Litteratur

anmeldelse | Vidnet i vogn 12 — Historisk krimi

anmeldelse | Vidnet i vogn 12 — Historisk krimi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

anmeldelse | Vidnet i vogn 12 — Historisk krimi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… det er massevis af små mosaikstykker, der undervejs bliver sat sammen for igen at blive flyttet rundt, indtil de til sidst danner et perfekt og spændende plot ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historisk baggrund: Genforeningen 1920

Dette er tredje bind i Pernille Schous romanserie, som foregår i tiden omkring Genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland i 1920. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Det giver romanen lidt mere tyngde med lidt historisk baggrund: i 1864 taber Danmark krigen til Preussen og Østrig, dermed mister vi Slesvig, Holsten og Lauenburg. Den nye grænse trækkes ved Kongeåen. I 1866 bliver befolkningen lovet, at beboerne i Nordslesvig senere skal kunne stemme om tilhørsforholdet til Danmark eller Tyskland. Det blev aldrig gennemført.

 

I 1918 taber Tyskland 1. Verdenskrig, og spørgsmålet om Sønderjylland kommer igen på dagsordenen. Den 28. juni 1919 underskrives Versaillestraktaten. Det besluttes, at der skal holdes folkeafstemning i Slesvig om grænsen mellem Danmark og Tyskland.

 

Der kommer flere afstemninger: den 10. februar 1920, afstemning i Nordslesvig, zone 1 — flertallet stemmer for Danmark. Den 14. marts 1920, afstemning i Mellemslesvig med Flensborg, zone 2 — her stemmer flertallet for at forblive tysk. Den 15. juni 1920 forenes Sønderjylland officielt med Danmark.

 

Genforeningen regnes som en af de vigtigste fredelige begivenheder i Danmarkshistorien. Den skabte den dansk-tyske grænse, vi stadig har i dag, og blev et symbol på demokrati frem for krig.

En skrøbelig fred og politisk uro i København

Marts 1920. Det er en måned siden, Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark, men freden er skrøbelig, og landet balancerer på kanten af revolution. Det lyder voldsomt, men i København breder uroen sig, fordi den politiske situation er en trykkoger. Fagforeningerne vil have magten, og Stauning står og lurer i kulissen.

Kriminalkommissær Holland og spionen Vera Lund

I Slesvig efterforsker kriminalkommissær Arthur Holland et gådefuldt mord. En ung kvinde er fundet død ombord på et særtog. Holland er englænder og er udlånt til det tyske politi fra Scotland Yard. Mens han er i Sønderjylland, har han mødt den tidligere krigssygeplejerske og spion Vera Lund, som har arbejdet for en af landets rigeste og mest indflydelsesrige rederiejere, Karl Aksel Svanberg, i København. Hun var hans højre hånd og rådgiver. Vera er blevet fyret for "uregelmæssigheder". Holland og Vera har fået et godt øje til hinanden, men afstanden gør forholdet kompliceret.

Den døde kvinde i toget

Det viser sig, at den døde kvinde hedder Edith Olesen. Hun var taget fra København til Sønderjylland for at afgive sin stemme. Edith var ansat i København som rengøringsassistent, men familien tror, hun er højere på strå. Edith blev fundet af en dreng, der arbejder som drager, og han erkender over for Holland, at han fandt en mønt på gulvet ved siden af damen. Det viser sig, at Edith havde et lidt lemfældigt forhold til andres småting, og at de nemt endte i Ediths taske. Holland prøver ihærdigt at komme til bunds i sagen, men det er ikke lige til. Familien står uforstående over for mordet. Desuden har Edith fortalt, at hun skal giftes, men den mand, hun er forlovet med, nægter, at det er med ham. Hvem er det så?

 

Tiden er knap for Holland, for det tyske politi ånder ham i nakken med krav om hurtige resultater. Han arbejder på lånt tid, og hans efterfølger venter i kulissen. Holland er tilhænger af de nye forhørsmetoder med samtaleteknik og dyb modstander af afhøringer, hvor tilståelserne bliver banket ud af den tiltalte. Derfor er det ham magtpåliggende at få afsluttet sagen på sin måde.

Vera Lund som privatdetektiv

Samtidig i København opsøger den politiske sværvægter Sophus Eberlin Vera og tilbyder hende en mystisk, men velbetalt opgave. Hun øjner en mulighed for at redde sin økonomiske situation. Hendes opsparing er brugt, og hendes søsters datter på 12 år skal forsørges. Måske kan Vera ligefrem få arbejdsmæssig genrejsning. Men det er ikke uden risici at agere privatdetektiv midt i Danmarkshistoriens største politiske krise. Vera overvejer Eberlins tilbud i en uge, og hendes nysgerrighed vinder — hun siger ja.

 

Opgaven bliver mere vanskelig, end Vera havde forestillet sig. Hun skal skygge en ung rederiejer, Eiler Milling, der har kontakt til Rusland, og inden hun har set sig om, er hun blevet arresteret for mordet på selvsamme mand. Karl Aksel Svanbergs datter Elisabeth er Veras hjerteveninde, og hun har altid et es i ærmet.

Holland og Vera finder hinanden igen

Holland har fået tilbudt at give forelæsninger på Københavns Politiskole i den nye forhørsteknik, og det er en god anledning for ham til at komme i kontakt med Vera igen. De begynder sammen at pejle sig ind på de brodne kar i den politiske rotterede. Men hvem er det, som i virkeligheden trækker i trådene? Og vil der komme den revolution, der er blevet spået, eller kan Holland og Vera nå at standse krisen?

Et puslespil af historisk fiktion

Pernille Schou (f. 1978) er uddannet historiker. Bogen er et strålende eksempel på politisk manipulation og ikke mindst på, hvor nemt det kan være at manipulere godtroende mennesker. Intrigerne står i kø. Pernille Schou formår på en elegant måde at forene historisk viden og skabe en puslespilskrimi, for det er, hvad hendes romaner er. Det er massevis af små mosaikstykker, der undervejs bliver sat sammen for igen at blive flyttet rundt, indtil de til sidst danner et perfekt og spændende plot. Sproget er let, flydende og fængende.

 

Selvfølgelig er historien fiktion, men der er mange tidsautentiske elementer i romanen. Perioden, den foregår i, var fyldt med omvæltninger, og der blæste nye politiske vinde, som skulle komme til at betyde en del for landet. Bl.a. afskedigede kong Christian X Zahle-regeringen — Carl Theodor Zahle var medstifter af Det Radikale Venstre i 1905 — Venstre styrkedes, Socialdemokratiets vækst og Stauning blev statsminister i 1924. Hele optakten er med. Det er virkelig godt beskrevet, uden at det bliver omklamrende politisk.

 

 

 

 

 

Vidnet i vogn 12. Historisk krimi. Forfatter: Pernille Schou. Udgivet på forlaget Grønningen 1.

 

 

 

 

 

anmeldelse | Vidnet i vogn 12 — Historisk krimi – se mere her

 

 

 

 

 

anmeldelse | Vidnet i vogn 12 — Historisk krimi er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm