Odense Barokfestival | anmeldelse: BørneBarok

Fremtidens klassiske musikpublikum

Foto: Odense Barokfestival

✮✮✮✮

' …. det er en strålende idé. Jeg håber, der kommer mere af den slags over hele landet … '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Det kan godt være, det er en lille forestilling, men den har stor betydning for, at fremtidens klassiske musikpublikum skal få forståelse for den vældige musikalske arv, der ligger lige foran os alle. Det er tydeligt, at børn elsker musik og rytme. De aner jo ikke, hvilken genre det er, de lytter eller bevæger sig til, og det viser jo bare, at det er et spørgsmål om at give dem alle former for lydbilleder. Måske er der også nogle af de voksne, der kan rykke nogle grænser undervejs.

Et formidabelt initiativ i barokmusikkens tegn

"BørneBarokoperaen" er et formidabelt initiativ. I et hyggeligt lokale i en af de bevaringsværdige, restaurerede museumsbygninger i Mønterstræde bliver der spillet op til børnespilopper i barokmusikkens tegn af Ensemble NordSól med Svafa Þórhallsdóttir (sopran), Hanna Englund på barokcello og Anne Kirstine Mathiesen på tangenter/cembalo. Børn og voksne sidder på gulvet på puder, nogle på stole langs væggene.

Fra Vivaldis Forår til en fest i skoven

Det hele begynder meget genkendeligt med Vivaldis Forår fra De fire årstider. Herfra bevæger vi os videre til Bach, "Schafe können sicher weiden", og festen i skoven begynder. Vores sopran, Svafa Þórhallsdóttir, demonstrerer dyrelyde fra forskellige instrumenter, som er gemt i en stor slags skattekiste på scenen. Der er alt muligt spændende i skoven, også fuglereder, og vi synger alle: "Jeg ved en lærkerede."

Pludselig bliver Händels berømte "Ombra mai fu" til en sang om træerne i den fortryllede skov. Vi kaster silketørklæder op i luften, og de daler ned igen som bladene, der falder af træerne. Kongen og dronningen skal giftes. Lyrisk.

Næste nummer er "Mester Jacob" — også fællessang. Vi skal derefter til en fest med en festsang fra Mozarts Figaros bryllup, "Voi che sapete". Børnene får lov til at slå en slags regnrytme til musikken med små kugler, der lyder som regnvejr. "Stjerne, stjerne, lys og klar" bliver en fællesdans — det er ABC-sangen.

Händel får endnu en melodi med: "Lascia ch'io pianga", der fremføres som "Lad mig nu græde". Det er store værker og store følelser, men de bliver præsenteret så ligetil, at børnene ikke behøver at vide, hvem de store komponister er, eller hvornår de levede, for at være med.

Odense Barokfestival | anmeldelse: BørneBarok

Foto: Odense Barokfestival

Børnene deltager aktivt

Børnene skal heldigvis ikke bare sidde musestille hele tiden og høre på de gamle mestre. De bliver selv inviteret indenfor til hele tiden at deltage aktivt. Alle får også mulighed for at deltage i festen for brudeparret til "Sorrig og glæde de vandre til hobe" — op og stå og danse rundt i en cirkel. På den måde bliver den flere hundrede år gamle musik gjort levende og nærværende frem for at blive noget, man skal have særlige forudsætninger for at forstå.

Forestillingen slutter med en godnatsang, hvor alle ligger under stof med stjerner. Stoffet bliver viftet op og ned. Ensemblet spiller "Pjerrot sagde til månen", og børnene får lov til at afprøve alle de spændende instrumenter, der er brugt i forestillingen.

En musikalsk tidsrejse

Programmet holder sig ikke strengt inden for barokkens grænser. John Dowland og godnatsangen fører os tilbage mod renæssancen, mens Mozart med "Voi che sapete" fører os frem til klassicismen, der fulgte efter barokken. Det gør ikke noget — tværtimod bliver det en lille musikalsk tidsrejse, hvor fortællingen om festen i den fortryllede skov binder det hele sammen.

Jeg vil indskyde, at historien ikke stod lysende klar, men det er sekundært. Det er musikken, der bør fokuseres på, og det er forestillingens største kvalitet. Børnene får ikke en lektion i musikhistorie. De får en musikalsk fortælling, en fest, en skov fuld af musik, og undervejs har de, næsten uden at opdage det, stiftet bekendtskab med nogle af den europæiske musikhistories største komponister.

Forestillingen bliver samtidig en lille, legende rejse ind i den klassiske musiks verden. Barokken, der strækker sig fra omkring 1600 til 1750, er ganske vist det musikalske omdrejningspunkt, og her møder børnene nogle af periodens helt store komponister: Vivaldi, Bach, Händel, Rameau og Lully. Men de møder også andre komponister såsom Mozart. Det var en tid, hvor musikken gerne måtte være svulstig, dramatisk og fuld af følelser, kontraster og musikalske udsmykninger. Det var også i barokken, operaen for alvor fandt sin form, så det er slet ikke så mærkeligt, at netop denne musik egner sig til en lille musikalsk forestilling. Det kan også godt være, at det er første gang, nogle af børnene hører opera — så alt i alt er der fuld plade til denne forestilling.

Det er en strålende idé. Jeg håber, der kommer mere af den slags over hele landet.

Musikken bliver fremført af Ensemble NordSól med Svafa Þórhallsdóttir (sopran), Hanna Englund på barokcello og Anne Kirstine Mathiesen på tangenter/cembalo.

BørneBarokoperaen er åbningsforestillingen af Odense Barokfestivals 10-års jubilæum, der optræder forskellige steder i Odense indtil 19. september 2026.

Odense Barokfestival | anmeldelse: BørneBarok