for at sætte dem kontroversielt sammen. Blødt mod hårdt, let kontra tungt, det massive mod det flydende osv. Det giver værkerne en stor spændvidde og alsidighed.

Kirsten Ortwed, Tons of Circumstances. Foto Anders Sune Berg
Skulpturerne spreder sig ud i rummet
I midten af firserne skifter Ortweds udtryk. Hvor hendes værker tidligere var på vægge, bliver de nu spredt ud i rummet. Skulpturerne fører bevægelsen af værket med ind i rummet og gør dermed både skulptur og rum levende. Det er en anden oplevelse for beskueren. Ortwed ønsker rummet med som levende medspiller. Hun vil have os til at se det, vi normalt ikke lægger mærke til — gøre rummet til en integreret del af værkerne. Vi skal fokusere på form og materialer. Hendes skulpturer indtager en mere installatorisk karakter.
Readymade og antiskulpturelle værker
Hun begynder også at bruge "readymade"-genstande. Kæder bliver en del af værket "Tons of Circumstances", som blev skabt til Venedigbiennalen i 1997, senere købt af SMK. Værket symboliserer det oprindelige Venedigs skønhed, men minder os også om fordums tider med fængsler og slaver. Et andet godt eksempel på disse lidt "antiskulpturelle" værker er en sækkevogn med en organisk skulptur på ladet — bronze og sækkevogn, 1987. Hvad er værk, hvad er form — kombinationen af at sammenblande en kreativ proces med en færdig form tvinger tilskueren til at tænke ikke alene over formen, men også lade indhold og form være en nødvendighed for værkets fremtoning, komposition, æstetik og formsprog.
Et skulptursprog på egne præmisser
Kirsten bruger en slags skulptursprog. Hun stiller sig aldrig i centrum for sig selv og sine ting, men er i stedet trådt tilbage som beskuer af sine egne værker og bruger derved sin energi gennem værkerne og lader dem tale selv. Kirsten har altid taget ansvar for sit kreative virke. Hun mener, at det kan man blive hadet eller elsket for, og det skal man være ligeglad med. Fordi der sikkert bliver tænkt på en anden måde end andre tænker, stilles der spørgsmål til og ved alt. Og det er vel det, en kunstner gør. Måske vil det animere andre til at få ideer, og derved kan der åbnes for nogle lag, der ikke tidligere har været tilgængelige.
Derfor fandt Kirsten vej til skulpturen, netop fordi hun ikke på nogen måde ville kreere værker, andre udførte eller havde udført. Fra begyndelsen af sin karriere har hun været eksperimenterende, både når det gjaldt materialevalg og form. Hver gang et nyt materiale var blevet brugt, afstedkom det straks afprøvelse af et andet. Derved fremkommer en slags eksperimentel kæde, som åbenbart er uendelig. Sagt på en anden måde: hvor langt kan man gå i sine processer?
Ortwed har ingen begrænsninger i sine valg, men der er bestandig en årsag — det vil sige, hun har altid en idé med det, hun skaber. Den kan være skabt af en tilfældighed og kan blive brugt ved at følge forskellige spor. Følgelig har mange af værkerne titler, der kan være tvetydige, som en del af oplevelsen. De skal ikke beskrive, hvad beskueren ser, men være et slags hint.
Kirsten mener, at skulpturernes udtryk skal være præcise og i topkvalitet for at give en optimal oplevelse, og det er støbeprocessen med til at bibringe.

Kirsten Ortwed, 3 rækker med 17 forskellige, 1979. Foto Anders Sune Berg
Værkerne tager sig smukt ud i de store lyse sale
Udstillingen giver et godt indblik i Kirsten Ortweds oeuvre og mangfoldighed. Værkerne tager sig smukt ud i de store, lyse sale. De passer godt til museets design. De er heldigvis ikke blevet stillet gnidret op ad hinanden — der er luft omkring dem, netop så de kan ses fra alle sider. Det gør, at der ikke er så mange af dem. Det er en udstilling, som forståelsesmæssigt vil dele vandene. Hvorfor? Fordi feinsmeckeren vil begynde at analysere skulpturerne, og det ikke helt så øvede publikum vil finde den uforståelig. Altid godt med udstillinger, hvor publikum udfordres — det animerer til samtaler, og det er dét, kunst skal.
Børn og unge inviteres ind i kunstens verden
Bornholms Kunstmuseum gør også en stor indsats for at inddrage børn og unge i kunstens forunderlige verden. Der er åbne skulpturværksteder både inden- og udendørs i parken. Her er der plads til nye oplevelser og ikke mindst fordybelse og små samtaler. Du behøver ikke forstå kunst — tværtimod kan den være med til at skabe dialog om alt, der sker omkring dig i hverdagen. Du kan undre dig, overraskes og blive nysgerrig på en hidtil ukendt verden. En god anledning til at samtale på en frisk og anden måde.

Kirsten Ortwed, River Like Gold, 2008-2013. Foto: Anders Sune Berg
Kirsten Ortwed — Off-Shore. Bornholms Kunstmuseum. Otto Bruuns Plads 1. Udstillingen slutter 1. november 2026.
Tjek filmen Kirsten Ortwed I’m Not Interested in Beauty fra Louisiana Channel
BORNHOLMS KUNSTMUSEUM | anmeldelse: Kirsten Ortwed — Off-Shore – se mere her
BORNHOLMS KUNSTMUSEUM | anmeldelse: Kirsten Ortwed — Off-Shore. Coverfoto: Kirsten Ortwed, Ohne Titel, 1984. Foto: Anders Sune Berg
BORNHOLMS KUNSTMUSEUM | anmeldelse: Kirsten Ortwed — Off-Shore er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
Bornholms Kunstmuseum — Kirsten Ortwed: Off-Shore — English Abstract
This major solo exhibition at Bornholms Kunstmuseum presents Danish sculptor Kirsten Ortwed (b. 1948) — recipient of the Statens Kunstfond's lifetime grant and widely regarded as one of Denmark's most significant living sculptors, with works in the permanent collections of Louisiana Museum of Modern Art, Trapholt and numerous international institutions — in a comprehensive survey of recent and new work created specifically for the museum's distinctive architectural setting overlooking the Baltic Sea. The exhibition title Off-Shore operates simultaneously as geographical description — the museum's dramatic clifftop location above the sea at Gudhjem, Bornholm — and as conceptual proposition: a meditation on that which exists at the margins, between territories, neither fully anchored nor fully adrift. Ortwed's sculptural practice employs an exceptionally heterogeneous material vocabulary — bronze, wax, steel, fabric and found objects — assembled into works of considerable formal tension that resist easy categorisation between abstraction and figuration, between weight and fragility, between permanence and dissolution. Reviewer Louise Frevert draws particular attention to the installation Gone for Luxury (2022), in which wax and steel are combined to paradoxical effect: the industrial solidity of steel rendered vulnerable by its proximity to the organic impermanence of wax. The exhibition situates Ortwed's practice within a broader Nordic sculptural tradition while simultaneously asserting its radical formal independence from that tradition. On view at Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem, Bornholm.

